Klage over afslag på aktindsigt under henvisning til politianmeldelse eller verserende straffesag

Patientklagenævnet har i december 2008 afgjort en sag, hvor der blev klaget over, at en overlæge afslog forældrenes anmodninger om aktindsigt i deres barns sygehusjournal.

Baggrund

Efter sundhedslovens § 37, stk. 1, har en patient som udgangspunkt ret til aktindsigt i sin journal. Retten til aktindsigt kan dog begrænses efter sundhedslovens § 37, stk. 2, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Det kan udledes af sundhedslovens § 17, stk. 3, at forældremyndighedsindehaveren til børn under 15 år har ret til aktindsigt i henhold til reglerne herom, og at forældremyndighedsindehaverens anmodning om aktindsigt i sjældne tilfælde kan afvises med henvisning til sundhedslovens § 37, stk. 2.

Af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger fremgår, at forældremyndighedsindehavere til en mindreårig kan nægtes aktindsigt, hvis forældremyndighedsindehaverens interesse i at få aktindsigt bør vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Dette kan være begrundet i, at journalen kan indeholde oplysninger om prævention, om abortindgreb eller behandling af kønssygdomme, som er sket uden forældrenes viden.

Derudover skal et afslag på anmodning om aktindsigt som udgangspunkt være begrundet i afgørende behandlingsmæssige hensyn til patienten.

I henhold til forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, kan en anmodning om aktindsigt begrænses under hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser. Sundhedsloven indeholder dog ikke en tilsvarende bestemmelse, som kan begrunde en begrænsning af retten til aktindsigt.

Konkret afgørelse

Nedenstående sag, som er afgjort i henhold til sundhedslovens § 37, stk. 2, illustrerer, at en sundhedsperson ikke kan begrunde et afslag på en anmodning om aktindsigt med, at der sideløbende foreligger en politianmeldelse eller verserer en straffesag.

Nævnet fandt, at der i sundhedsloven og dennes forarbejder ikke var hjemmel til at afslå en anmodning om aktindsigt i sager med den begrundelse, at der sideløbende verserer en straffesag eller foreligger politianmeldelse. Som konsekvens af denne retsopfattelse fandt nævnet, at aktindsigt ikke kunne afvises med henvisning til, at der skulle ske underretning af de sociale myndigheder med henblik på vurdering af, hvorvidt der skulle ske politianmeldelse.

Klage over afslag på aktindsigt (0872423)

Forældrene til en 19 måneder gammel dreng henvendte sig den 17. februar 2008 på skadestuen, idet drengen var faldet ned af en stol og havde slået hovedet. Drengen blev via skadestuen indlagt på børneafdelingen til videre observation, idet han var faldet og havde slået baghovedet. Ved undersøgelsen blev det vurderet, at drengen formodentlig havde fået en hjernerystelse (commotio cerebri), men der blev ikke fundet mistanke om akut blødning. I forbindelse med behandlingsforløbet på børneafdelingen blev der foretaget en CT-skanning af drengens hoved, hvor der blev fundet flere forskellige blodsamlinger, men der var ikke tegn på brud.

Forældrene anmodede den 22. februar 2008 om aktindsigt i journalen, hvilket blev afslået, og forældrene fremsatte igen den 5. marts 2008 en anmodning om aktindsigt. Den 11. marts 2008 underskrev og afleverede forældrene en formular, hvor de skrev under på, at de havde forældremyndigheden, samt at der ikke verserede en politimæssig efterforskning af dem. Forældrene rykkede den 25. marts 2008 for udlevering af journalmaterialet med henvisning til, at 10-dages-fristen var overskredet, men anmodningen blev afvist. Den 2. april 2008 fremsendte en overlæge afslag på forældrenes anmodning om aktindsigt under henvisning til, at socialforvaltningen havde besluttet at politianmelde forældrene.

Der blev klaget over, at den mundtlige anmodning om aktindsigt den 22. februar 2008 blev afvist, og at den skriftlige anmodning den 5. marts 2008 ikke blev imødekommet.

Overlægen afviste den første anmodning med henvisning til, at sagen skulle indberettes til de sociale myndigheder, samt at hun havde en frist på ti dage til at svare.

Overlægen afviste endeligt anmodningerne om aktindsigt ved en skrivelse af 2. april 2008 til forældrene med henvisning til, at socialforvaltningen den 1. april 2008 havde indgivet en politianmeldelse. Forældrene blev orienteret om at rette henvendelse til politiet.

For så vidt angår anmodningen af 22. februar 2008, var det nævnets vurdering, at overlægen ikke tog endelig stilling til forældrenes mundtlige anmodning om aktindsigt fremsat den 22. februar 2008, idet overlægen som udgangspunkt afviste anmodningen med henvisning til, at sagen skulle indberettes til de sociale myndigheder, samt at denne havde en frist på ti dage. Forældrene havde ikke hørt yderligere fra overlægen, da de den 5. marts 2008 skriftligt anmodede om aktindsigt i deres søns journal.

Nævnet har således lagt til grund, at forældrene anmodede om aktindsigt i deres søns journal den 22. februar 2008, og at overlægen denne dag gav en begrundelse på årsagen til, at vedkommende på dette tidspunkt ikke kunne give forældrene aktindsigt. Nævnet har endvidere lagt til grund, at forældrene accepterede dette.

Overlægen udtalte til sagen, at man ikke fandt nogen forklaring på hjerneblødningerne, hvilket betød, at man ved en medicinsk udredning ikke fandt nogen sygdom, der kunne forklare blødningerne, samt at de traumer, som forældrene havde oplyst om, ikke var tilstrækkeligt alvorlige til at forårsage blødningerne. På den baggrund vurderede overlægen, at drengen havde været udsat for vold, hvorfor overlægen den 25. februar 2008 underrettede socialforvaltningen, hvilket ifølge overlægen var sædvanlig procedure i denne type sager.

Det var nævnets opfattelse, at afslag på aktindsigt som udgangspunkt skulle være begrundet i afgørende behandlingsmæssige hensyn til patienten, og at der her var tale om en snæver undtagelsesbestemmelse.

Efter en gennemgang af journalen fandt nævnet, at der ikke kunne ses at være sådanne afgørende behandlingsmæssige hensyn til drengen, at der var grundlag for at afslå forældrenes anmodning om aktindsigt. Nævnet lagde vægt på, at drengens sygdomstilstand, ifølge de oplysninger overlægen var i besiddelse af, ikke kunne give grundlag for at frygte, at det af behandlingsmæssige årsager kunne være nødvendigt at afslå forældrenes anmodning om aktindsigt.

Nævnet oplyste, at sundhedsloven ikke indeholder en særlig undtagelsesbestemmelse for patientjournaler for så vidt angår sager inden for strafferetsplejen, sådan som det er tilfældet i forvaltningsloven.

Nævnet bemærkede, at nævnet betragter sundhedsloven som værende lex specialis og må gå forud for bestemmelserne i forvaltningsloven.

Nævnet lagde således vægt på, at der i henhold til sundhedsloven og forarbejderne hertil ikke er hjemmel til at afslå en anmodning om aktindsigt i journalmateriale mv. med den begrundelse, at der sideløbende verserer en straffesag eller foreligger en politianmeldelse. Endnu mindre kunne underretning til de sociale myndigheder med henblik på vurdering af, hvorvidt der skulle ske politianmeldelse, efter nævnets opfattelse begrunde afvisning af en anmodning om aktindsigt.

Det var således nævnets opfattelse, at overlægens afvisning af at give journalkopi til forældrene den 22. februar og den 5 marts 2008 ikke var berettiget.

Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at kritisere overlægen for ikke at have imødekommet anmodningerne om aktindsigt, idet overlægen henholdt sig til en vejledning på afdelingen vedrørende patientjournaler og aktindsigt, hvoraf fremgik, at der i forbindelse med en politianmeldelse eller pågående politimæssig efterforskning, hvor barnet var involveret, ikke måtte gives forældrene aktindsigt i deres barns journal.

Nævnet kan endvidere oplyse, at nævnet fandt, at vejledningen ikke var udfærdiget i overensstemmelse med sundhedslovens regler om aktindsigt. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af den ledende overlæge, som var ansvarlig for vejledningen, idet den ledende overlæge i forbindelse med udarbejdelse af vejledningen havde været bekendt med, at den tidligere ledende overlæge af en dommer i forbindelse med en anden retssag havde fået at vide, at retten til aktindsigt i politisager skulle vige for øvrige lovlige hensyn.