Kirurgerne er gradvist blevet skrappere over for rygerne, og det kan resultere i aflyste operationer.
Hvis kirurgen kan lugte eller se, at patienten ryger, og operationen ikke handler om kræft eller et traume, kan operationen blive udskudt.
Så kontant er meldingen fra flere kirurgiske selskaber, blandt andet Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi, hvor Lisbet Rosenkrantz Hölmich er formand.
“Vi ved entydigt, at komplikationsrisikoen ved en operation stiger, hvis patienten ryger, og derfor stiller vi krav om, at patienter ved planlagte operationer skal overholde et rygestop seks uger før og tre uger efter operationen. Vi tager ikke blodprøve eller på anden måde tester, om folk er holdt op med at ryge. Vi stoler generelt på folk, men hvis kirurgen kan se eller lugte, at patienten stadig ryger, så bliver operationen aflyst, fordi risikoen er for høj”, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich og fortsætter:
“Vi har haft flere situationer, hvor vi har aflyst operationen på dagen, når kirurgen har fundet ud af, at patienten ikke er holdt op med at ryge. Det gør enkelte patienter vrede, fordi de ikke mener at have været oplyst godt nok og har taget fri fra arbejde eller arrangeret børnepasning. Men de fleste patienter har stor forståelse for det. De vil jo nødig have komplikationer på deres egen krop, have sår, der ikke heler, eller væv, der dør, fordi de ryger”, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich og understreger, at der nu gøres meget ud af information om rygestop forud for operationen, og at dette er indføjet i den skriftlige patientinformation.
Hun og andre plastikkirurger har flere patienter, der skal have flyttet rundt på væv som følge af en fedmeoperation, og det er et eksempel på, at kirurgerne har fået mere viden og er blevet mere opmærksomme på rygningens konsekvenser.
“Når vi skal flytte rundt på så meget væv, ved vi, at der er klart dårligere blodforsyning i vævet, hvis patienten er ryger, og at patienten dermed har langt større risiko for komplikationer. Derfor vil en operation af en ryger både betyde højere risiko for selve patienten og spild af penge, fordi vi ved, at operationen på forhånd har dårlige odds. Derfor er vi gradvist blevet mere skrappe og stiller højere krav til rygerne”, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.
Men kirurgerne i selskabet har ikke altid været enige, for da selskabet for nogle år siden skulle lave retningslinjer for plastikkirurgi efter netop fedmeoperationer, blev det højlydt diskuteret, om lægerne kunne forlange et rygestop.
“Vi var ikke enige, fordi nogle kirurger satte spørgsmålstegn ved evidensen, mens andre ikke mente, at man kunne tillade sig at bede patienterne om det og på den måde forskelsebehandle patienter, alene fordi de var rygere. Men siden er evidensen blevet mere klar, så vi endte med at skrive et krav om rygestop ind i retningslinjen”, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.
Vi er nok heller ikke så berøringsangst mere, og det flugter nok med samfundsudviklingen, hvor alle taler om risikoen ved rygning, og den generelle restriktive tilgang til rygning tager til. Jesper Durup, formand for Dansk Kirurgisk Selskab
Da Ugeskrift for Læger ringer til Jesper Durup, formand for Dansk Kirurgisk Selskab, kommer han direkte fra ambulatoriet, hvor han netop har haft en patient, der har sure opstød og er ved at få ødelagt sine tænder af syre.
“Jeg bad ham holde op med at ryge, og jeg sagde også på en pæn måde, at jeg ikke vil operere ham, hvis han fortsat ryger. Han ryger 15 cigaretter om dagen, men det skal ned på nul, før vi opererer”, forklarer Jesper Durup.
Eksemplet illustrerer, at rygning og dens konsekvenser fylder mere i kirurgernes hverdag, siger Jesper Durup.
“Jeg ser en klar tendens til, at rygningens skadelige virkninger fylder mere og er blevet en integreret del af vores kliniske hverdag. Vi har kendt til tobakkens risiko i mange år, men det er blevet en rutine at bruge en del tid på at snakke med patienterne om konsekvenserne og rådgive dem om rygestop. Vi er meget ærekære som kirurger og vil gerne have gode resultater – for patienternes skyld. Derfor kan vi også stille krav om rygeforbud”, siger Jesper Durup.
Han har i sin kliniske hverdag med operationer at gøre, som ikke er livstruende, men hvor det er vigtigt for resultatet, at patienten ikke ryger.
“Derfor kan jeg godt finde på at udskyde operationen, hvis patienten ikke er holdt op med at ryge, for at undgå unødig risiko. Og patienterne accepterer det, for vi har lavet en aftale om rygestop. Vi er nok heller ikke så berøringsangst mere, og det flugter nok med samfundsudviklingen, hvor alle taler om risikoen ved rygning, og den generelle restriktive tilgang til rygning tager til. Derfor oplever jeg ikke, at patienterne synes, vi bestemmer over deres frie valg til at ryge. Omvendt synes mange patienter faktisk, at det er dejligt, at der kommer en læge og kigger dem ind i øjnene og siger, at de skal holde op med at ryge”, siger Jesper Durup.
Læs også: Praktiserende læger skal få flere patienter til rygestop
