Skip to main content

København til kamp mod usundhed med klare mål

Journalist Nina Vinther Andersen, nva@ninavinther.dk

9. nov. 2007
7 min.

Yrsa Sjølin er stolt.

Den ældre dame har været til kontrolvejning hos sin læge, og på en måned har hun tabt 3 kg.

»Jeg spiser ingen smør. Når jeg har noget, der skal steges, sætter jeg det i ovnen eller bruger flydende Becel. Altså - smør smager bare bedre. Det gør det altså. Men det nytter jo ikke noget«, fastslår hun.

Det var hendes læge, som en dag sagde til hende: »Nu skal du holde op«.

»Og hvor der er en vilje, er der en vej«, som Yrsa Sjølin siger.

Hun sidder på en bænk i Nørrebro Bycenter sammen med to veninder. Den ene går hun tur med. Hver dag. Tre kilometer.

»Annelise, har vi ikke gået sammen i 15 år?«, spørger hun veninden.

»Jo«, svarer hun.

Yrsa Sjølin gnider håndfladen mod knæet. Hun har slidgigt i det og for højt blodtryk, og nu sidder hun og venter på, at hun kan hente sin medicin kl. 16.00 på apoteket. Som hun sidder der med sine 76 gode år, skiller hun sig ud fra mange andre ældre i København.

Selvom byen i mange år har været væsentligt længere fremme med hensyn til forebyggende initiativer end de fleste andre kommuner - blandt andet fordi byen indtil kommunalreformen også havde status af at være et amt og dermed i årevis har haft mere forebyggelsesansvar end andre kommuner - så halter hovedstaden stadig bagefter de fleste andre europæiske hovedstæder, når det drejer sig om borgernes sundhed.

Sammenlignet med befolkningen i resten af Danmark er københavnerne ganske enkelt mindre sunde.

Nordvest - her er skønt og rart

Nordvest - hvis man ikk er sart

Nordvest - her er himlen grå

Nordvest - en junkie kan du stole på

Dø som i Vietnam eller Sverige

Samtidig er der store forskelle i middellevetiden mellem de forskellige bydele. På Indre Nørrebro er den cirka 69 år. Set på hele Nørrebro er middellevetiden som i Vietnam på 71 år, mens den i Søllerød er på niveau med gennemsnittet for hele Sverige, nemlig 81 år.

Nørrebro vælter over i Nordvestkvarteret. Det er her, ejerne af Café Fuglereden trækker de tykke gardiner for om dagen for at skærme gæsterne mod sollyset. Det er her, den meget omtalte moské på Dortheavej ligger.

Og det er her, at Rikkes Spillehal ligger på Frederikssundsvej og lover mere end 80 procent i bonus på spilleautomaterne. Den fik legendarisk status i kvarteret sidste år, da kunderne oplevede en hættemand true sig til penge men i stedet for at adlyde ham, truede ham ud af spillehallen.

Faktisk kræver det bare en tur med bus nummer 3A at køre fra Indre Nørrebro og hen til Indre Østerbro for at opleve folk leve syv år længere.

Vi elsker - vort Nordvestkvarter

Vi blir her - hvad der så end sker

Hvor ellers - kan man blær' sig med

Femhundred - junkier på ét sted

Forskellene hænger sammen med borgernes uddannelse, indkomst og etniske oprindelse. For eksempel kan 30-årige mænd i København med en lang uddannelse forvente at leve 7,4 år længere end 30-årige mænd med kort uddannelse.

Og de færre leveår vil tilmed være præget af mere sygdom, end hvis de havde haft en lang uddannelse.

For kvinderne er forskellen på 4,8 år for 30-årige med en henholdsvis lang og kort uddannelse.

Nordvest - her er liv og fest

Nordvest - hiv og byldepest

Nordvest - ta'r du chancen her

Nordvest - får du ikke chancen mer'

Men i slutningen af sidste år vedtog København en omfattende sundhedspolitik.

I løbet af de næste ti år skal København op i toppen af de europæiske storbyer, når det gælder borgernes sundhed - uanset social status og etnisk baggrund.

For at indfri ambitionerne har kommunen opstillet tre overordnede mål, som skal være opfyldt i løbet af ti år.

  • Københavnernes middellevetid er steget mere end landsgennemsnittet.

  • Den længere middellevetid har givet københavnerne flere leveår med godt helbred.

  • Den sociale ulighed i sundhed blandt københavnerne er mindsket betydeligt.

Alle kommunens forvaltninger bidrog til at udforme sundhedspolitikken, der har otte fokusområder. Under hvert af områderne er der vedtaget en række meget konkrete målepunkter, som kommunen vil arbejde målrettet på at forbedre frem til udgangen af 2010.

Nordvest - naboen gør dig tryg

Nordvest - han skaffer billig hamburgerryg

Nordvest - mangler du en sprøjte har

Nordvest - han altid en reserve klar

Målene handler blandt andet om, hvor mange københavnere, der skal toppe med at ryge, hvor meget sodavand børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk bør drikke, og hvor langt der højest må være til en park eller naturområde fra hver enkelt bolig.

»Hvis vi ikke er superkonkrete, ved vi ikke, om vi får det ud af initiativerne, som vi ønsker. Der var en klar efterspørgsel om at være konkrete fra vores politikere. De ville have nogle helt konkret mål og ikke bare en sang fra de varme lande«, siger Jens Egsgaard, sundhedschef i Københavns Kommune.

På grund af københavnernes ringere sundhedstilstand er der traditionelt blevet brugt flere penge på folkesundhedsinitiativer i København end i mange andre kommuner, siger Jens Egsgaard.

»Vi ved, at vi på alle de nye initiativer, der ligger ud over driften, bruger betydelig flere midler end andre kommuner på forebyggelse«, siger han.

I det nyligt afsluttede budgetforlig valgte den københavnske borgerrepræsentation at prioritere børneområdet - mens sundhedsområdet ikke blev prioriteret.

»Men hvis du kigger på det historisk, har vi haft gode budgetter sammenlignet med andre kommuner«, siger Jens Egsgaard.

Luften er klar og frisk (og frisk)

- når NOVO holder fri

Og selv når vi keder os

- så er (så er) der altid bandekrig

En lang række forebyggende initiativer skal hjælpe med at nå målene. Der er for eksempel projekt move@school, hvor syv skoler på Nørrebro og i Nordvest er med i et pilotprojekt, som skal få københavnske skolebørn til at være mere fysisk aktive i skoletiden. De skal arbejde med at få mere leg i gang i frikvarterer ved hjælp af såkaldte »legepatruljer« og udbedring af faciliteter i skolegården. Det er et tilbud om gratis besøg af røgguider til alle 5. og 6. klasser i kommunen. Og det er kurser for såkaldte alkoholnøglepersoner fra kommunens arbejdspladser.

Et projekt, der har vist sig for dyr til at fortsætte, er projekt +Kidz, som blandt andet indebar intervention med systematisk motion, kostvejledning, psykologisk støt te og familierådgivning, hvor familierne blev motiveret til langtidsholdbare livsstilsændringer.

DSI Institut for Sundhedsvæsen har lavet en systematisk gennemgang af den viden og dokumentation, der findes om forebyggelse inden for områder som alkohol, svær overvægt, fysisk inaktivitet, usund kost og rygning. Rapporten fastslår, at der kun er dokumenteret effekt af indsatsen mod rygning og mod fald i hjemmet samt forebyggende hjemmebesøg. De andre områder har ikke vist nogen dokumenteret effekt. Det kan skyldes mangel på relevante forskningsstuder, eller at de pågældende initiativer ikke har haft en gavnlig effekt. Samtidig viser rapporten, at indsatsen over for rygning er det eneste område, hvor der kan dokumenteres en økonomisk effekt.

Nordvest - her er skønt og rart

Nordvest - hvis man ikk' er sart

Nordvest - her er himlen grå

Nordvest - en dranker kan du stole på

Da Yrsa Sjølin var ung, var hun med sine egne ord »slank som en lilje«. Men overgangsalderen ændrede hendes krop, og hun begyndte at tage på.

Det var også, da hun var ung, at hun røg. Men det stoppede hun med i 1974.

»Jeg stoppede, fordi cigaretterne blev for dyre. Og jeg ville så gerne have nogle skibsglas. Så de penge, som jeg ellers ville have brugt på røg, den samlede jeg sammen i stedet for og købte skibsglas«.

Tekster: Fra sangen »Nordvest«, skrevet af P3's satirehold Selvsving i slutningen af 1990'erne på melodien Go West - oprindeligt med Village People men genindspillet af Pet Shop Boys.

Udvalgte sundhedsmål i Københavns Kommune frem mod 2010

  • Andelen af børn og unge i 7. og 9. klasse, der dyrker mindst syv timers motion om ugen, er øget fra 45 procent til mindst 60 procent.

  • Stigningen i overvægt er halveret i forhold til den stigningsrate, der har været de sidste 15 år.

  • Andelen af børn, der har drukket sig fulde i 7. klasse, er faldet fra 24 procent til højst 20 procent.

  • Andelen af unge, der ryger dagligt, er reduceret, så der blandt 15-årige er et fald fra 11 procent til højst syv procent, der ryger dagligt.

  • Der ikke er en stigning i andelen af voksne københavnere, der er svært overvægtige (BMI 30+).

  • Andelen af voksne københavnere, der ryger dagligt, er reduceret fra 28 procent til højst 22 procent.

  • Andelen af københavnere, der drikker mere alkohol end de anbefalede genstandsgrænser, er reduceret fra 15 procent til højst ti procent for mænd og fra højst otte procent til højst fem procent for kvinder.

  • Der er anlagt yderligere cirka 30 kilometer cykelstier og forstærkede cykelbaner i 2010.

  • Der er oprettet i alt 4-6 sundhedscentre for borgere med kroniske sygdomme.

  • Mindst 25 procent af de borgere, der har været i behandling for at blive stoffri, udskrives som færdigbehandlede og stoffri.

  • Andelen af børn og unge i 7. og 9. klasse med anden etnisk baggrund end dansk, der dagligt drikker sodavand, er faldet fra 35 procent til højst 25 procent.

Kilde: Sunde københavnere i alle aldre. Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010.