Skip to main content

Kommunerne vil gerne tættere på lægerne

De praktiserende læger er efterspurgt hos kommunerne, som gerne vil have samarbejdet udbygget. Ja, svarer lægerne - men kommunerne må have flere ressourcer.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
14. jun. 2016
2 min.

Stort set alle - 99 pct. - af landets 98 kommuner er "enige" eller "helt enige" i, at der er brug for et tættere samarbejde med de praktiserende læger, hvis ældre borgere kan undgå indlæggelser på hospital. Det viser en undersøgelse fra KLs magasin Momentum.

Den sidste procent svarer i øvrigt "ved ikke".

Efterhånden som kommunerne får flere og flere sundhedsopgaver, fylder især de ældre borgere stadigt mere. Det øger behovet for lægelig assistance.

»De opgaver, vi får i kommunen, bliver mere og mere komplekse. Det vil sige, at vi når til kanten af, hvad vi kan løse. Før kunne man sige til borgerne, at de skulle tage fat i deres læge og få en tid inden for den næste uge. Som det er nu, har vi oftest brug for en lægevurdering hurtigt,« siger Erik Petersen, centerchef for Center for Sundhed og Omsorg i Egedal Kommune til Momentum.

Lægerne er lydhøre. Men gør opmærksom på, at det er vanskeligt for kommuner og praktiserende læger at lave aftaler, så længe kommunernes budgetter ser ud, som de p.t. gør.

»I sidste ende handler det om, at hvis kommunerne vil have noget af lægens tid, så skal det passes ind i den aftale, vi laver med kommuner og regioner, for ellers stjæler regionerne så at sige al vores tid. I takt med at flere opgaver ligger ude hos kommunerne, er det naturligt, at kommunerne får en større økonomi at lægge i den pulje, vi forhandler om. Noget skal de selv bruge, fordi de skal lave akutpladser, ansætte sygeplejersker og andet, men noget af den økonomi skal også bruges til at få noget lægeassistance,« siger PLOs formand Christian Freitag, til Momentum.

Kommunernes ønske om at komme tættere på de praktiserende læger kommer dog på baggrund af et generelt udmærket samarbejde i dag.

Kun en procent af kommunerne betegner samarbejdet i øjeblikket som decideret "dårligt", mens 77 pct. betegner det som enten "meget godt" eller "godt".