»Samfundet vil fortsat kunne følge med. Og derfor vil hospitalet også kunne følge med«, lyder Jakob Westergren Hendels konklusion. Og han tilføjer alligevel: »Bliver landet væltet, er det noget andet«.
Bemandingsplaner
Som sagt er der planer for alle situationer i skuffen. Det er dybest set bare et regneark, forklarer Jakob Westergren Hendel.
Der er kommet data om sygdommen. Ud fra antallet af smittede er der en forventning om, hvor mange der bliver indlagt, og hvor mange af dem der har behov for respirator. De enkelte trin udløser behovet for personale i de forskellige funktioner.
»Sidst skalerede vi voldsomt op. Men så skete der ikke så meget, der kom ikke så mange patienter, som vi havde planlagt efter, og det blev personalet frustreret over«.
Det betød, at der på Hvidovre Hospital på et tidspunkt var en situation, hvor nogle afdelinger havde afleveret meget personale til coronaafdelinger, hvor der ikke var særligt mange patienter og derfor ikke så meget at lave. Mens personalet på de afdelinger, der havde afleveret personale, havde fløjtende travlt.
»Det var svært at finde balancen. Men vi havde svært ved at forsvare den ubalance og derfor lavede vi bemandingsjusteringer på daglig eller ugentlig basis. Det valgte vi at gøre. Men det havde den omkostning, at nogle læger og sygeplejersker følte sig som daglejere, og det har vi taget med i denne plan«.
Hvordan kan man tage højde for det?
»Vi ved meget mere om, hvad der kan lade sig gøre. Vi kommer ikke til at skulle lave så stort et udtræk. Og vi håber, at det er nemmere at styre det her ind, fordi vi ved, hvordan hospitalet bliver påvirket, når man lukker forskellige ting ned. Vi har derfor nu indlejret håndtering af coronapatienter i vores sædvanlige struktur fremfor at etablere nye, særskilte afsnit«.
Viden om sygdommen
Sidst vidste ingen med Jakob Westergren Hendels ord, »hvad vi gik ind til«. Det gælder også selve sygdommen. Det var en udfordring for alle, ikke mindst det personale, som kom fra helt andre afdelinger, eksempelvis kirurgi eller gynækologi.
»Vi lavede en specifik uddannelse om den korrekte brug af værnemidler og en anden om, hvilke patienttyper vi forventede. Vi lavede også et setup, så de, der var kaldt ind fra andre afdelinger, havde en speciallæge, de kunne ringe til. Men det var en udfordring, at vi ikke vidste ret meget, og nogle oplevede at stå i situationer, de ikke havde forestillet sig. Vi ved nu, at COVID- 19-patienter kan være mere plejekrævende end normalt«.
Af en efterfølgende debriefing blandt personalet, som hospitalet har foretaget, fremgår det, at der var udbredt bekymring for at være inkompetent til opgaven, og at mange havde problemer med uvisheden om, hvor man skulle arbejde i dag, oplyser Jakob Westergren Hendel. Desuden var det et faktum, at de pludselig stod med risikoen for at blive smittet og tage den med hjem. Det førte til, at nogle skulle genoverveje egen rolle i den situation, og hvor deres tolerance lå. Nogle ældre kolleger overvejede, om de fortsat ville arbejde i systemet med den smittefare.
Overskueligt monster
Jakob Westergren Hendel vurderer, at der med læringen fra første ombæring er taget så meget højde for en eventuel ny bølge, at det »ikke er et uoverskueligt monster«.
»Meget personale har været igennem uddannelsen og er der behov for det, har vi en meget fokuseret uddannelse. Vi har rigeligt med værnemidler og i vores plan er der sørget for, at der er »runners« på gangene på intensivafdelinger og semiintensivafdelinger, der kan betjene frontpersonalet, så de ikke behøve at tage værnemidlerne af og på igen, hvis de har glemt noget eller har brug for noget. Det tager lang tid«, siger han.
Længsel efter hverdagen
Under første bølge kom en meget stor del af det samlede antal af regionens patienter til Hvidovre Hospital, og belastningen var stor, fortæller Jakob Westergren Hendel. Og mens andre hospitaler lukkede næsten ubrugte coronaafsnit ned, da kurven faldt, var der fortsat pres på Hvidovres infektionsmedicinske afdeling.
»Vi var pressede, da det peakede. Og fordi denne sygdom viste sig at være langvarig, kom COVID-19-patienterne til at fylde meget. Det var nyt for personalet, og de var belastede. Det kan man holde til et stykke tid, og gejsten kan bære meget igennem. Men så fik man det, som Dan Turell siger: Mest af alt holder jeg af hverdagen. Og jeg vil sige, at efterspørgslen efter hverdagen var stærkt stigende i hele forløbet«, siger Jakob Westergren Hendel.
På Infektionsmedicinsk Afdeling er COVID-19 blevet en lille del af hverdagen. På afdelingsledelsens foranledning er der ansat en ekstra nattevagt, og det er allerede indarbejdet.
»På den måde prøver vi at r være på forkant. Vi skulle nødigt med få dages varsel skulle stille med en ekstra nattevagt. Nu er det skemalagt, og vi skal ikke pludselig lægge en ny vagtplan med meget kort varsel. Vi har også styr på værnemidler, så der føler vi os trygge. Og endelig har læger og sygeplejersker erfaring fra første bølge med at arbejde så tæt sammen, at jeg tror, vi er klar til at løfte i flok igen«, siger Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.
Læger og sygeplejersker har erfaring fra første bølge med at arbejde tæt sammen. »Vi er klar til at løfte i flok igen«, siger Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.