Kollegialitet og patientsikkerhed

Det amerikanske Institute for Safe Medication Practices har foretaget en undersøgelse af, hvad ubehagelig kollegial opførsel betyder for patientsikkerheden. For læger er det ikke behagelig læsning. Undersøgelsen, der er foregået som et rundspørge blandt 2.095 sundhedsprofessionelle, viser, at læger er stærkt overrepræsenteret med skidt opførsel, og at det i den kreds, der er blevet spurgt i den amerikanske undersøgelse, i løbet af et år har været medvirkende til omkring 180 tilfælde af fejlmedicinering. Så mange som 40 procent af respondenterne har inden for det sidste år haft betænkeligheder ved en ordination, men har undladt at foretage sig noget på grund af frygt for at få et fur af deres overordnede.

Det skal altid skal tages med et gran salt, når resultater fra ét land overføres til et andet. Men det har vist sig, at der ikke er nogen voldsom forskel fra den ene vestlige sundhedskultur til den anden. Så meget tyder på, at kollegialiteten og respekten for andre faggrupper stadig er et væsentligt element i den forandring af kulturen i sundhedsvæsenet, der er blandt de vigtigste forudsætninger for, at der kan ske markante forbedringer af patientsikkerheden.

På andre områder er der sket væsentlige fremskridt. Der er på ganske få år skabt strategiske resultater, der kaster nye kliniske resultater af sig. Den brede enighed og tilslutning, der er om Dansk Selskab for Patientsikkerhed, viser, at der er en meget bred konsensus fra det politiske niveau til klinikken om sagens vigtighed. Det er en stor politisk tillidserklæring, at Danmark fra starten af året fik verdens første indrapporteringssysstem for utilsigtede hændelser, og jeg ved, at indrapporteringen allerede nu indgår i morgenkonferencer på sygehuse landet over, og personalet drøfter, hvad der skal indrapporteres.

Opgørelserne viser, at der i det første halvår af 2004 er indrapporteret ca. 1.400 utilsigtede hændelser til den centrale database. Det er en meget tilfredsstillende udvikling, fordi det viser, at der i andet kvartal er kommet næsten 1.000 indrapporteringer, altså over dobbelt så mange som i første kvartal, så der er tale om en stærk acceleration fra databasens start. Det er forventeligt, men glædeligt, fordi databasen som det meste nystartede har haft sine svagheder. Interessant i øvrigt, at en af de gennemgående årsager til utilsigtede hændelser er dårlig kommunikation såvel mundtlig som skriftlig mellem sundhedspersoner.

Vi er i Lægeforeningen blevet spurgt om relevansen af den stærke fokusering på patientsikkerhed. Jeg blev for nylig spurgt, om vi har tid og råd til patientsikkerhed. Det, vi ved, er, at en utilsigtet hændelse i gennemsnit forlænger indlæggelsestiden for patienterne med syv dage. Det kan derfor ikke på noget tidspunkt være et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd. Vi har at gøre med et meget stort potentiale. Hertil kommer så de lidelser, som påføres de mennesker, som det går ud over. Vi kan ikke tillade os at lade være. Det kræver mere tid at blive ved med at begå de samme fejl og lappe på dem hver for sig, end at dele erfaringerne og sammen minimere fejlkilderne.

Det, vi nu venter på, er, at de indrapporterede hændelser bliver bearbejdet og omsættes i nationale anbefalinger, således at erfaringerne, der bliver gjort ét sted i landet, kan deles af alle, der har med de samme behandlinger eller procedurer at gøre. Og husk så lige: det koster ikke noget at tale ordentligt til en kollega.