Klimaopråb fra internationale sundhedsfaglige tidsskrifter: »Der skal handles nu«

Sundhedsvidenskabelige redaktører verden over advarer mod de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne.

Det sker i en leder, der i dag, mandag, trykkes i omkring 240 lægevidenskabelige og andre sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. Herunder i Danish Medical Journal (DMJ), Ugeskrift for Lægers engelsksprogede tidsskrift for originalartikler. Lederen kommer kort før FN’s generalforsamling og klimakonferencen i Glasgow senere på måneden. Den opfordrer til akutte og drastiske skridt for at forhindre, at temperaturstigningerne overstiger 1,5 °C. Hvis det ikke lykkes, vil ødelæggelsen af naturen være enorm, og det vil få store konsekvenser for menneskers sundhed.

Bag lederen står 19 videnskabelige redaktører fra hele verden, herunder Ugeskrift for Lægers Thomas Benfield.

»Det er en opmærksomhedsleder. Vi peger på, at klimaforandringer er et sundhedsproblem. Hvis man ikke handler hurtigt, kommer der store forandringer. Og de er ikke trivielle. Det bliver varmere, og landskaber ændrer sig. Og det påvirker mennesket. Helbredet bliver påvirket negativt«, siger han.

Sundheden truet

Klimaforandringernes konsekvenser for menneskers helbred og sundhed har ikke nok opmærksomhed.

»Fokus er overvejende på de direkte fysiske konsekvenser af klimaforandringerne – at vandet stiger, det blæser og regner mere. Lande som vores kan bedre skærme os mod det, så vi tænker ikke på, hvordan det påvirker vores helbred til daglig. Vi er nok lidt opmærksomme på, at det meget varme vejr, som vi i perioder har oplevet om sommeren, koster en del ældre mennesker livet. Men at det også betyder noget for den almene sundhed, er der meget lidt fokus på«, siger Thomas Benfield.

Eksemplerne er mange. Hjerte-lunge-syge med svagt hjerte har svært ved at klare det varmere vejr. Højere temperatur kræver mere at drikke, og ældre vil rammes af dehydrering, som er farlig. Et varmere og fugtigere klima giver også flere hudproblemer. Malariamyggen får bedre levevilkår, når temperaturen stiger, og vil brede sig og være i så stort et antal, at den også i lande som Danmark bliver smittebærer af malaria.

Når kloden bliver varmere, bliver oversvømmelser og tørke hyppigere. Naturen bliver ødelagt, man får ingen afgrøder ud af jorden, og mennesker må flytte og søge nyt land at opdyrke. Det vil medføre flere infektionssygdomme.

»Man rykker ind i områder, hvor mennesker normalt ikke er; vi kommer tættere på junglen, og vi frygter, at vi hyppigere og hyppigere vil se infektionssygdomme, fordi vi kommer tættere på junglen, hvor der er dyr, der kan smitte os«, forklarer Thomas Benfield, der er infektionsmediciner.

Det er baggrunden for lederen.

»Som læger er det vores fremmeste opgave at sikre folks sundhed og hjælpe og vejlede om, hvordan man bedst opnår sundhed, og at forebygge trusler mod sundheden. Da vi nu ser, at klimaændringerne giver dårligere helbred, må vi forsøge at forhindre det«, siger Thomas Benfield.

Han, og lederen, påpeger også, at klimaforandringerne rammer alle lande, men de svageste mest. Og de fattige lande har tilsvarende færrest ressourcer til at dæmpe effekten af klimaforandringer. De rige lande har et globalt ansvar i bekæmpelsen af klimaforandringerne.

»Covid-19-pandemien har vist os, at vi globalt set kun er så stærke som det svageste medlem«, skriver redaktørerne.

Stop ved 1,5 °C

Lederens ærinde er at få forståelse for, at temperaturstigningen skal standses på 1,5 °C. Det er »the tipping point«.

»Den største trussel mod verdens sundhed er, hvis verdens regeringer ikke lykkes med at holde temperaturstigningen på under 1, 5 °C og med at genoprette naturen«, konstaterer lederen.

Bekymringen er, at landene begynder at handle med de 1,5 °C, man skubber lidt til det og begynder at sige, at vi godt kan gå op til 2 °C, fremgår det af lederen.

»Landene overser, at vi taler om et gennemsnit. Et mål på 1,5 graders stigning dækker over, at nogle steder muligvis vil opleve et fald i temperatur, og de fleste vil stige mere. Oven i årstidsvariationerne vil det mange steder betyde, at der kommer somre, som bliver 5-10 grader varmere«, siger Thomas Benfield.

Bekymringen er, at overstiger man et mål på 1,5 °C, og vi kommer op på 2 °C, vil der ske store skader på naturen med katastrofale konsekvenser for helbredet.

»Forskellen mellem 1,5 og 2 grader er i virkeligheden meget, meget stor. Det samme gælder konsekvenserne«, siger Thomas Benfield.

»Alt tyder lige nu på, at det ikke vil lykkes at holde stigningen på under 1,5 grader. Landene forsøger at handle med det, og de skubber til grænsen. Det er ikke ambitiøst, og det efterlader for meget usikkerhed om, hvor man egentlig lander henne«.

Er du bekymret?

»Ja. Ikke så meget for mig selv eller dig her og nu. Men for mine børn og børnebørn. Og på klodens vegne. Ja, kloden skal nok bestå. Og mennesker kan modvirke meget. Men det vil ramme mange mennesker. Især dem, som ikke har mulighed for at tilpasse sig og måske flytte til andre områder – de vil lide af hungersnød i perioder«.

Budskabet: Der skal handles

Initiativet til lederen kommer fra England, UK Health Alliance of Global Climate, som bl.a. har en tidligere redaktør af The Lancet som medlem. Underskriverne af lederen er chefredaktører fra bl.a. BMJ, The Lancet, New England Journal of Medicine samt redaktører af sundhedsvidenskabelige tidsskrifter fra Afrika, Indien, Sydamerika, Australien m.m.

»Vores håb er, politikerne bliver opmærksomme, når læger og andre sundhedsfolk skriver en global leder, der udkommer i 240 tidsskrifter på en gang. Vi skal ikke lave politik. Men vi kan skubbe til politikerne, hvilket vi forsøger med denne leder«, siger Thomas Benfield.

Lederen opfordrer alverdens regeringer til at foretage »fundamentale ændringer« i den måde, samfund og økonomier er organiseret på, og måden, vi lever på. Den nuværende strategi med at skifte urene teknologier ud med rene er ikke nok. De enkelte regeringer må tage indflydelse på og støtte nye måder for transport, hvordan byer fungerer, produktion og distribution af fødevarer, finansieringsmarkedet, sundhedssystemer og meget mere.

I lederen sammenlignes den økonomiske udfordring, som verden står over for, med coronapandemien.

»Mange regeringer besvarede pandemiens trussel med hidtil uhørte summer. Klimakrisen kræver en tilsvarende akut indsats«, står der.

Uligheden i konsekvenserne skal imødegås af de rige lande. De har en stor andel i udledningen af kulstof og må tilsvarende tage ansvar for begrænsningen. De skal forpligtes til at reducere udledningen hurtigere, og de skal i 2030 være nået længere ned, end de nuværende mål tilsiger, og i 2050 være CO₂-neutrale. Der er behov for en tilsvarende målsætning og akut handling for at genoprette biodiversiteten og yderligere ødelæggelse af naturen.

Thomas Benfield siger:

»Vi ved godt, hvad der skal til. Enkelt sagt er det, at vi bruger mindre fossilt brændstof og passer på naturen. Udfordringen er at finde de rigtige redskaber til det og finde frem til, hvilken politik der skal bag«.

Hans håb er, at lederen, hvor så mange sundhedsfaglige verden over udtrykker deres bekymring, vil have en virkning.

»Så det er blevet tydeligt for politikere, når de mødes, at der er faglig og folkelig opbakning til forandringer. For det, der skaber de store forandringer, er politik«.

Det er ikke hver dag, at en dansk lægevidenskabelig redaktion med en leder forsøger at påvirke politik.

»Det er spændende og anderledes for os at være med i denne globale leder. Jeg tror ikke, det er sket før. Digitaliseringen giver os mulighed for at komme ud med det her meget hurtigt, og DMJ er oplagt at formidle det i«.

Han understreger, at det ikke er Ugeskrift for Lægers mission at være politisk.

»Det er Lægeforeningens afdeling. Det er en svær grænse, men jeg synes, vi holder den her. Vi formulerer ikke en politik, men vi forsøger at skubbe til dem, der laver politik. Vi har alle et individuelt ansvar. Men som stand har vi læger det også«.

Udspil på vej fra Lægeforeningen

Sammenhængen mellem klimaforandringer og sundhed står også højt på Lægeforeningens dagsorden. Et udspil er på vej, som netop tager udgangspunkt i det.

»Klimaforandringerne skal løses globalt. Som enkelt land kan man ikke stå alene, og derfor skal de enkelte lande forpligte sig i store internationale fællesskaber. Lægeforeningen har gennem WMA betegnet klimaforandringerne som den største trussel mod menneskers helbred. Men vi mener også, at der kan gøres noget mere nationalt og individuelt, og det vil vi sætte fokus på i et kommende udspil«, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

Her bliver trukket en linje fra klima til sundhed og vice versa.

»Ofte vil indsatser for den individuelle sundhed og folkesundheden også være godt for klimaet, f.eks. det helt konkrete at spise mindre kød og flere grønsager. Men store indsatser for mindre CO₂-udledning, som vil medføre mindre luftforurening og bremse den globale opvarmning, vil også gavne sundheden, fordi klimaforandringerne medfører ekstreme vejrforandringer, risiko for opblussen af smitsomme sygdomme eller sygdomme i nye geografier, mangel på afgrøder og sult. Derfor er det uomtvisteligt, at klima også skal drøftes i en kontekst af sundhed«, siger Camilla Rathcke.

Udspillet kommer også med forslag til, hvordan sundhedsvæsenet, som er en ret stor udleder af CO₂, kan reducere udledningen. Lægeforeningen er i dialog med regionerne, der driver sygehusene, om bæredygtige CO₂-regnskaber, oplyser Camilla Rathcke.

»Det kan vi som læger være med til at fremme. Men også på det individuelle niveau er der noget at gøre – det handler f.eks. om de ting, vi bruger i det daglige arbejde uden at tænke over det klimaaftryk, vi sætter.

Vi prøver i det hele taget at blive lidt mere konkrete på, hvad vi kan gøre. Men det er ikke det samme som, at vi alle skal gå i takt, eller vi har opfundet noget nyt og smart«.

Udspillet bevæger sig på flere niveauer og kommer også med politiske opfordringer.

»Vi peger på, hvordan vi hver især kan gøre en forskel. Men vi taler også til politikere om indsatser på samfundsniveau og har fokus på sundhedsvæsenet. I udspillet går vi nok længere, end vi typisk har gjort. Vi holder os således ikke kun til ren sundhedspolitik. Men det er ikke vanskeligt med folkesundheden for øje og med fokus på f.eks. forebyggelse af sygdom at tegne klimaudfordringerne op med lægefaglige briller. Og der har vi som stand en stor stemme at tale med«, siger Camilla Rathcke.

Udspillet ventes at komme i oktober.

Læs lederen i Danish Medical Journal