Content area

|

Klar til anden covidbølge

Der kommer et varsel, og der vil være tid til at agere. Hvidovre Hospital har gransket erfaringerne fra første ombæring af COVID-19, og planerne for en mulig ny bølge er klar. Personalet er bedre rustet, og opskaleringen af kapaciteten bliver ikke så voldsom som sidst, er forventningen.
Læger og sygeplejersker har erfaring fra første bølge med at arbejde tæt sammen. »Vi er klar til at løfte i flok igen«, siger Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

»Det var en meget omskiftelig tid, hvor vi aldrig helt vidste, hvad vi mødte ind til, og hvilke arbejdsopgaver vi fik. Vi kendte ikke altid vores arbejdstider, og det var en udfordring at få privatlivet til at hænge sammen. Det var sjovt og hårdt på en gang«.

Sådan beskriver reservelæge Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo sin oplevelse af coronaepidemiens første bølge i foråret. Hun har siden november 2019 været i hoveduddannelsesstilling på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og fik dermed noget af en ilddåb i sit kommende speciale.

Netop det hospital modtog flest covidpatienter under første bølge i Danmark. Til dato har hospitalethaft 460 indlagte covidpatienter, heraf 35 på intensivafsnit.

Nu har kalenderen skiftet fra juli til august. Alt er lige nu normalt på Hvidovre Hospital. En enkelt patient er indlagt med COVID-19. Men den ellers flade og lave kurve med antallet af smittede er begyndt at røre på sig og stige, ikke bare i udlandet, men også i Danmark, om end svagt. Styrelser, politikere og medier diskuterer balancen mellem de to vigtigste faktorer på coronaområdet: Den planlagte fase 4-genåbning af samfundet og stigningen i antallet af smittede, som måske, måske ikke vil ende med en anden bølge.

Fra ukendt til kendt sygdom

Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo ser en eventuel ny bølge i møde med ro. COVID-19 er en sygdom inden for hendes eget speciale, så hun er i en anden situation end så mange andre læger, der i første bølge følte sig utrygge ved at håndtere ofte meget syge patienter i specialer, der ikke var deres.

Men sygdommen var ny for alle, også infektionsmedicinere.

»Vi stod med rigtig mange patienter på Infektionsmedicinsk Afdeling. Det var fagligt meget spændende. Men de var meget syge, og vi havde meget lidt at gøre godt med«.

»Jeg oplevede en afmagtsfølelse. Jeg har før stået med meget syge patienter, men de fejlede kendte sygdomme, som der var behandlinger for, og hvor jeg kunne ringe til nogen og få et råd. Men her var vi eksperterne, og dybest set havde vi ikke ret meget at behandle med. Og når vi valgte at starte en behandling, vidste vi ikke, om det kunne have negativ effekt, fordi vi vidste så lidt som sygdommen. Så det var en frustrerende tid«.

Nu ser det anderledes ud. Sygdommen er ikke længere ny, og Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo føler sig rustet på en helt anden måde.

»Vi har fået et bedre indtryk af, hvem der potentielt kan blive rigtig syge af COVID-19. Fra data, der er publiceret sidenhen, ved vi, at vi skal have ekstra fokus på overvægtige coronapatienter og dem med komorbiditet. De er i risiko for at få et ekstra hårdt forløb og komme på intensivafdeling. Og så har vi fået to behandlinger, som vi kan bruge. Remdesevir og dexamethason (lavdosis binyrebarkhormon, red.). Det er en lettelse, trods alt, selv om det ikke er en mirakelkur. Alt i alt er der lidt i skuffen denne gang, som forhåbentlig kan afkorte alvorligt syge coronapatienters sygdomsforløb og gøre det mindre alvorligt«, siger hun.

Plan for det hele

»Vi trak store veksler på personalets fleksibilitet«, siger vicedirektør Jakob Westergren Hendel om første coronabølge. Foto: Claus Boesen»Vi trak store veksler på personalets fleksibilitet«, siger vicedirektør Jakob Westergren Hendel om første coronabølge. Foto: Claus Boesen

I kontroltårnet, som på Hvidovre Hospital ikke er særligt højt – bare 3. sal – ligger ansvaret for organisationen af hospitalets COVID-19-håndtering. Her sidder hospitalets vicedirektør, Jakob Westergren Hendel, selv læge, og har hånd i hanke med det. I tilfældet COVID-19 har man ikke én plan, forklarer han. Man har en skaleringsplan klar, udarbejdet af regionens krisestab.

»Planen dækker alt fra den ene yderlighed til den anden. Og vi aktiverer den i takt med udviklingen«, forklarer han.

»Hvor vi ender, er en samfundsbeslutning, og der er mange hensyn. Vi regner ikke med at samfundet lukker lige så meget ned som i første omgang«.

Skaleringsplanen aktiveres efter, hvor mange patienter der kommer ind ad døren. Først kan det være et begrænset antal, hvor det handler om at fordele dem på regionens hospitaler. Men stiger antallet, og der kommer mange patienter på alle hospitaler, skaleres planen op, forklarer Jakob W. Hendel. Der er ret meget ro på, er fornemmelsen. Man har lært noget af første bølge.

»Da lærte vi, at vi ville få et varsel. Vi kunne følge smittetallenes stigning og stod ikke pludselig med 200 dårlige patienter på én gang. Det viste sig, at de kom gradvist, og der var tid til at agere. Og denne skaleringsplan er lavet under hensyntagen til den læring«, siger Jakob W. Hendel.

Der er tid

Jakob W. Hendel erkender, at det gik stærkt med omstillingen sidste gang, og det havde omkostninger.

»Vi trak store veksler på vores personales fleksibilitet og kriseforståelse. De lod sig omstille og skiftede fra at lave det, de plejede, til noget andet.

Det gik godt. Men på en facon, vi ikke har lyst til at gentage. Vi behøver ikke lave en lige så hurtig og voldsom øgning af vores kapacitet. Det er slet ikke det, vi forventer. Så det vil vi ikke gentage«.

Forklaringen er, at man så mod den dramatiske udvikling på hospitalerne i Norditalien.

»Bekymringen var, at man fik et tilsvarende digebrud, kan man kalde det, hvor kapaciteten blev overfyldt, og patienterne forsvandt ned et sted – organiseringen blev opløst, og de smittede hinanden. Derfor blev det så voldsomt. Men vi kom ikke dertil, fordi vi var i stand til som samfund at håndtere det«.

  • Vi ved meget mere om, hvad der kan lade sig gøre. Vi kommer ikke til at skulle lave så stort et udtræk. Og vi håber, at det er nemmere at styre det her ind, fordi vi ved, hvordan hospitalet bliver påvirket, når man lukker forskellige ting ned.

Jakob Westergren Hendel, vicedirektør, Hvidovre Hospital


 

»Samfundet vil fortsat kunne følge med. Og derfor vil hospitalet også kunne følge med«, lyder Jakob Westergren Hendels konklusion. Og han tilføjer alligevel: »Bliver landet væltet, er det noget andet«.

Bemandingsplaner

Som sagt er der planer for alle situationer i skuffen. Det er dybest set bare et regneark, forklarer Jakob Westergren Hendel.

Der er kommet data om sygdommen. Ud fra antallet af smittede er der en forventning om, hvor mange der bliver indlagt, og hvor mange af dem der har behov for respirator. De enkelte trin udløser behovet for personale i de forskellige funktioner.

»Sidst skalerede vi voldsomt op. Men så skete der ikke så meget, der kom ikke så mange patienter, som vi havde planlagt efter, og det blev personalet frustreret over«.

Det betød, at der på Hvidovre Hospital på et tidspunkt var en situation, hvor nogle afdelinger havde afleveret meget personale til coronaafdelinger, hvor der ikke var særligt mange patienter og derfor ikke så meget at lave. Mens personalet på de afdelinger, der havde afleveret personale, havde fløjtende travlt.

»Det var svært at finde balancen. Men vi havde svært ved at forsvare den ubalance og derfor lavede vi bemandingsjusteringer på daglig eller ugentlig basis. Det valgte vi at gøre. Men det havde den omkostning, at nogle læger og sygeplejersker følte sig som daglejere, og det har vi taget med i denne plan«.

Hvordan kan man tage højde for det?

»Vi ved meget mere om, hvad der kan lade sig gøre. Vi kommer ikke til at skulle lave så stort et udtræk. Og vi håber, at det er nemmere at styre det her ind, fordi vi ved, hvordan hospitalet bliver påvirket, når man lukker forskellige ting ned. Vi har derfor nu indlejret håndtering af coronapatienter i vores sædvanlige struktur fremfor at etablere nye, særskilte afsnit«.

Viden om sygdommen

Sidst vidste ingen med Jakob Westergren Hendels ord, »hvad vi gik ind til«. Det gælder også selve sygdommen. Det var en udfordring for alle, ikke mindst det personale, som kom fra helt andre afdelinger, eksempelvis kirurgi eller gynækologi.

»Vi lavede en specifik uddannelse om den korrekte brug af værnemidler og en anden om, hvilke patienttyper vi forventede. Vi lavede også et setup, så de, der var kaldt ind fra andre afdelinger, havde en speciallæge, de kunne ringe til. Men det var en udfordring, at vi ikke vidste ret meget, og nogle oplevede at stå i situationer, de ikke havde forestillet sig. Vi ved nu, at COVID- 19-patienter kan være mere plejekrævende end normalt«.

Af en efterfølgende debriefing blandt personalet, som hospitalet har foretaget, fremgår det, at der var udbredt bekymring for at være inkompetent til opgaven, og at mange havde problemer med uvisheden om, hvor man skulle arbejde i dag, oplyser Jakob Westergren Hendel. Desuden var det et faktum, at de pludselig stod med risikoen for at blive smittet og tage den med hjem. Det førte til, at nogle skulle genoverveje egen rolle i den situation, og hvor deres tolerance lå. Nogle ældre kolleger overvejede, om de fortsat ville arbejde i systemet med den smittefare.

Overskueligt monster

Jakob Westergren Hendel vurderer, at der med læringen fra første ombæring er taget så meget højde for en eventuel ny bølge, at det »ikke er et uoverskueligt monster«.

»Meget personale har været igennem uddannelsen og er der behov for det, har vi en meget fokuseret uddannelse. Vi har rigeligt med værnemidler og i vores plan er der sørget for, at der er »runners« på gangene på intensivafdelinger og semiintensivafdelinger, der kan betjene frontpersonalet, så de ikke behøve at tage værnemidlerne af og på igen, hvis de har glemt noget eller har brug for noget. Det tager lang tid«, siger han.

Længsel efter hverdagen

Under første bølge kom en meget stor del af det samlede antal af regionens patienter til Hvidovre Hospital, og belastningen var stor, fortæller Jakob Westergren Hendel. Og mens andre hospitaler lukkede næsten ubrugte coronaafsnit ned, da kurven faldt, var der fortsat pres på Hvidovres infektionsmedicinske afdeling.

»Vi var pressede, da det peakede. Og fordi denne sygdom viste sig at være langvarig, kom COVID-19-patienterne til at fylde meget. Det var nyt for personalet, og de var belastede. Det kan man holde til et stykke tid, og gejsten kan bære meget igennem. Men så fik man det, som Dan Turell siger: Mest af alt holder jeg af hverdagen. Og jeg vil sige, at efterspørgslen efter hverdagen var stærkt stigende i hele forløbet«, siger Jakob Westergren Hendel.

På Infektionsmedicinsk Afdeling er COVID-19 blevet en lille del af hverdagen. På afdelingsledelsens foranledning er der ansat en ekstra nattevagt, og det er allerede indarbejdet.

»På den måde prøver vi at r være på forkant. Vi skulle nødigt med få dages varsel skulle stille med en ekstra nattevagt. Nu er det skemalagt, og vi skal ikke pludselig lægge en ny vagtplan med meget kort varsel. Vi har også styr på værnemidler, så der føler vi os trygge. Og endelig har læger og sygeplejersker erfaring fra første bølge med at arbejde så tæt sammen, at jeg tror, vi er klar til at løfte i flok igen«, siger Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.

Læger og sygeplejersker har erfaring fra første bølge med at arbejde tæt sammen. »Vi er klar til at løfte i flok igen«, siger Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.

Blad nummer: 

Right side

af Knud Raben-Pedersen | 21/09
6 kommentarer
af Peter Matzen | 21/09
1 Kommentar
af Finn Vallø Hansen | 21/09
1 Kommentar
af Johan Ludvig Reventlow | 19/09
2 kommentarer
af Andreas Gothardt Lundh | 17/09
1 Kommentar
af Bjørn Søeberg | 17/09
33 kommentarer
af Lene Annette Norberg | 15/09
5 kommentarer
af Søren Holm | 14/09
1 Kommentar