Fakta og vurdering
Bogen er klart opdelt i otte kapitler, hvor de to første præsenterer forfatternes generelle tilgang til bioret og bioetik, mens de sidste seks belyser en række bioretlige og bioetiske problemstillinger i tilknytning til henholdsvis assisteret reproduktion, surrogati, abort, genetiske test, organdonation og aktiv dødshjælp.
Det er en af bogens store styrker, at den fokuserer på disse aktuelle problemstillinger, idet det uden tvivl vil virke motiverende på læseren – hvad enten der er tale om de jura- og filosofistuderende, den som »lærebog« umiddelbart er rettet imod, eller f,eks. medicinstuderende og alment interesserede borgere.
Som noget særligt beskriver bogen ikke blot den gældende lovgivning og de mest centrale etiske argumenter, men tager også stilling til, hvilke argumenter der er overbevisende, og hvor den danske lovgivning bør ændres. Dermed får bogen også en debatskabende dimension, som er med til at vise, hvordan man kan gøre brug af bioretlig og bioetisk refleksion i praksis.
For nogle vil en sådan debatskabende tilgang måske virke afskrækkende i en lærebog, men det tjener forfatterne til ære, at de i de indledende kapitler ikke lægger skjul på, hvad det er for nogle kriterier, de gør brug af, når de kritisk analyserer og diskuterer den gældende lovgivning.
I kapitlet om bioret gøres det således klart, at autonomiprincippet er et grundlæggende (men ikke absolut) princip, mens det i kapitlet om bioetik forklares, hvordan alle etiske holdninger bør testes på fire parametre: om de begrundes, om begrundelsen er understøttet af plausibel empirisk viden, om de centrale begreber i begrundelsen er klare og præcise, og om den etiske holdning er konsistent med det, man mener på lignende områder.
»Uanset hvilke principper og argumenter bogens forskellige læsere måske vil snuble over hist og her, så rokker det ikke ved, at der er tale om en klar, letlæst og debatterende introduktion til aktuelle bioretlige og bioetiske problemstillinger«Martin Ejsing Christensen, ph.d., chefkonsulent, Nationalt Center for Etik
Det er altså muligt for læseren at forholde sig kritisk både til de principper, som forfatterne ligger til grund for deres analyser, og til deres anvendelse af dem i konkrete sager. Og selvom det måske kan virke som en svær opgave for studerende, er min egen erfaring fra undervisning af bl.a. medicinstuderende, at de i hvert fald ikke har noget problem med at forholde sig kritisk til f.eks. jura- eller filosofiprofessorers etiske holdninger.
Jeg har således svært ved at forestille mig, at der ikke er nogle studerende, der som denne anmelder vil undre sig over, om den tilgængelige empiriske viden virkelig taler så klart for den form for aktivt fravalg ifm. organdonation, som forfatterne anbefaler, og som flere sundhedspersoner med praktisk kendskab til det danske system har forholdt sig skeptisk til.
Samtidig virker det også som et lige lovligt stort spring i konsistensens navn, når forfatterne hævder, at fordi der er minimal grund til at tro, at kompensation i forbindelse med f.eks. sæd- og ægdonation fører til problematisk udnyttelse af donoren, så er der heller ikke grund til at tro, at en kompensation på forfatternes foreslåede 200.000 kr. risikerer at føre til udnyttelse af de kvinder, som vil »donere« deres livmoder i forbindelse med surrogatmoderskab.
De to eksempler er naturligvis langtfra de eneste argumenter, som forfatterne understøtter deres holdninger med, og er blot fremhævet for at pege på et par af de steder, hvor denne anmelder snublede over anvendelsen af de principper, som forfatterne lægger til grund for deres analyse.
Men uanset hvilke principper og argumenter bogens forskellige læsere måske vil snuble over hist og her, så rokker det ikke ved, at der er tale om en klar, letlæst og debatterende introduktion til aktuelle bioretlige og bioetiske problemstillinger, som fortjener et stort publikum blandt alskens fag- og lægfolk, så diskussionen af disse vigtige men omstridte spørgsmål kan blive så saglig og nuanceret som muligt.
