Kompetenceudvikling EFTER Speciallægeuddannelsen

Spørgsmålet om tidsbegrænsede afdelingslægestillinger har bl.a. været diskuteret med Amtsrådsforeningen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og blev senest sat på dagsordenen på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde i foråret 2006 af nogle af Yngre Lægers medlemmer.

Argumenterne for de særlige tidsbegrænsede afdelingslægestillinger har været, at de skulle bruges til at sikre et flow i afdelingslægestillingerne med henblik på § 14-vurdering. Med afskaffelsen af den centrale § 14-vurdering er den problematik ikke længere aktuel. Et andet argument har været rekruttering. Men står fx centralsygehusene med et udækket behov for speciallæger, er der masser af muligheder for at tiltrække dem med (ny) løn, gode arbejdsforhold osv.

Yngre Læger kan således ikke se nogen grund til at bryde med principperne om, at

• kompetenceudvikling ud over speciallægeuddannelsen skal foregå i faste stillinger - det gælder ekspertuddannelse, subspecialisering og alle mulige andre former for kompetenceudvikling.

• Afdelingslægestillinger er faste, tidsubegrænsede stillinger.

Skulle der alligevel være yngre læger, der mangler en kompetence, som kun kan fås på fx et universitetssygehus, kan Yngre Læger give dispensation, således at den yngre læge får orlov fra sin faste stilling og »udstationeres« eller ansættes i en periode som afdelingslæge eller overlæge på et universitetssygehus. Når kompetencerne er opnået, vender lægen tilbage til sin faste stilling.

Modellen giver både lægen trygheden ved at have en fast stilling, og den giver arbejdsgiverne den nødvendige fleksibilitet til at oprette præcis de kompetencegivende stillinger, der aktuelt er behov for, for at lægerne kan få de efterspurgte kompetencer.

»Vi har diskuteret problemstillingen både i forhandlingsdelegationen, bestyrelsen og i repræsentantskabet«, siger Yngre Lægers formand Mette Worsøe, »men i vores iver for at løse et problem, skal vi passe på ikke samtidig at skabe andre problemer.

Min bekymring i forhold til særlige tidsbegrænsede afdelingsstillinger til kompetenceudvikling går på, at vi dermed bidrager til en formalisering af fagområdeuddannelsen og på længere sigt en forlængelse af speciallægeuddannelsen. Det kan ingen have glæde af i den nuværende situation med udsigt til speciallægemangel de næste mange år. Samtidig kunne man frygte, at de særlige tidsbegrænsede stillinger ,går fra antallet af faste afdelingslægestillinger', så det bliver vanskeligere for de yngre læger, der ønsker at få en fast afdelingslægestilling«, slutter Mette Worsøe.

Dispensationen gives derfor kun, hvis lægen har en fast ansættelse at få orlov fra, og formålet er kompetenceudvikling.

Fagområde- og subspecialisering

Fagområdeuddannelsen er oprindelig tænkt som en individuel uddannelse af uformel karakter. Fagområder er en samlet betegnelse for gamle grenspecialer, uformelle subspecialer, ekspertområder og interesseområder. Det centrale er, at fagområdeuddannelsen skal have en uformel karakter og fleksibilitet, så den løbende udvikling på hele det medicinske område hurtigt og nemt kan afspejles på et givet fagområde.

Speciallægekommissionen har i sin betænkning afgrænset og karakteriseret et fagområde som:

Et fagområde er især karakteriseret ved, at læger med en særlig interesse og kompetence arbejder inden for et snævert område, som ikke er dækket af et godkendt speciale.

Fagområder kan være baseret på kompetence inden for såvel kliniske områder, som inden for forskning, pædagogik, ledelse og administration etc. Fagområder vil ligeledes være karakteriseret ved, at uddannelsen inden for området ikke er formaliseret, men kan være baseret på vejledende retningslinjer, der er udarbejdet af de videnskabelige selskaber inden for området, at fagområder ofte er af begrænset størrelse og omfang, og at de vil kunne findes ved såvel funktionsbærende enheder som ved højt specialiserede enheder.

Endelig er fagområder karakteriseret ved ofte at gå på tværs af specialer.