Skip to main content

Vagtbelastning, vagtbelastning og vagtbelastning. Ja, og så naturligvis lønnen.

Det var omkring disse emner, de fleste indlæg kredsede, da Yngre Lægers repræsentantskab den 22. arpil diskuterede bestyrelsens pamflet om udkast til overenskomstkrav 2005.

En del af debatten handlede desuden om, hvorvidt man bedst kunne sikre gode lønstigninger inden eller uden for forhandlingsfællesskabet i Akademikernes Centralorganisation. Den diskussion endte dog med at konkludere, at de yngre læger vil være bedst tjent med at forhandle sammen med de øvrige akademikere.

Løn og vagtvilkår

Indsamlingen af krav er foregået bredere end tidligere: Allerede i efteråret arbejdede repræsentantskabet i flere workshops med OK-krav og forhandlingsstrategi. I løbet af foråret er der holdt medlemsmøder på sygehusene, og mange af deltagerne har besvaret spørgeskemaer om de højst prioriterede krav. I københavnsområdet har alle medlemmer haft mulighed for at besvare et internetspørgeskema om de højst prioriterede krav og YL's hjemmeside har været opsamlingssted for kravforslag fra alle interesserede.

Bestyrelsen og Overenskomst- og Aftaleudvalget (OAU) har bearbejdet forslagene og resultatet var den pamflet med en liste over kravene, som repræsentantskabet skulle diskutere.

Selv om der ikke officielt prioriteres blandt kravene, blev det dog på forslag af Lars Hutters, Hovedstadens reservelæger besluttet, at forhandlerne skal lægge stor vægt på de to kardinalpunkter: bedre vagtvilkår og lønforbedringer.

Det harmonerer godt med medlems-ønskerne, som de er udtrykt på spørge-skemaerne: Her mente 33 pct., at det vigtigste er højere løn - hvad enten det så bliver i form af generelle stigninger eller mere til særlige grupper.

Omkring 20 pct. af medlemsønskerne drejede sig om bedre vagtvilkår, først og fremmest mindre vagtbelastning eller mindre vagthyppighed.

Også på Statens område blev der lagt stor vægt på behovet for at sikre lønforbedringer.

Her er aflønningen generelt ringere end på sygehusområdet, og de statsansatte læger ønsker generelt at få flere centralt aftalte løntillæg, da de i forhold til ny løn er i konkurrence med de øvrige AC-grupper og ofte har svært ved at vinde forståelse blandt andre AC-grupper for, at de skal have højere løn end andre akademikere.

Og hvor det for sygehuslægerne var vagtvilkårene, der vejede tungt, var det væsentligt for de statsligt ansatte at få mulighed for at bevare deres omsorgsdage, når de skifter fra statslig til amtslig ansættelse.

Stadig ondt i vagtvilkårene

Diskussionen om vagtvilkår afslørede en markant utilfredshed blandt yngre læger. Ved den seneste overenskomstforhandling i 2002 stillede Yngre Læger krav om, at fællesvagtens belastningsgrænse - fire timers hvile i tidsrummet kl. 20 til 08 - skulle gælde for alle vagter.

Det afviste arbejdsgiverne med, at det ville blive for dyrt, og at der i en situation med lægemangel ville blive brug for væsentligt flere læger til at varetage vagten.

Men der er andre måder at angribe problemet på, viste debatten. En måde kunne være at differentiere vagthyppigheden efter vagtens belastning eller varighed. Der kunne også differentieres efter lægens uddannelsesniveau, så de forbedrede belastningsgrænser fx kun skal gælde for læger under uddannelse, mens speciallæger kan arbejde under uændrede regler, og i stedet få kompensation i form af højere vagtbetaling.

Eller man kan kombinere forbedrede vagtbestemmelser med en større mulighed for at fravige regler ved lokale aftaler.

Siden efteråret har er arbejdsgruppe i Yngre Læger studeret de forskellige muligheder for at tilrette lægernes arbejde på sygehusene og lavet et debatoplæg, der også var til drøftelse på repræsentantskabsmødet.

Kreativiteten var stor, og ønsket om bedre vagtvilkår ikke til at tage fejl af. Yngre Læger forsøger dog ikke at foregøgle nogen, at man kan ændre overenskomstens bestemmelser om vagtbelastning og vagthyppighed uden, at det kan få betydelige økonomiske konsekvenser. Foreningen er derfor, sammen med FAS, Amtsrådsforeningen og H:S, i færd med at kortlægge vagtforholdene for yngre læger og overlæger på sygehusene.

Undersøgelsens resultater skal bl.a. bruges, når der ved overenskomstforhandlingerne skal regnes på de forskellige modeller.

Vagt- og arbejdsvilkårene fyldte meget i diskussionerne, og flere fandt vagtspørgsmålet vigtigere end lønnen ved den kommende overenskomst.

Det var i hvert fald ikke pengene, der fik Ditte Brander til at foreslå, at Yngre Læger kræver varslingstillægget hævet med flere hundrede procent.

»I øjeblikket koster det 330 kroner. Det er alt for lavt«, erklærede Ditte Brander.

»Tillægget burde være på 5.000 eller 10.000 kroner - og det skal helst aldrig udbetales, for de uvarslede vagter skyldes næsten altid sjusk og dårlig plan-lægning. Og de vagter er bare så belastende«.

Lignende tanker prægede andre indlæg. Mads Koch Hansen havde endda et forslag til et helt gratis OK-krav: Fjern overenskomstens alt for nemme adgang til at dispensere fra arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.

Yngre lægers løn halter bagud

Men bortset fra det, skal lønnen op. Er nogen i tvivl om, at yngre lægers lønudvikling trænger til et løft, kunne Lars Hutters med tal fra H:S dokumentere, at yngre lægers lønudvikling halter flere procentpoints bagefter overlægers og andre sundhedsfaglige personalegruppers.

I løbet af debatten slog Jens Tingleff dog en sjat koldt vand i blodet på de kolleger, som med henvisning til lægemanglen mener, at store lønstigninger må kunne opnås forholdsvist let.

»Man glemmer én ting, når man taler om markedsmekanismen: Nemlig, at der ikke er andre steder at gå hen og sælge sin arbejdskraft. Det betyder, at markedsmekanismen faktisk er sat ud af kraft. Vi har reelt set kun én arbejdsgiver«, sagde Jens Tingleff.

Mange gjorde opmærksom på, at den eksisterende overenskomst slet ikke er så ringe endda - hvis bare man dog kunne få arbejdsgiverne til at overholde den. Derfor var der udbredt stemning for at tilføje »et sjette OK-krav«, nemlig at overenskomsten skal overholdes. Overenskomstbrud bør have følelige konsekvenser i form af en kraftig bod, der tilgår medlemmerne.

Yngre Lægers formand, Mette Worsøe, erklærede sig principielt enig. Hun mente dog, at der i de rejste krav allerede er elementer til at sikre, at overenskomsten overholdes. Derfor kunne hun heller ikke anbefale det som et specifikt krav, men gentog overenskomstformand Lisbeth Lintz Christensens tilsagn om, at Yngre Læger ikke passivt vil finde sig i de alt for udbredte overenskomstbrud.