Skip to main content

Klar succes med diabetesbehandling hos praktiserende læger

Af Mette Breinholdt
2. nov. 2005
04 min

Et regulært shared care projekt. Sådan betegner diabeteskoordinator i Fyns Amt, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM Søren Friborg, amtets diabetesprojekt, der nu har kørt i fem år. Projektet er rettet mod diabetes 2-patienterne.

Fire gange om året kommer patienterne til kontrol hos deres læge. Kontrollen indebærer personlige samtaler, og patienten lærer egenomsorg som blandt andet omfatter at måle sit eget blodsukker.

- På den måde er diabetesbehandlingen blevet individualiseret. Eksempelvis har de fleste patienter en dagbog, hvor de opstiller mål for, hvad de vil opnå med behandlingen og med ændringer i livsstilen. De gør det sammen med deres læge, og patientperspektivet er centralt, så det ikke kun er idealistiske men i stedet realistiske mål, siger Søren Friborg.

Som en vigtig del af projektet har de praktiserende læger fået direkte henvisningsret til diætist, diabetesskole, øjenscreening og fodterapeut.

Selvom der ikke er problemer, får patienterne hvert tredje år mulighed for en second opinion fra diabetesambulatoriet.

For at kunne matche de nye opgaver har 80 pct. af de praktiserende læger været på kursus, lige som end del praksissygeplejersker, laboranter og andre personalegrupper har været af sted sammen med personale fra diabetescentrene, hvilket Søren Friborg mener har været befordrende for samarbejdet mellem de to sektorer.

Lever længere

Alt tyder på, at projektet har været en klar succes. Blandt andet peger Søren Friborg på at patienterne lever længere, ikke en eneste diabetiker er blevet blind i de fem år projektet har kørt, der har været et fald i antallet af amputationer og et fald i antallet af patienter, der udvikler en nyresygdom.

Og så har projektet været omkostningsneutralt.

Søren Friborg understreger, at der er tale om et kvalitetsudviklingsprojekt og ikke et forskningsprojekt. Beviset for, at de praktiserende læger kan løse behandlings- og kontrolopgaven godt i forbindelse med diabetes er nemlig allerede leveret af en undersøgelse fra Københavns Universitet der nu kører på sit 15. år under seniorforsker Niels de Fine Olivarius, forklarer Søren Friborg. Derfor har projektet heller ikke nogen kontrolgruppe, men indebærer alligevel dataindsamling.

- Vi vil blandt andet gerne monitorere på, hvor godt diabetes 2-patienterne bliver reguleret og hvor mange vi får ind i systemet, siger Søren Friborg.

Han fortæller, at de om et par år har planer om at indføre elektroniske patientjournaler og en database fælles mellem de forskellige behandlingsenheder.

- I det hele taget har projektet styrket samarbejdet mellem praksis og sygehuse, siger han.

Tung forandring

Det, der for fem år siden satte projektet i gang var dels nogle nye kliniske retningslinjer fra DSAM, der anbefalede en mere fremtrædende rolle for praksislægerne i diabetesbehandlingen. Dels at Fyns Amt tog retningslinjerne til sig og afsatte midler til at løskøbe fire praktiserende læger som diabeteskoordinatorer. Deres arbejde blev at sørge for hele omlægningen af organisationen. En opgave der viste sig at være større end nogen havde forestillet sig.

- Det tager længere tid at ændre organisationen end vi overhovedet havde drømt om, siger Søren Friborg.

Men samtidig tror han også, at det netop var fordi de tog sig tiden og besværet med at få den ændrede organisation på plads, før de ændrede på patientflowet, at »operationen« lykkedes.

Når vi skal i gang med andre shared care projekter er læren fra det her klart, at organisationen skal ændres først, siger han.

Fakta om diabetes
  • Ca. 250.000 danskere har diabetes mellitus. Det svarer til ca. 5 pct. af befolkningen

  • Komplikationerne er dyre. I Sverige har man beregnet at diabetes 2 koster 6 mia. kr. om året. Omsat til danske forhold svarer det til 3 mia. kr.

Fakta om Fyn-projektet
  • Omlægningen af behandlingen er lykkedes: Antallet af ambulante behandlinger er steget gradvist mens antallet af indlæggelser er faldet med 4 pct. Det svarer til 1.000 sengedage om året. Samtidig er antallet af nye diabetikere steget med godt 500 pr. år.

  • Det er lykkedes at få 80-90 pct. af alle diabetikere i projektet til at udføre egenomsorg.

  • Antallet af amputationer er halveret inden for en femårs periode.

  • Færre diabetikere udvikler nyresygdom.

  • Ikke en eneste diabetiker er blevet blind.

  • Omlægningen har været omkostningsneutral.

  • Der er ingen patienter på venteliste til transplantation og amputation.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen