Skip to main content

Kommuner frygter at blive Sorteper

En lang række sundhedsfaglige opgaver skal flyttes ud i kommunerne og 21 sundhedsfaglige fællesskaber, hvis det står til regeringens udspil til sundhedsreform. Kommuner frygter, at reformen er underfinansieret, og de kommer til at stå med regningen.

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

17. jan. 2019
4 min.

Det nære sundhedsvæsen var endnu engang bingo-ordet, da regeringen fremlagde deres udspil til en sundhedsreform. I alt er der sat 6 milliarder af i en såkaldt Nærhedsfond til et samlet løft af sundhedsvæsnet, der skal sikre nærhed og sammenhæng. Thomas Gyldal Petersen (S), der er borgmester for 30.000 borgere i Herlev kommune, frygter for reformens konsekvenser.

”Vi deler naturligvis målsætningen om, at vi skal blive bedre til at gribe de borgere, der ville have større gavn af at få behandling tæt på hvor de bor, fremfor at komme ind på et specialiseret sygehus. Men jeg er dybt bekymret over det udspil, regeringen kommer med her,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

”Jeg er ikke bare skeptisk, men belært at erfaring. Vi ved, at den type reform betyder, at opgaven, der flyttes er større end økonomien, der følger med. Det betyder at det påtvungne ansvarsområde som en anden gøgeunge vil skubbe andre velfærdsopgaver til side og få konsekvenser for for eksempel udsatte børn og ældre.”

Men der er sat 6 milliarder af i Nærhedsfonden til at løfte opgaven?

”Det er rigtig, men hvis de skal deles ud over årene, så vil det dreje sig om cirka 5 millioner kroner årligt i Herlev kommune. For dem skal jeg bygge sundhedshuse, opnormere antallet af sundhedsfagligt personale og dække driftsomkostninger. Det kan jeg hurtigt regne ud vil give et underskud, jeg ikke har i dag”, siger Thomas Gyldal Petersen.

Forringelse af det nære sundhedsvæsen

Herlev kommune er en af de kommuner, der lider under lægemangel og i dag ikke kan tilbyde deres borgere en læge i egen kommune. Borgmesteren frygter, at reformen vil betyde yderligere forringelser for hans borgere:

”Rundt om i landet er der så store forskelle fra kommune til kommune, at man ikke entydigt kan sige, den her reform er en styrkelse af den nære sundhedsindsats. Jeg er borgmester i en kommune med et hospital, der ligger i midten, ingen af os i denne her kommune har langt til at blive behandlet på et hospital. Men hvis en lang række udfordringer skal flyttes ud i mellemkommunale samarbejder, så skal borgerne i Herlev måske pludseligt til at transportere sig til Egedal kommune 15-20 kilometer væk. Det er svært at se, det skulle være en fordel,” konstaterer Thomas Gyldal Petersen.

Hans bekymringer deles af Kommunernes Landsforening der tvivler på, at regeringen har sikret en bæredygtig økonomi.

"Vi kan ikke ud af regeringens oplæg se, om finansieringen er tilstrækkelig både nu og fremadrettet. Vi ser ind i en meget nær fremtid med en stor vækst i udgifterne på sundhedsområdet, så det er ikke bare et spørgsmål om at sikre finansiering her og nu, det er lige så vigtigt at forholde sig til det stærkt stigende udgiftspres. Det nytter ikke noget, at kommunerne efterlades på perronen med en kæmpe regning i fremtiden," siger formand for KL, Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Faktaboks

Fakta