KOL-patienter fordobler gangdistancen

Allerede fra tidlig morgen høres lyden af plastikboldene, der taktfast rammer gulvet.

Ud over at være morgenfriske har deltagerne med de grønne bolde det tilfælles, at de lider af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).

Vi er på Østerbro Sundhedscenter, hvor man denne tirsdag morgen er i gang med et motionsprogram for KOL-patienter. Centeret, der er indrettet på 550 lyse kvadratmeter på toppen af ejendommen Vordingborggade 22, København Ø, har koncentreret sin hovedindsats om de fire diagnosegrupper KOL, type 2-diabetes, hjertesygdom samt ældre med fald- og balanceproblemer.

Specielt KOL-gruppen fylder meget i centerets dagligdag. »De har et enormt behov for at blive taget hånd om. Samtidig er de nok den gruppe, der rykker mest,« fortæller centerleder Hanne Morthorst.

»Nogle af dem bliver forpustede, bare de skal gå fem skridt. At komme her hos os kan betyde forskellen på, om de selv kan gå ned og handle eller må være afhængige af andres hjælp.

Mange KOL-patienter er så fysisk besværede, at de ikke bevæger sig uden for deres lejlighed.

Det kan være virkelig grænseoverskridende at skulle møde op her i sundhedscenteret. Derfor starter vi med at invitere dem ind til en indledende samtale, hvor vi giver os god tid, så vi kan afdække den enkeltes behov. Vi sørger samtidig for, at de har den samme kontaktperson hele vejen igennem. Og her hos os vælger de selv, hvilken intervention de vil i gang med.

I starten kan de fleste kun overskue én ting som f.eks. træning. Men efterhånden kan vi lægge mere ind i programmet i form af f.eks. kostvejledning, praktisk madlavning, undervisning, medicinhåndtering m.m. Det er ikke et krav, at de holder op med at ryge for at få lov at gå her. Men de bliver alle sammen tilbudt et rygestopkursus,« fortæller Hanne Morthorst.

Et KOL-forløb varer normalt syv uger, men kan strække sig over mange måneder og helt op til et halvt år. Hanne Morthorst fortæller, at deltagerne ikke bare bliver overladt til sig selv, når kursusforløbet er forbi. Sundhedscenterets personale følger op på indsatsen. Første gang efter en måned, og derefter igen efter tre måneder.

»Den store udfordring består i at fastholde vore patienter i de livsstilsændringer, de tilegner sig her på centeret. En evaluering har vist, at KOL-patienterne i gennemsnit fordobler deres gangdistance, mens de går her.«

Københavns første

Østerbro Sundhedscenter er Københavns første af slagsen og har et underlag på 109.000 indbyggere, dels på Østerbro dels i Indre By. Fysioterapeut Hanne Morthorst har været med fra starten i april 2005 og er p.t. konstitueret leder.

Det er ingen hemmelighed, at centeret i starten blev mødt med nogen skepsis både fra sygehusenes og de praktiserende lægers side.

»Men samarbejdet har heldigvis udviklet sig, så alle parter i dag ser os som et gode til borgerne. Vi har fra starten søgt at arbejde så evidensbaseret som muligt, og det har styrket vores troværdighed. Tvivlen gik på, om vi i kommunen kunne løse rehabiliteringsopgaven. Men der er ikke tale om, at vi har overtaget sygehusenes specialfunktioner. Vi opfylder tværtimod et behov og repræsenterer et tilbud, som borgerne hidtil har manglet,« siger Hanne Morthorst og tilføjer: »Det har været vigtigt for os at sikre sammenhængende patientforløb, så vores patienter ikke risikerer at havne i et ingenmandsland mellem sygehus og sundhedscenter. Og jeg synes, det er lykkedes.«

Hanne Morthorst er også stolt af, at centerets diabetesbehandling f.eks. har medført en risikoreduktion i komplikationer/følgesygdomme på 20 pct.

Egen læge

De fleste patienter henvises til sundhedscenteret af deres egen læge.

Hanne Morthorst fortæller, at bydelens praktiserende læger er flinke til at henvise patienter til rehabilitering. Der er 78 praktiserende læger på Østerbro, og de benytter sig stort set alle af centerets tilbud til deres patienter.

Én af dem er praktiserende læge på Rosenvængets Allé, Mathilde Mynster.

Mathilde Mynster tilbyder også selv kostvejledning og hjælp til rygestop, men er glad for at kunne henvise til sundhedscenteret, når der er behov for egentlig rehabilitering.

Men ligger dette snit mellem de praktiserende lægers og kommunens opgaver det rette sted?

For eksempel anbefaler Sundhedsministeriet i rapporten »Almen praksis' rolle i fremtidens sundhedsvæsen«, at man af ressourcehensyn skal undgå, at der etableres parallelle forebyggelsestilbud til patienter i almen praksis og i kommunerne.

Overordnet anbefaler rapporten, at almen praksis identificerer patienter med behov for forebyggende tiltag, varetager den medicinske forebyggelse og tager sig af den indledende, motiverende samtale.

Specifikke forebyggende tiltag i form af f.eks. rygestoptilbud, diætvejledning og anden patientuddannelse skal derimod varetages af kommunerne, står der i rapporten.

Den borgerrettede forebyggelse ligger i henhold til sundhedsloven primært hos kommunerne.

Almen praksis' opgave i forhold til den borgerrettede forebyggelse kan være i forbindelse med gennemførelse af almindelige konsultationer at identificere og motivere de borgere, der har behov for livsstilsændringer, og eventuelt henvise disse borgere til de relevante kommunale tilbud.

Hvilket selvfølgelig forudsætter, at der faktisk findes kommunale tilbud at henvise til.

Praksis ser imidlertid ofte anderledes ud.

Stadig mere forebyggelse

Mathilde Mynster har haft egen praksis i 16 år, og i de år har forebyggelsen fået en stadig større plads i den praktiserende læges hverdag.

Hos hende foregår forebyggelsen altid med udgangspunkt i den historie, patienten præsenterer.

Kommer en overvægtig mand og vil have målt sit blodsukker, fordi der er diabetes i familien, er det oplagt at komme ind på hans vægtproblemer i løbet af samtalen. Men forebyggelsen må efter hendes mening aldrig være et »overgreb«.

»Jeg nævner kun patientens vægt, hvis det er relevant. F.eks. hvis vægten giver åndenød eller smerter i knæene. Klager en af mine rygende patienter over hoste, er det oplagt at foreslå rygestop. Men jeg respekterer, at nogle siger, at det har de ikke lyst til,« fortæller Mathilde Mynster, der i gennemsnit har én forebyggende livsstilssamtale à en halv times varighed om dagen.

»Da jeg startede i praksis, tilbød vi stort set kun medicinsk behandling, hvis en patient havde forhøjet blodtryk. I dag taler vi livsstil i bredt perspektiv - kost, motion, stress etc. - hvis vi har konstateret forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol,« fortæller Mathilde Mynster. Hun savner dog at kunne henvise patienterne til en diætist. I øjeblikket må patienterne nøjes med de »hjemmestrikkede« kostråd, som Mathilde Mynster eller hendes sygeplejerske kan give.

»Ingen af os er uddannede kostvejledere, og det er dybest set heller ikke vores opgave,« siger Mathilde Mynster, som føler, at flere og flere opgaver bliver lagt over på hende og hendes praktiserende kolleger.

F.eks. blev de praktiserende læger opfordret til at gå med i DSAM's indsats »Det overvægtige barn«. Her blev der bl.a. lagt op til, at de praktiserende læger skulle vejlede familierne om motion.

»Jeg er helt enig i, at vi skal opspore de overvægtige børn ved børneundersøgelserne og give familierne input til en sundere livsstil. Men jeg kan ikke se, at det er min opgave at finde ud af, hvor børnene skal gå til fodbold og lignende. Den slags må ligge i et andet regi,« siger Mathilde Mynster og understreger:

»Vores spidskompetence er at diagnosticere og behandle sygdomme. Der er mangel på praktiserende læger, og i øjeblikket bliver vi kun færre og færre. Så lad os hellere koncentrere kræfterne om det, vi er gode til.«

Østerbro Sundhedscenters tilbud
Borgerrettet

Alle borgere har mulighed for at få motionsvejledning uden henvisning.

Alle raske med risikoprofil for at udvikle diverse livsstilssygdomme kan få en hen- visning til træning med en fysioterapeut.

Patientrettet

Alle med én af de fire diagnoser KOL, type 2-diabetes, hjertesygdom og ældre med fald- og balanceproblemer tilbydes kurser af individuel varighed.

enteret er ifølge sundhedsloven forplig-

tet til at modtage patienter, der er indlagt på sygehuset med én af de fire ovennævnte diagnoser, hvis de er henvist til genoptræning via Genoptræning København.