Skip to main content

Klynger: Sådan gør de i Wales

LÆGEDAGE: Fra januar 2018 får danske lægeklinikker mulighed for at samarbejde i klynger. Det har de allerede gjort i to år i Wales, hvor erfaringerne er gode, siger praktiserende læge Richard Lewis.

16. nov. 2017
04 min

Når danske lægeklinikker fra årsskiftet skal til at samles i klynger, får de en unik mulighed for selv at sætte kursen for egen sektor. Sådan lød budskabet fra Wales på onsdagens Lægedage.

Faktaboks

Fakta

»I skal se klynger som en mulighed for at ændre den primære sundhedssektor. Det er den bil, I får muligheden for at sætte jer på førersædet i«, sagde Richard Lewis, praktiserende læge, tidligere formand for den walisiske lægeforening og nuværende national leder for primærsektoren i Wales.

Han var inviteret til Lægedage for at fortælle om erfaringer fra Wales, hvor klyngearbejdet har stået på i to år. Richard Lewis’ rolle er at hjælpe den walisiske regering med at nå sit mål om at levere nye modeller for behandling og at sikre, at flere mennesker får behandling og omsorg af høj kvalitet tættere på deres hjem. Det omfatter også at give ledelse til praksisområdet, opmuntre til lokalt planlagte sundhedsydelser og dele de mange eksempler på god praksis i hele Wales blandt klyngerne.

»Når man laver klynger ledet af almen praksis og integreret med andre sektorer, får man en unik mulighed for at optimere resten af sundhedssystemet. Som Albert Einstein siger, er det galskab at gøre det samme igen og igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes. Derfor skal vi gå sammen om at gøre tingene på nye måder«, sagde Richard Lewis.

Ros fra OECD

I Wales er de praktiserende lægeklinikker samlet i alt 64 klynger, som er sammensat geografisk. De syv regionale sundhedsorganisationer supporterer dem. Ti millioner pund er afsat direkte til klyngernes arbejde.

»Klyngerne skal arbejde på at udvikle innovative løsninger til, hvordan vi sørger for så meget behandling og omsorg som muligt i eller tæt på hjemmet. Vi forventer, at klyngerne kommer med en lang række kreative og innovative ideer til projekter, men vi forventer ikke, at de allesammen vil være succesfulde. Klyngestrukturen handler også om, at de praktiserende læger skal føle, at de har kontrollen og har noget at skulle have sagt«, fortalte Richard Lewis.

Indtil videre har de walisiske klynger arbejdet med initiativer inden for alt fra patientansvar og pleje tættere på hjemmet til videreudvikling af praksisteamets faglige sammensætning og fremme af datadeling. Initiativer, der alle som én bliver evalueret.

»Vi evaluerer for både at stoppe de mindre succesfulde initiativer og for at finde de mest succesfulde og sørge for, at de rulles ud over hele Wales. Derfor har vi også lavet et website, hvor vi deler best practice på tværs af klyngerne«, forklarede Richard Lewis.

Ros fra OECD

Den walisiske model for klynger er ikke alene en succes set med nationale walisiske øjne. Også OECD har i en rapport om kvaliteten i engelsk sundhedspleje kaldet klynger for »en positiv model«.

»Opmuntringen fra OECD har givet os en selvtillid i Wales til at videreudvikle klynger endnu mere«, sagde Richard Lewis, der på trods af Wales’ forspring i forhold til Danmark, mindede om, at tanken om, at almen praksis er helt central for det samlede sundhedsvæsen, er ret så gammel: I Alma-Ata-erklæringen, der blev vedtaget på den internationale konference for primærsektoren tilbage i 1978, blev det slået fast, at en central koordinerende primærsektor er betingelsen for, at vi kan opnå sundhed for alle – også globalt set. Klynger i almen praksis skal ses som et yderligere skridt i retning af at sikre almen praksis denne centrale rolle i et sundhedsvæsen.

Men selvom klynger ikke er et nyt koncept, har det gjort noget nyt, mente Richard Lewis:

»Klynger har i Wales givet almen praksis en endnu stærkere stemme. Det samme kan ske i Danmark«.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen