Kommunalt misbrug af sundhedscentre

Ugeskrift for Læger · 6. oktober 2003, nr. 41

Sundhedscentre er kommet for at blive, konstaterede et af de mere kendte uafhængige danske ugebreve tørt i en overskrift i denne sommer. Man må give ugebrevet ret i, at i hvert fald debatten om sundhedscentre ser ud til at være kommet for at blive. Desværre må vi også konstatere, at de fortsat bliver opfattet som en metervare, der kan klippes til i de længder og bredder, der passer til formålet. Senest af Kommunernes Landsforening, der lancerer lokale sundhedscentre i kommunerne som en guds gave til især de ældre.

I Lægeforeningen mener vi ikke, at den ældre medicinske patient har mindre brug for et sundhedsvæsen af høj kvalitet end den yngre. Tværtimod er ældre medicinske patienter blandt de mest komplicerede, fordi de ofte fejler flere ting samtidigt, får flere slags medicin og i det hele taget i sagens natur er mere skrøbelige. Disse mennesker har brug for det bedste, vores sundhedsvæsen kan tilbyde, herunder tilbuddene fra de højt specialiserede enheder. Grunden til, at mindre sygehuse har det med at blive nedlagt er, at de har svært ved at give et tilbud, hvor kvaliteten er god nok til en rimelig pris. Sundhedscentre - afhængigt af, hvad man mere konkret mener med dem - risikerer at stå med det samme problem.

Til gengæld bliver det nu klart meldt ud fra KL, at etablering af lokale sundhedscentre i kommunerne ikke indebærer, at de praktiserende læger som sådan overføres til kommunerne. Hverken den praktiserende læges status, rolle eller faglige miljø er til debat. Lægerne skal fortsat varetage den helt centrale opgave at sikre, at patienten henvises videre til det rette sted i sundhedsvæsenet - fx til sygehuset eller til sundhedscentret. Den praktiserende læges rolle som gatekeeper, også i forbindelse med etablering af sundhedscentre, står altså uantastet. Det samme må gælde fastholdelsen af alle læger i samme administrative system. Kommunerne lægger op til en særlig overenskomst med de praktiserende læger omkring sundhedscentrene. Gerne, blot det hedder aftale og ikke integration.

Lægeforeningen er ikke imod sundhedscentre som sådan, men sundhedscentrene skal ses i deres rette sammenhæng. Lægeforeningens formænd har i en fælles erklæring med Sundhedskartellet, Sygehusbranchen i Det Kommunale Kartel og Amtsrådsforeningen lagt de overordnede principper for et sundhedsvæsen med sundhedscentre, og overskriften for den erklæring er, at det sammenhængende sundhedsvæsen skal udvikles - ikke fastlåses. Der er mellem erklæringens parter enighed om, at der er behov for organisationsudvikling, der fortsat sikrer sammenhængende patientforløb med egen læge som gatekeeper. Fremtidens struktur skal efter Lægeforeningens mening ikke indeholde flere, men færre overgange.

Lokale sundhedscentre er én af mange muligheder for at sikre en dynamisk videreudvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Men sundhedscentre skal vurderes for deres sundhedsfaglige indhold og ikke bruges som alle løsningers moder i debatten om en ny struktur. Sundhedscentre skal tilpasses de lokale forhold som lokale sundhedstilbud, men ikke i form af et standardkoncept, der udrulles over hele landet uanset de behov, der måtte være lokalt. Sundhedscentrene skal først og fremmest vurderes ud fra, om de giver en bedre kvalitet i behandling, pleje og rehabilitering, mere sammenhængende patientforløb og bedre ressourceudnyttelse.