Kirurger sikrer bedre kræftoverlevelse; kræftplanerne hjælper

Flere danske kræftpatienter overlever deres sygdom. I dag er tre ud af fire kræftpatienter i live et år efter diagnosen.

Års målrettet faglig og politisk indsats på tidlig diagnostik og behandling giver langt bedre behandlingsresultater end for blot få år siden.

I 1995 var blot 59 pct. af de mandlige kræftpatienter i live et år efter diagnosen. I 2006 var det 69 pct.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som publiceres i denne uge i Ugeskrift for Læger, viser nu, at 72 pct. af de mandlige kræftpatienter i 2009 var i live et år efter diagnosen. Kvinder har oplevet en lignede fremgang, og her er 75 pct. i live et år efter.

»Det her er meget vigtige data. Vi kan nu påvise en ret markant forbedring i etårsoverlevelsen end for blot få år siden«, siger overlæge og forebyggelseschef Hans H. Storm og fortsætter:

»Det helt særlige er, at den forbedrede overlevelse synes accelereret efter indførelsen af kræftpakkerne, der skal sikre en hurtig behandling. Vi kan ikke pege på andre forhold end bedre organisering som årsag til, at flere nu fortsat er i live et år efter, selvom pakkerne kun har været officielt aktive i et år af den treårsperiode, vi analyserer. Det er en nyhed, som både fagfolk, men i lige så høj grad politikere bør varme sig ved. Vores indsats bærer frugt«.

Forbedringen i kræftoverlevelsen er stort set kun sket på de kræftformer, hvor kirurgisk behandling er central - kræft i mund, spiserør, lunger, nyrer, bugspytkirtel, mavesæk, ovarier, bryst og livmoderhals samt tyk- og endetarm.

Mens der eksempelvis ikke ses forbedringer på kræftformer, hvor der i forvejen er en god overlevelse (hud- og modermærkekræft, testikelkræft) samt kræftformer, hvor kemoterapi er den primære behandlingsform (Hodgkins sygdom, non-Hodgkin-lymfom, leukæmi, myelomatose). Her er der ikke sket nævneværdige forbedringer inden for det første år.

»Groft sagt arbejder kirurgens kniv efter gas- og vandmesterprincippet om at komme hurtigt til. Og fjerne svulstvævet. Derfor er hurtig behandling vigtigt, men eksempelvis ved leukæmi og lymfomerne og andre kræftformer, hvor kemo er det centrale, er sygdommen spredt allerede ved diagnosticering«, siger Hans Storm og fortsætter:

»Derfor får vi ikke bedre resultater, end den medicin vi har. Og man har historisk kunnet give den onkologiske behandling ret kort tid efter symptomer, der fører til diagnosen, så vi bør ikke forvente, at pakkeforløb får samme store betydning«.

Indhenter nordiske resultater

Den store lakmusprøve for den danske kræftindsats bliver en sammenligning i kræftoverlevelse med de øvrige nordiske lande. En sådan forventer Kræftens Bekæmpelse at have færdig til næste år.

I 1995 var den danske kræftoverlevelse markant, faktisk hele 10 procentpoint, bagefter de øvrige nordiske lande. Vi har langsomt hentet ind på det forsømte, men ligger fortsat sidst i feltet.

Derfor mener Hans Storm ikke, at tallene skal bruges til at slippe speederen i den danske kræftindsats:

»Vi halter desværre fortsat bagefter vores nordiske naboer. Vi er ikke i mål endnu - højeste internationale standard. Men det går den rette vej«, siger han.

Selvom Kræftens Bekæmpelse mener at kunne påvise en effekt af pakkeforløbene, ærgrer det Hans Storm, at man ikke har sørget for at registrere de kræftpatienter, der har været med i pakkeforløbene, så de kunne sammenlignes direkte med kræftpatienter, der ikke har været rullet ind i et pakkeforløb. På den måde ville forskerne direkte kunne påvise, om intentionerne med pakkeforløb holder stik.

Etårsoverlevelsen er validt målepunkt

Normalt går der flere år, før effekten af sundhedspolitiske indsatser kan måles i dødeligheds- og overlevelsesstatistikkerne. Femårsoverlevelsen plejer at være pejlemærket.

En tidligere sammenligning af kræftoverlevelsen i de nordiske lande målt i perioden 1964-2006, som Hans Storm og kolleger foretog, påviste, at korttidsoverlevelsen inden for det første år, ja sågar de første tre måneder, er en god indikator for de ændringer, der plejer at vise sig i femårsoverlevelsen.

Det er derfor, at de allerede nu kan måle effekten af pakkeforløbene, der blev indført i 2008.

Analysen når også samme konklusion - en forbedret etårsoverlevelse - når incidensen af prostata (pga. den omdiskuterede PSA-prøve) og brystkræft (pga. screening) fjernes fra analysen, da de mange opsporinger af tidlige bryst- og prostatacancerformer kan sløre tallene.

Så er 65 pct. af mændene og 67 pct. af kvinderne i live et år efter diagnosen.

Analysen omfatter 51.775 mænd og 51.718 kvinder, der fik kræftdiagnosen i 2007-2009 målt op imod 47.239 mænd og 46.919 kvinder, der fik diagnosen i 2004-2006.