Kniven, forskning og forskningstræning

Det er svært at tage regeringen alvorligt, når den markedsfører sine visioner om Danmark som en førende forskningsnation. Et land, der har perfekte forudsætninger for en plads i superligaen, når det specielt gælder den medicinske forskning. Sandheden er, at forskning og udvikling konsekvent får kniven, især når der i et valgår skal skaffes penge til mere spektakulære og synlige tiltag. Det er tilfældet med den finanslov, som for øjeblikket er til forhandling, og det er tilfældet med den økonomiaftale, der bl.a. skal sikre, at den lægelige videreuddannelsesreform føres ud i livet, som den var tænkt. Som det ligger nu, er det planlagte 12-ugers-forløb til forskningstræning skrumpet ind til et kursusmodul på 1-2 uger.

De 12 ugers forskningstræning for læger ansat i et hoveduddannelsesforløb var en del af anbefalingerne fra Speciallægekommissionen, og det blev bragt videre af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i maj. På baggrund af de bemærkninger, Rådet havde til forslaget, indkaldte Sundhedsstyrelsen blandt andet repræsentanter fra Dansk Medicinsk Selskab og Lægeforeningen til at komme med input til forslaget, der i denne uge skulle præsenteres i sin endelige form i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. I begyndelsen af august indkaldte Amtsrådsforeningen og H:S imidlertid Sundhedsstyrelsen til et møde, hvor det blev gjort klart, at der ikke var midler til 12 ugers forskningstræning. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen nu revideret oplægget, så det udelukkende beskriver et kursusforløb af 1-2 ugers varighed. Det selvstændigt gennemførte projektforløb, der skulle have givet de ønskede forskningsmæssige kompetencer, er således skåret væk.

Konsekvenserne af dette er selvfølgelig primært, at de nye speciallæger ikke får de forskningskompetencer, der har været efterspurgt og anbefalet. Som det er tilfældet i dag, bliver speciallægernes forskningskompetencer op til den enkelte og afhængig af afdelingens prioriteringer. Mere konkret betyder det, at en række målbeskrivelser må revideres, da disse indeholder kompetencemål for forskningen, og man kan vel ikke forvente, at den uddannelsessøgende læge skal måles på kompetencer, man ikke ønsker at oplære vedkommende i. Signalværdien af et bortfald af forskningstræning er uendelig dårlig i denne vigtige fase af implementeringen af den ny videreuddannelse, ikke mindst fordi forskningstræning er en af nyskabelserne i videreuddannelsen - en nyskabelse som alle interessenter både i Speciallægekommissionen og i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse hidtil har støttet og anbefalet.

Signalværdien er også meget uheldig, hvis fjernelsen af forskningstræningsmodulet bliver opfattet som et signal om, at man ikke behøver at tage den nye speciallægeuddannelse så forfærdeligt alvorligt, når nu en af de helt centrale nyskabelser i kommissionsbetænkningen er truet. Endelig må det vel også vække stor forundring hos Sundhedsstyrelsen, at man på den måde reducerer ambitionsniveauet i en ny speciallægeuddannelse, som kun så småt er ved at blive implementeret.

Desværre er der sammenhæng i billedet, når den nye finanslov nærlæses. Bag de mange skåltaler om ekstra milliarder til forskningen skjuler sig den kendsgerning, at Danmark til næste år bevæger sig endnu en tak væk fra målet om at bruge én procent af nationalproduktet til offentlig forskning i år 2010. Ifølge Det frie Forskningsråd ligger vi i år på 0,65 procent, og det falder i 2005 marginalt til 0,64 procent. Selv om der i de kommende år gradvist opbygges en milliardfond, hvor afkastet skal gå til forskning, så er der langt til Barcelona-målet.