Klimaet udfordrer folkesundheden

Flere ældre bliver syge i hedebølger. Pollensæsonen bliver længere, og nye planter giver mange flere allergi.

Vi skal regne med flere tarminfektioner, og så bliver det farligere at bade, fordi en række giftige organismer vil trives i det varme havvand.

Sådan forudså en række eksperter i Ugeskrift for Læger (2008;170:1530-3), at fremtidens klima vil påvirke danskernes sundhed.

Selv om en international undersøgelse for nylig udnævnte Danmark til at være godt i stand til at tilpasse sig klimaændringerne, og selv om WHO påpeger, at de slår langt hårdere i Afrika og Asien, kan danske læger godt indstille sig på, at sygdomsbilledet ændrer sig i de kommende årtier.

En tværministeriel arbejdsgruppe fokuserede i august 2007 på pollenallergier, hededødsfald, infektioner, alger og havbakterier som fremtidige sundhedsrisici. Og de dukker også op i regeringens strategi for, hvordan vi skal tilpasse os det nye klima.

Pollenallergi kan forringe folkesundheden, hvis allergifremkaldende vækster får bedre vilkår med mildere vintre, tidligere forår og længere somre.

»Det kan betyde, at flere mennesker får flere og sværere symptomer i længere tid, fordi der vil være mere pollen i luften, og pollensæsonen bliver længere,« siger læge Jette Blands fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

I Astma-Allergi Forbundet peger biolog og pollenansvarlig Janne Sommer på en enkelt plante som ret afgørende. Den stærkt allergifremkaldende bynkeambrosie har etableret en mindre bestand i Danmark, og med højere temperaturer får den gode forhold. Planten udsender meget små pollen, som vinden let transporterer over lange afstande, ligesom de kan bevæge sig langt ned i menneskers luftveje.

»Hvis den får rodfæste, får vi mange flere allergikere. Vi har set en enorm spredning i Central- og Sydeuropa, og i Schweiz er 12 procent af befolkningen blevet allergisk i de områder, hvor den vokser. 25 procent af dem får astma, så det er alvorligt,« siger Janne Sommer.

Bynkeambrosie vil forlænge pollensæsonen 6-8 uger, for planten blomstrer sent, i september og oktober.

Hedevarsler på vej

Ifølge WHO døde 70.000 europæere i hedebølgen i 2003. Frankrig etablerede varslingssystemer og beredskab, og noget tilsvarende kan komme på tale i Danmark, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, Lis Keiding.

Hun var tovholder for det sundhedsfaglige input til arbejdsgruppen, og hun arbejdede med regeringens strategi for klimatilpasning.

»Hidtil har Danmark ligget på kanten af, hvor hedebølger forventes at have effekt på dødeligheden, men klimaet ændrer sig, og danskere reagerer stærkere på varme end folk i Middelhavslandene,« siger Lis Keiding.

FN's klimapanel forudser i et scenarium, at antallet af hedebølger stiger fra en om året til fire, og længden øges med cirka fem dage. Selv om det slår stærkest igennem op mod 2100, kan vi få mærkbare konsekvenser inden da.

»Læger skal i særligt varme perioder være ekstra opmærksomme på hedeslagssymptomer og dehydrering, og kommunerne bør uddanne plejepersonale til at forebygge problemer blandt ældre i varmen,« siger Lis Keiding.

Flere tilfælde af diare

Arbejdsgruppen fremhæver infektioner og smitsomme sygdomme som værende klimaafhængige.

Højere temperaturer kan give flere mave-tarm-infektioner, legionella-infektioner og zoonotiske infektioner. Med mildere vintre kan vi forvente flere tilfælde af Weils sygdom, fordi flere rotter og mus overlever.

Overlæge Steffen Glismann fra Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut mener, at fremtidens klima kan give et højere smittetryk.

»Vi skal være mere opmærksomme på sygdomsforekomsterne, så vi bedre kan dæmme op for en given bakterie. Det handler også om hygiejne,« siger Steffen Glismann.

Han advarer mod kun at lægge vægt på klimaet. Nye zoonoser kan i høj grad påvirke vores sundhed.

»Vi bor tættere og holder flere dyr, fordi vi skal mætte flere munde. Der er mange eksempler på, at mikroorganismer, der lever i dyr, ændrer sig og overføres til mennesker. Om 40 år har vi en række nye sygdomme. Klimaet gør det måske sværere at bekæmpe dem,« siger Steffen Glismann.

Giftige havorganismer

På længere sigt kan det blive risikabelt at bade. For når temperaturen stiger i vores næringsrige have og fjorde, boltrer giftige mikroorganismer sig.

»Vi får flere sygdomstilfælde på grund af havbakterier og såkaldte dræberalger. I havområder, der har højere vandtemperaturer end vores, er der et helt andet niveau af mikrobiologisk aktivitet,« siger forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Vi kan importere flere sygdomme sydfra

»Flagellater [encellede organismer, der bevæger sig med en hale, red.] kan forårsage dødsfald ved berøring, eller hvis man spiser muslinger, der har ophobet dem. Klimaet kan sagtens give os nye sygdomme,« siger Bo Riemann.

Han nævner alvorlige tilfælde af algeopblomstringer og havbakterier ved Australien, Tasmanien og Sydamerika, hvor folk døde eller blev alvorligt syge.

Asiatiske floddeltaer i fare

Eksperter er dog enige om, at klimaændringerne slår meget hårdere i tropiske ulande. Især Asiens tætbefolkede floddeltaer påvirkes hårdt af hedebølger, skybrud og cykloner samt oversvømmelser fra havet og fra floderne.

Som da indbyggerne i Myanmars Irrawaddy-delta blev ramt af orkanen Nargis med 250 kilometer i timen den 2. maj. Den dræbte ifølge Røde Kors mellem 69.000 og 128.000 mennesker og berørte 1,3 millioner andre.

Orkaner slår endnu hårdere, når havet stiger op til en meter over sit nuværende niveau. For indbyggerne i Bangladesh, det tætbefolkede land ved floderne Ganges og Brahmaputras udløb, bliver havvandet en stor udfordring.

Indtrængende saltvand vil sandsynligvis ødelægge store landbrugsarealer, ferskvandsområder og vandforsyninger.

»I stedet for en stor oversvømmelse hvert årti, sker det måske hvert andet år. Tænk på hvad det betyder for landbrug, vandforsyning, fødevaresikkerhed, folks personlige sundhed og deres produktivitet,« siger dr.med. Bettina Menne, fra WHO's europæiske center for miljø og sundhed.

Hun er ansvarlig for kapitlet om global sundhed i FN's klimapanels rapport om klimaændringer.

Tørke sender folk på flugt

Andre steder vil folk mangle vand. I dag betegner WHO 19 lande, fortrinsvis i Afrika og Mellemøsten, som vandfattige. I 2025 er tallet fordoblet, spår organisationen.

Mange steder vil tørke og nedbrydning af miljøet sende folkeslag på vandring, og det kan udløse regionale konflikter.

»Især lande syd for Sahara og flere lande i det centrale Asien får endnu mere tørke. I Afrika ser vi i dag store, underernærede befolkningsgrupper, især børn,« siger Bettina Menne.

Selv om mange tusinder dør i naturkatastrofer, påvirker afledte effekte r folkesundheden i højere grad. Klimaet lægger ekstra pres på befolkninger i lande med høj befolkningstilvækst, lav økonomisk vækst og hurtig nedbrydning af miljøet. Livsgrundlaget for mange forsvinder, forudser WHO.

»Mange ulande bærer allerede store byrder i form af tropiske infektionssygdomme, fordi befolkningen mangler rent vand, kloaksystemer, sikre fødevarer og sundhedsydelser. Disse befolkninger kommer i overhængende fare,« siger Bettina Menne, der forklarer, at klimaet også vil påvirke europæerne.

»Vi har bare bedre muligheder for at tilpasse os og håndtere den stress, som følger med.«

Fakta

Det varmere vejr kan også gavne sundheden

- Vi motionerer mere og får færre indeklimaproblemer, hvis vi opholder os mere udendørs.

- Børn i daginstitutioner spreder mindre smitte, hvis de oftere er ude.

- Færre luftvejsproblemer, fordi vi forurener mindre, når vi ikke skal varme huse op.

- Færre sygdomme og skader relateret til kulde, sne og is.

Fra insektstik til lynnedslag

Det nye klima påvirker vores sundhed både direkte og indirekte. En tværministeriel arbejdsgruppe forudså i august 2007 mulige konsekvenser:

- Flere ældre og svækkede med hedeslag og dehydrering og risiko for øget dødelighed.

- Flere tilfælde af hudkræft og modermærkekræft ved ubeskyttet ophold i sol.

- Flere personer udvikler pollenallergi.

- Flere tilfælde af allergisk shock på grund af stik fra bier og hvepse.

- Flere fødevare- og vandbårne infektioner.

- Mulighed for frembrud af insektoverførte sygdomme, som vi i dag regner som tropiske eller subtropiske.

- Infektionsrisiko på grund af havbakterier og varmere havvand.

- Flere sygdomstilfælde ved kontakt med giftige alger

- Flere ulykker som følge af storme, lynnedslag og udendørsaktiviteter i varmere vejr.

- Flere problemer med skimmelsvamp og husstøvmider i boliger.

Varme somre og våde vintre

- I Danmark kan vi i dette århundrede forvente mildere og vådere vintre samt varmere og mere tørre somre.

- Det vil regne mere på årsbasis, men mindre om sommeren, hvor der kommer flere tørkeperioder og kraftigere regnskyl.

- Den maksimale vandstand både ved Vestkysten og i indre danske farvande forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke forventes øget.

- Risikoen for flere længerevarende hedebølger og voldsommere storme stiger.

Links