Skip to main content

Klar holdning mod rituel lemlæstelse

Journalist Klaus Larsen

2. nov. 2005
3 min.

Lægeforeningen og P.L.O. er alt for uldne og forbeholdne, når det gælder lemlæstelse af piger fra fx Somalia.

Det mener FAYL's Gruppen af Yngste Læger (GYL), som

derfor præsenterede FAYL's repræsentantskab for en resolutionstekst, som ville »fordømme alle former for omskæring af piger og kvinder«, og som ville forpligte FAYL til at »styrke indsatsen for at stoppe disse former for mishandling«.

Den korte tekst sluttede med en opfordring fra FAYL til alle læger om »at leve op til deres lovgivningsmæssige pligt og moralske ansvar ved at indberette alle tilfælde af omskæring, samt tilfælde med mistanke om omskæring«.

Naturligvis kunne ingen være uenige i, at denne lemlæstelse er en uhyrlig form for børnemishandling, eller i at forebyggelsen imod den skal styrkes.

»Det, der tilsyneladende har været uenighed om, er at få lægerne til at vedkende sig både deres lovmæssige og moralske ansvar over for de piger og kvinder, det går ud over«, sagde gruppens talsmand, Lasse Bremholm Hansen.

Han kritiserede de praktiserende lægers formand og skolelægernes formand for udmeldinger om, at deres medlemmer ikke skal forpligtes til at melde overgrebene, og hovedbestyrelsens Hans Buhl fik ligeledes nogle ord med på vejen for en omdiskuteret leder i Ugeskrift for Læger.

»Der bør ikke herske den mindste tvivl om, at vi har pligt til at hjælpe disse familier, bl.a. ved at overholde vores indberetningspligt«, sagde Lasse Bremholm Hansen.

Han erkendte, at der kan være grænsetilfælde og områder, hvor en debat kan blive nødvendig. »Men det er urimeligt, at debatten skal forplumres og gradbøjes med en masse forbehold, hvorfor vi ikke kan osv«.

»Meldingen bør være klar«, begrundede GYL-talsmanden resolutionsforslaget.

Klar holdning

Heller ikke FAYL's formand, Erik Jylling, ville erklære sig uenig i resolutionsforslagets ordlyd.

Men samtidig tolkede han det også som »en kritik af den måde, som formanden for Lægeforeningens etiske udvalg har håndteret den senere tids etiske diskussioner på«.

Han opfordrede til, at Lægeforeningens etiske udvalg i højere grad fremstiller argumenterne for og imod i de svære etiske problemstillinger, frem for blot at fremkomme med en moralsk dømmende konklusion.

Alligevel så Erik Jylling helst ikke, at resolutionen blev sat til afstemning i repræsentantskabet. »Så vil vi ende i en situation, hvor vi hver gang stiller 50 resolutionsforslag op om, hvad vi mener. Og man vil modsat kunne fortolke det sådan, at alt, hvad vi ikke har en resolution om, det er noget, vi ikke mener«.

Han gav GYL bestyrelsens tilsagn om, at den fuldtud bakker indholdet i resolutionsforslaget op. »Vi tager det til os, og vi går videre med det i forhold til resten af Lægeforeningen. Til gengæld vil vi opfordre til, at det ikke sættes til afstemning«.

Det kunne GYL godt tilslutte sig. Efter mødet havde Lasse Bremholm Hansen denne kommentar:

»Selv om ingen kan være uenig, er det fortsat vores holdning, og det vil vi gerne melde klart ud på standens vegne«.

Og det klare standpunkt var præcis, hvad han havde savnet i udmeldingerne fra formændene for P.L.O. og skolelægerne og - senest - fra Etisk Udvalgs formand, Hans Buhl.

»Ikke alene undlod man at tage et klart standpunkt. Men som vi ser det, forsøger man tilmed at pakke debatten ind i en masse forbehold og tænkte eksempler, hvor man siger, at indberetningspligten vil være problematisk i den ene eller den anden situation med dilemmaer og gråzoner. Vores udgangspunkt er, at der ikke er noget at være i tvivl om: Der er ingen forbehold eller gråzoner over for dette indgreb. Det er lemlæstelse. Og naturligvis skal vi være med til at standse det, både ud fra et moralsk og et lovmæssigt synspunkt«, sagde Lasse Bremholm Hansen.

»Bestyrelsen valgte at støtte vores holdning, og dermed gøre den til FAYL's officielle politik«.