Knas på linjen mellem sygehuslæger og almen praksis

Der er stuegang på Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Den unge læge tilser en ny patient, der har noget inkontinens, og som er henvist af egen læge til en bestemt behandling. Men selv om lægen bruger tid på at se patientens journal grundigt igennem, finder hun ikke en forklaring på, hvorfor det lige skal være den behandling. Hun ringer derfor til patientens egen læge, der ligesom de øvrige af regionens læger har en hotlinetelefon i konsultationen, som kun benyttes af hospitalets læger, og som besvares inden for et kvarter. Sygehuslægen får en fornuftig forklaring på behandlingen, alt er o.k.

Situationen er et eksempel på samarbejdet mellem sygehuslæger og almen praksis, og afdelingens ledende overlæge, Stig Andersen, vurderer, at sygehuslægerne på hans afdeling har ret nem adgang til almen praksis. Den anden vej er det mere trægt, fremgik det af en artikel, som Ugeskrift for Læger bragte for nylig. I samme artikel sagde en ledende overlæge på en medicinsk afdeling i en anden ende af landet, nemlig Herlev-Gentofte:

”Jeg synes, det skal være nemmere for lægerne på hospitalet at få fat på almen praksis. Hos os skal vi via sundhed.dk med NemId for at få adgang til praktiserende kollegers akuttelefonnumre. Det er for besværligt”.

Indviklet og besværligt

At sygehuslæger og praktiserende læger nemt kan få fat i hinanden er en af mange forudsætninger for, at patienter kan få et sammenhængende forløb. Men det er ikke så nemt.

Trine Sander Pedersen, der er specialeansvarlig overlæge for geriatrien i Medicinsk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital, oplever, at når sygehuslægerne har brug for at få kontakt med den praktiserende læge, er det både indviklet og besværligt, nogle gange i en grad så de helt opgiver.

”De officielle numre kan være svære at komme igennem på, fordi der kommer vi let ud i at skulle sidde i kø med patienter, der også vil have fat i den praktiserende læge, eller at der er optaget”.

Har læger ikke et alternativt nummer?

”Jo, der findes et akutnummer, vi kan bruge, men jeg kender det ikke”.

Hun forklarer, at den enkelte sygehuslæge skal logge på sundhed.dk som fagperson, og dernæst kan man gå ind og finde akutnummereret.

”Det er indviklet at finde, og derfor opgiver vi tit at ringe”.

Der er dog andre muligheder for at kontakte de praktiserende læger, nemlig via en korrespondancemeddelelse, som er en slags hemmelig e-mail. Den er til korte beskeder og spørgsmål, og der er ret stor sikkerhed for, at de læser og besvarer inden for 24 timer, forklarer Trine Sander Pedersen.

Men hvis der er brug for en akut kontakt over telefonen, er det altså svært.

Hun tilføjer:

”Min erfaring er, at når jeg ringer til praktiserende læger, bliver de faktisk næsten altid glade for det. Så de har ikke noget imod dialogen med os fra sygehuset, slet ikke. Hvis vi havde lettere adgang til at finde nummeret, ville vi muligvis bruge det oftere”.

Hvorfor beder I ikke bare de praktiserende læger om en liste over deres "bagomnumre"?

”Det er mit indtryk, at de praktiserende læger værner om deres direkte telefonnumre og derfor passer på med at udbrede dem. Ellers havde vi vel allerede en sådan liste, som vi også havde tidligere, men det krævede et lidt indgående kendskab at finde den”.

Sundhedsplatformen har gjort det besværligt

Spørger man de praktiserende læger, har de en lidt anden forklaring.

”Før Sundhedsplatformen havde hospitalerne et it-system, der sikrede sygehuslæger, via sundhed.dk, direkte adgang til patientens læges hemmelige, bagomnummer. Men den mulighed findes ikke på Sundhedsplatformen, og jeg kan godt forstå, hvis sygehuslægerne synes, det er blevet besværligt”, siger Bjørn Perrild, der er praktiserende læge og hospitalspraksiskonsulent på Herlev-Gentofte Hospital.

Han tilføjer:

”Hvis Sundhedsplatformen havde en knap, der fungerede på samme måde som deres tidligere it-system, så havde man en velfungerende funktionalitet igen”.

Har I kontaktet regionen og bedt om sådan en knap?

”Vi har ikke decideret bedt dem om det. Det skyldes bl.a., at vores kommunikation med Sundhedsplatformen har været så dårlig. Almen praksis har haft kæmpe udfordringer med epikriserne fra Sundhedsplatformen, og det har fyldt mest”.

Lister skal opdateres

Hvorfor laver I så ikke en liste med jeres direkte telefonnumre, som sygehuslægerne kan bruge?

”Sådan nogle skal jo opdateres, og hvem skal gøre det? Og når der i forvejen findes oplysninger på sundhed.dk, som vi er forpligtede til at opdatere, så er det blevet der, sygehuslægerne skal finde dem”.

Men alle er jo enige om, at det er bøvlet at finde dem der. Hvorfor er der ikke nogen, der siger: "Så laver vi et andet system"?

”Ja, vi havde jo et system, der fungerede, og som sagt: Der er ikke rigtig kommunikation med Sundhedsplatformen”.

Den anden vej

Når det går den anden vej – når praktiserende læger har brug for en sygehuslæge – så er det sat i system, og det fungerer bedre, vurderer Bjørn Perrild.

Når praktiserende læger vil have fat i en sygehuslæge, kan det være enten akut – "skal jeg indlægge denne patient eller ej?"– eller måske har de brug for et fagligt råd, og det kan ofte godt vente lidt, forklarer han.

Til de akutte tilfælde har sygehusafdelingerne via sundhed.dk lagt kontaktnumre under Region Hovedstadens praksisinfo, som den praktiserende læge kan ringe til i dagtiden og få svar. Hvis det drejer sig om kræft, KOL eller diabetes, er der særlige numre.

Hvis den praktiserende læge har brug for et råd af mere almen faglig karakter, er det bedre at skrive en korrespondancemeddelelse frem for at ringe op til den travle vagt.

Forkert nummer

Det fungerer ret godt, er meldingen. Regionen gennemførte i begyndelsen af i år en audit, hvor omkring 300 meddelelser blev gennemgået. Den viste, at to tredjedele af henvendelserne fra den praktiserende læge til en sygehuslæge bliver besvaret.

”Antallet af den slags meddelelser mellem almen praksis og sygehus er stadig stigende. Men vi kan se, at det er meget forskelligt, hvor velimplementeret brugen af dem er på de enkelte afdelinger. Nogle steder er det fint, andre steder bruges det slet ikke. At en tredjedel ikke bliver besvaret viser, at der er plads til forbedringer”, siger Bjørn Perrild.

Bag den ene tredjedel, hvor kommunikationen mislykkes, gemmer der sig forskellige årsager. Nogle af dem er noget kringlede, men dog forklarlige. Bjørn Perrild har gravet i det.

En af årsagerne er således, at den praktiserende læge sender sin korrespondancemeddelelse til en forkert adresse. Forklaringen på det er, at de praktiserende læger søger efter adressen i Sundhedsdatastyrelsens tabel over alle danske lokationsnumre, som det hedder. Den tabel bliver opdateret hver 14. dag og lagt ind i lægesystemerne.

”Der er mange numre i den liste, og desværre kan der til den samme sygehusafdeling være flere numre. Det er fordi, de afdelinger benytter numrene internt, og de er ikke tænkt til almen praksis. Men vi kan godt komme til at sende vores meddelelse til sådan et nummer, og så er der ingen, der ser den”.

Hvad gør I ved det?

”Det er et godt spørgsmål. Vi ville meget gerne have en liste med de lokationsnumre, som er relevante for almen praksis. Men ingen har villet påtage sig den opgave, fordi den skal opdateres hver 14. dag, og den er frygtelig lang. Hvem skal lige gøre det?”

Bjørn Perrild vurderer, at behovet for kontakt mellem sygehus og almen praksis er stigende:

”Vi arbejder jo for en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet; det er jo også grunden til, at vi har praksiskonsulentordningen. Jeg synes, jeg ser en stigende bevidsthed om det, og i de år, jeg har været konsulent – det er 20-25 år – synes jeg, at kommunikationen er blevet bedre og mere respektfuld. Men vi er ikke i mål, og der er noget at kæmpe for endnu”.