Klima og sundhed er komplekst forbundne

Kapitel 1 gør rede for den mangesidige sammenhæng mellem klimaforandringer og sygdomsmønstre, og kapitel 2 tager os igennem overordnede problemstillinger (overskridelse af de planetære grænser m.v.) og nogle af de løsninger (grøn omstilling, cirkulær økonomi), som burde indgå i tidens planer for menneskehedens fremtid.

Kapitlerne 3 og 4 er centrale anliggender for bogen, nemlig drivhusgasudledninger fra sundhedsvæsenet, og hvad der kan gøres ved dem. De skønnes at udgøre 6-8% af Danmarks udledninger, men vi oplyses ikke, om Danmark udleder 40 mio. ton kuldioxidækvivalenter (CO₂e, Danmarks Statistik) eller 74 mio. ton CO₂e (Concito) eller noget helt tredje. I kommende udgaver af bogen vil det derfor være relevant, at sundhedsvæsenets udledninger angives i absolutte tal, dvs. som CO₂e.

Udledningerne fra sundhedsvæsenet kan reduceres, bl.a. i valg af lægemidler, bortvalg af engangsudstyr, fravalg af unødvendigt eller ligefrem skadeligt klinisk arbejde. Omfanget af sådanne reduktioner angives ikke i bogen bortset fra begrænsning af visse former for klinisk arbejde. Ifølge australske data tegner klinisk aktivitet sig for 80% af sundhedsvæsenets udledninger. 30% er klinisk aktivitet af lav værdi, og 10% er direkte skadelig (overdiagnostik, defensiv medicin m.v.).

Kunne lavværdi og skadelig klinisk aktivitet helt undgås, ville dansk sundhedsvæsen kunne fjerne 6-8% × 0,8 × 0,4 = 1,92-2,56% af Danmarks udledninger, hvor store de end måtte være i CO₂e. Det er værd at gå efter, hvis læger kan enes om, hvilke former for arbejde er af lav værdi eller direkte skadelige.

Læger kunne også påtage sig et større ansvar. F.eks. kunne de på vegne af patienter og folkesundhed foreslå og specificere ændringer i statens politik for transport, energiproduktion, byggeri og boliger, landbrugseksport m.v., som er de vigtige kilder til landets udledninger. Det er at bevæge sig uden for fag og comfort zone, og det gør bogen ikke, men det gjorde læger i 1850’erne, da kolera hærgede, og Lægeforeningen blev grundlagt. Det kan nås i næste udgave.

Bogen afsluttes med et kapitel 5 om gennemførte initiativer og et sjette poetisk kapitel – en outro ved fire medicinstuderende om en bedre verden. Efter hvert kapitel er der nøglereferencer til »further reading«, men dokumentation tjenes bedre ved at forbinde referencer med henvisninger i teksten.

Alt i alt er bogen så betimelig, at den netop bør udkomme i flere reviderede udgaver. Anledningen til den går desværre ikke væk. Tværtimod.