Skip to main content

Klinisk etik skal styrkes

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

31. okt. 2005
3 min.

Etikken skal i højere grad på dagsordenen på de danske sygehuse. I dag findes der ikke nogen formelle fora, hvor lægen kan hente støtte til at træffe etisk vanskelige beslutninger. Danmark er faktisk et af de få lande i Europa, som ikke har klinisk etiske komiteer på sygehusene.

Derfor bør der snarest som et pilotprojekt etableres tre til fem klinisk etiske komiteer.

Det vil formanden for Etisk Udvalg i Lægeforeningen Hans Buhl gå op på talerstolen og foreslå på det snarligt forestående lægemøde.

En klinisk etisk komite skal være rådgivende - skal ikke diktere eller sanktionere, endsige være et klageorgan. Rådgivningen kan være både akut, konkret og principiel.

En klinisk etisk komite har desuden som formål at oplyse og under-vise sundhedspersonalet generelt om etik.

Hans Buhl mener, at moderne medicinsk behandling er kompleks og kræver mange beslutninger, som kan være etisk og følelsesmæssigt vanskelige for både læger og patienter.

Ofte er behandlingen ikke den enkelte læges ansvar, men teamets, hvilket ikke gør den etiske beslutningsproces lettere.

Derfor vurderer Hans Buhl, at der i højere grad end tidligere kan opstå usikkerheder og konflikter omkring de vanskelige etiske afgørelser.

Netop derfor er det vigtigt med et forum som en klinisk etisk komite, hvor der kan føres grundige, nuancerede diskussioner, når vanskelige beslutninger skal træffes.

Et samtaleforum, hvor der er tid til etiske overvejelser, kan bidrage til at forbedre kvaliteten af de afgørelser, som må træffes. Det vil give større tryghed både for patienter, pårørende og ansatte, understreger Hans Buhl.

Ifølge oplægget fra Etisk Udvalg bør medlemmerne til de respektive komiteer rekrutteres ud fra kriterier som tværfaglighed og ikke mindst entusiasme og viden om etik.

Ud over sundhedspersonalet anbefales som medlemmer en hospitalspræst, en jurist og ikke mindst en person med formel kompetence i teoretisk etik.

De etiske pionerer på Frederiksberg

På H:S Frederiksberg Hospital tog lægelig direktør Erling Birk Madsen sidste år initiativ til at oprette en klinisk etisk komite.

En klinisk etisk komite med en rådgivende og oplysende funktion over for såvel hospitalsledelse og sundhedspersonalet som et diskussionsforum for konkrete principielle etiske problemer var efter Erling Birk Madsens mening et oplagt redskab til generelt at højme den etiske standard på hospitalet.

Ideen fik han forærende af den amerikanske akkrediteringsorganisation Joint Commission, da de var på inspektion og direkte spurgte, om hospitalet var udstyret med en klinisk etisk komite.

Komiteen består af otte personer: Erling Birk Madsen som formand, en kirurgisk centerchef, to overlæger, to sygeplejersker, hospitalspræsten, patientvejlederen og en udviklingskonsulent.

Hidtil har den frederiksbergske komite levet et stille liv, fordi kendskabet til den har været begrænset, oplyser Erling Birk Madsen, men han bemærker, at gå- hjem-møder, kurser i etik for personalet og andre tiltag er sat i værk for at øge fokus på komiteens eksistens.

Som eksempel på komiteens arbejde nævner Erling Birk Madsen følgende problem, som var til drøftelse i komiteen på det seneste møde:

Flere gange om ugen sker det, at patienter med en medicinsk diagnose, som udvikler gastrointestinale blødninger, søges overflyttet til H:S Bispe-bjerg Hospital. Men her afvises de med henvisning til deres primære diagnose, og turen går tilbage til H:S Frederiksberg Hospital. Først når patienternes tilstand er yderligere forværret, er H:S Bispebjerg Hospital parat til at tage imod de pågældende patienter.

Denne ofte unødige og belastende flakken fra hospital til hospital vil Erling Birk Madsen til livs ved tage problemet op på møder med nøglepersoner i H:S.

Erling Birk Madsen roser initiativet fra Lægeforeningen og understreger, at behovet for mere fokus på etikken er påtrængende, for ikke at emnet skal træde helt i baggrunden i en tid med stigende krav til kontant effektivisering.