Skip to main content

Man kan kalde væksten i antallet af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse, KOL, for en skjult epidemi, som enkelte fagfolk har forsøgt at advare om i årevis - men som først inden for det seneste år er begyndt at tiltrække generel opmærksomhed.

Det stadigt voksende antal KOL-patienter i sengene på medicinske afdelinger, det stigende antal akutte indlæggelser og det stigende dødstal har vakt bevidstheden om, at KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Antallet af døde er steget med mere end 50 procent siden midten af 80'erne, og mindst 150.000 danskere har allerede diagnosen, mens endnu flere går rundt med forstadier til sygdommen, som er uhelbredelig, men som kan bremses i sit forløb ved rygestop, og hvor funktionsduelighed samt livskvalitet kan bedres betydeligt via forskellige former for intervention.

Det er dette aspekt, som en netværksgruppe under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har arbejdet med gennem de seneste to år, hvilket vil resultere i et sæt kliniske retningslinjer til brug for det danske sygehusvæsen.

KOL kræver tværfaglighed

Professor ved lungeafdelingen på Århus Universitetshospital, Ronald Dahl, er en af personerne bag netværkssamarbejdet, der har haft deltagelse af repræsentanter fra en række relevante faggrupper omkring KOL-patienter.

Ronald Dahl mener, at tværfagligheden er fuldstændig essentiel, hvad angår netop denne patientgruppe.

»Der er evidens for, at man kan nedbringe antallet af indlæggelsesdage, antallet af akutindlæggelser samt højne både funktionsduelighed og livskvalitet, hvis man laver lungerehabilitering. Enkeltelementer som fysisk træning, ny medicin og så videre er alt sammen godt. Men hvis man virkelig vil gøre noget for denne gruppe og for at nedbringe deres tyngde i væsenet, er rehabilitering vejen frem. Det er meget nødvendigt, at vi kommer systematisk i gang i Danmark. Både for patienternes og for sundhedsvæsenets skyld. Men vi er i sygehusvæsenet mest gearet til at tage os af akutte sygdomme, der indebærer medikamentel eller kirurgisk behandling, og vi har brug for at ændre denne tankegang. Skal man arbejde effektivt med KOL, er medicin og decideret traditionel behandling blot nogle af elementerne,« siger Ronald Dahl, der understreger, at KOL-rehabilitering i høj grad har et forebyggende aspekt.

»Forebyggelse handler ikke blot om at undgå sygdomme, det handler også om at forebygge progression i sygdomsforløb. Udfordringen for det danske sundhedsvæsen er for mig at se, at vi skal blive bedre til at arbejde forebyggende i forhold til forløbene af en lang række kroniske sygdomme, så vi skaber flere livskvalitetsår for den enkelte patient og færre udgifter for væsenet som sådan,« siger Ronald Dahl.

Evidens og organisation

Effektiv og virksom lungerehabilitering indebærer et længerevarende behandlingsprogram med elementer som både fysisk træning, hjælp til rygestop, patientundervisning i sygdomsmestring, ernæringsvejledning, medicinsk behandling og psykosocial støtte.

De retningslinjer, som netværksgruppen barsler med i løbet af året, indeholder dels en overordnet kortlægning af KOL-området samt en evidensbaseret beskrivelse af, hvad KOL-rehabilitering skal indeholde. Retningslinjerne giver også helt konkrete bud på den organisatoriske side af sagen. Ronald Dahl mener, at netop organisationen er en af de store hurdler, når det gælder sygdomsbehandling, der kræver mere end blot enstrenget lægelig behandling.

»Det ser vi jo på flere området; eksempelvis når det gælder ernæringsområdet. Det er en stor udfordring at skabe et behandlingsmodul, der indebærer samarbejde mellem henholdsvis læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister og mere socialfaglige folk. Dertil kommer, at den primære sektor nødvendigvis skal involveres i et længerevarende rehabiliteringsprogram,« siger Ronald Dahl, der mener, at dette er en væsentlig grund til, at KOL-patienter indtil nu har haft så lille fokus.

Ildsjæle ikke nok

»Skal man lave kvalificeret lungerehabilitering, kræver det indsats på alle niveauer. Vi kan ikke få indført det generelt over hele landet via ildsjæle og projekter, det er det for omfattende til.

Rent økonomisk vil det være en belastning for den enkelte afdeling, det kræver et overordnet perspektiv. Man skal kunne se langtidsfordelene i, at man på sigt sparer både sekundær og primær sektor for penge via færre indlæggelser og lavere plejeudgifter,« siger Ronald Dahl, der dog også peger på, at KOL har været en lavprestige-sygdom.

»Det er traditionelt set blevet opfattet som en tung patientgruppe, som det var udsigtsløst at arbejde med. Men i dag ved man, at man så absolut kan gøre noget for gruppen. Man kan ikke nødvendigvis forlænge levetiden, og man kan under ingen omstændigheder helbrede, men man kan ændre betydeligt på livskvalitet og funktionsniveau,« siger Ronald Dahl.

Ronald Dahl er godt tilfreds med, at retningslinjerne er blevet til i Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, da dette netop er et tværfagligt forum.

»Vi har brug for en større tværfaglighed, hvad angår en lang række kroniske sygdomme,« mener Ronald Dahl.

Fælles kriterier

Bodil Knokgaard, vicecenterchef for Medicinsk Center ved Sygehus Vestsjælland, er koordinator for KOL-netværksgruppen.

Hun ser også som leder inden for sygehusvæsenet en styrke i det netværksbaserede samarbejde, fordi det her er muligt at lade klinik og daglig praksis befrugte det teoretiske arbejde.

»Visdommen i netværket er netop, at man på denne måde kan lade de forskellige niveauer mødes. En netværksgruppe som KOL-gruppen har samlet en lang række ildsjæle fra hele landet, som ud over at være fagligt kvalificerede også har den daglige praksis med i bagagen. De ved i høj grad, hvad der er brug for,« siger Bodil Knokgaard.

Dertil kommer koblingen mellem evidensbaserede vejledninger og organisation.

»Retningslinjerne vil i en vis grad kunne vise, hvad der rent konkret skal til. Der anvises mindstekrav, eksklusionskriterier, faggruppesammensætning, mål for det enkelte forløb. Det er relativt redskabsorienteret, hvilket er en fordel, fordi man mange steder først nu er ved at tage hul på rehabiliteringstanken,« siger Bodil Knokgaard.

Formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, overlæge Jørgen Vestbo, hilser retningslinjerne velkomne.

»Det er meget positivt, at der kommer noget konkret, for der er stort behov for redskaber til at få begyndt på etableringen ude omkring. Vi har ikke brug for mere forskning i, om rehabilitering hjælper - for det ved vi. Vi har brug for at komme i gang. Jeg er også meget tilfreds med, at vi får retningslinjer, der klart definerer og afgrænser, hvad rehabilitering er, så tilbuddene ikke bliver for svingende i kvalitet,« siger Jørgen Vestbo.

KOL-facts

Kronisk obstruktiv lungelidelse, KOL, som også går under betegnelsen rygerlunger, fordi den altovervejende del af tilfældene skyldes tobaksrygning, er årligt den direkte dødsårsag for 3.500 danskere. I yderligere 2.200 tilfælde er KOL medvirkende dødsårsag. Det skønnes, at 150.000 har diagnosen, mens et tilsvarende antal har sygdommen uden endnu at være diagnosticeret. En nylig offentliggjort undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at KOL er den hyppigste årsag til indlæggelse på medicinske afdelinger, og at sygdommen årligt står for mere end 150.000 sengedage.

Sygdommen skønnes at koste sundhedsvæsenet knap 600 mio. kroner i direkte udgifter. Danmark har europæisk rekord, hvad angår KOL og astma som dødsårsag. Forklaringen er bl.a., at Danmark har flere kvindelige storrygere end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Fakta - Netværket

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark blev etableret i 1999 som et netværk under WHO's International Network of Health Promotion Hospitals, og det omfatter p.t. mere end halvdelen af alle danske sygehuse. Intentionen er, at netværket skal være en platform for erfaringsudveksling og udvikling af retningslinjer og metoder for implementering af forebyggelsesprogrammer på sygehuse. Det konkrete arbejde er oftest tværfagligt og udføres af frivillige netværksgrupper, der sammensættes på tværs af sygehuse og landsdele.

Netværket har blandt andet lavet retningslinjer for rygeophørsprogrammer på sygehuse, og p.t. er der netværksgrupper på områder som hjerterehabilitering, fysisk aktivitet, ernæring mv.

Netværk for forebyggende Sygehuse har netadressen www.forebyggendesygehuse.dk