Kemisk kondom skal knække smittekurven

»Hele rummet var nærmest ,tapetseret` med mikrobicider i Toronto, hvor 24.000 repræsentanter fra alverdens Danidaer og fonde mødtes for at diskutere, hvordan vi kan stoppe spredningen af hiv/aids«, fortæller projektchef Kirsten Jensen fra AIDS-fondet, der i august deltog i den 16. internationale aids-konference i Toronto.

»Hovedudsagnet på konferencen var, at også Verdenssamfundet tror på, at de såkaldte mikrobicider effektivt vil kunne skære ned på antalle af hiv-smittede i den tredje verden. Som det er nu, kan vi slet ikke behandle alle de mennesker, der er smittet med aids. Derfor skal vi i den grad forebygge, samtidig med at vi behandler. I dag er kondomet det eneste effektive forsvar mod hiv-virus, og det duer jo ikke, hvis man for eksempel gerne vil have børn. Desuden kræver kondomer mandens samtykke, og mange mænd i den tredje verden nægter at bruge kondom. Men beskyttelse med mikrobicider kan udformes sådan, at manden ikke bemærker noget«, siger Kirsten Jensen.

2,5 mio. færre smittede

Ifølge en beregning fra London School of Hygiene and Tropical Medicine vil et middel baseret på mikrobicider på tre år kunne forhindre 2,5 mio. nye tilfælde af aids, også selvom det kun har en effektivitet på 60 procent. I dag er frem for alt unge kvinder i ulandene i hiv-farezonen, og WHO anslår, at 57 procent af kvinderne i landene syd for Sahara lever med virus i blodet. I hele verden regner man med, at 17 mio. kvinder er smittet mod 23 mio. mænd og børn, og tallet stiger - desværre - stadig.

Kvinders relativt større slimhindeoverflade gør dem mere modtagelige over for smitten ved blot en enkelt seksuel kontakt. Utro ægtemænd, manglende seksuel selvbestemmelse og begrænset adgang til kondomer får kvinderne til at tynge aids-statistikkerne. En smittet kvinde giver næsten altid to eller flere nye tilfælde af aids, for hendes børn arver også hendes sygdom.

Kirsten Jensen fra AIDS-fondet siger: »For at smittekurven skal knækkes, skal mikrobicidet passe til kvindernes behov, både i pris, anvendelse og udformning: Skal det være en ring, der sættes op, eller en creme, der står på hylden? Og skal hun kunne gemme den? Muligheden for aids-beskyttelse via mikrobicider kræver en omfattende lærings- og uddannelsesproces, der bliver en stor opgave for ngo'erne og for udviklingslandene selv«.

Forsigtig lancering

Vaginale mikrobicider kan udformes som creme, gele eller skum, der sprøjtes op i skeden før sex, eller som en lille ring, der placeres omkring livmoderhalsen. Virkningen holder, alt efter metode, fra nogle uger op til nogle måneder.

De første mikrobicider var sæddræbende stoffer af detergenttypen, der desværre også fremkaldte underlivsinfektioner, og dermed øgede modtageligheden over for hiv. Derfor er forskerne denne gang meget forsigtige med lanceringen af andengenerationsmikrobicider.

Lektor Erik Bjerregaard Pedersen fra Kemisk Institut ved Syddansk Univer-sitet har forsket i lægemidler mod hiv i snart 20 år sammen med seniorforsker Claus Nielsen fra Statens Serum Institut (SSI). Han siger: »Der kører to projekter i EU-regi baseret på nogle lead-molekyler, men der er problemer med at gøre stofferne tilstrækkelig potente som mikrobicider. Endvidere er der også problemer med opløseligheden, da de nuværende andengenerationsmikrobicider skal anvendes i store doser«.

Videre test koster

Derfor er der ifølge Erik Bjerregaard Pedersen et stort behov for nye undersøgelser af mikrobicider - også i Danmark: »Efter min vurdering skal der sættes projekter op i samme størelsesorden som grundforskningsprojekter under Danmarks Grundforskningsfond. Claus Nielsen fra SSI og jeg har ansøgt Danida om et projekt i denne størrelsesorden sammen med sydafrikanske forskere. Desværre er der endnu ingen tradition for, at Danida støtter grundforskningslignende projekter i denne størrelsesorden, men nu har vi gjort forsøget med en ansøgning til Danida«.

The International Partnership for Microbicides, som også Danmark støtter med 27,5 mio. kroner, afsatte i 2005 knap 150 mio. dollars til fortsatte undersøgelser af mikrobicider, men der skal nok nærmere det dobbelte til for at gennemføre tilfredsstillende test i fase tre.

Før det kemiske kondom kan kom-me især den tredje verdens kvinder til gode, skal mikrobiciderne testes over en periode på 2-5 år, og på mellem 4.000 og 10.000 kvinder i risikogrup-pen, der i denne periode skal undgå hiv-smitte. Og dertil har de fortsat kun det fysiske kondom.