Kompromis på vej om overgangsordninger

Uvisheden er stor blandt yngre læger om, hvilke overgangsordninger der kommer til at gælde mellem den gamle og den nye speciallægeuddannelse.

Det prægede også beretninger og debat på FAYLs repræsentantskabsmøde i Vejle, hvor formanden for Forsknings- og Uddannelsesudvalget, Steen Olesen, gjorde sit bedste for at give en forklaring. Af gode grunde kunne det kun blive et forsøg: På mødets andendag måtte Steen Olesen nemlig melde forfald, da han skulle deltage i et møde i Det Nationale Råd, der bl.a. skulle skabe klarhed over dette emne.

Hvad Steen Olesen kunne fremlægge, var dels Sundhedsstyrelsens udspil, dels Lægeforeningens forslag til ændringer, som han, sammen med Lægeforeningens repræsentant, Mette Siemsen, skulle forhandle den følgende dag i Det Nationale Råd.

Og et pænt stykke af vejen ser det ud til, at de ønsker til en overgangsordning, som FAYL og uddannelsesregionerne i øvrigt næsten deler, er på vej til at blive imødekommet.

»På det Nationale Råds møde blev vi enige om at samle de tre parters ønsker - regionernes, Sundhedsstyrelsens og Lægeforeningens - og skrive dem sammen til ét papir, der forhåbentlig kan imødekomme alles ønsker til en overgangsordning.

Der er dog to punkter, hvor Steen Olesen ikke er helt så optimistisk:

Mens regionerne ellers er enige med FAYL om det meste, er de ikke så forhippede på at imødekomme FAYL og Lægeforeningen i ønsket om at lade overgangsordningerne træde i kraft allerede fra 1. januar 2004, så bestemmelserne tidsmæssigt svarer til overgangen til ny uddannelse: her foretrækker både regionerne og Sundhedsstyrelsen januar 2005.

Desuden ønsker FAYL og Lægeforeningen, at der skal være mulighed for meritoverførsel til hoveduddannelsen, uanset om de kompetencer, der er erhvervet, er opnået i fase I, II eller III.

»Til de to punkter fornemmede jeg nu en vis velvilje rundt om bordet på mødet i Det Nationale Råd«, siger Steen Olesen.

Til gengæld føler han sig mere sikker på, at der er rimeligt gode muligheder for at få kortet et år af de toårige introduktionsuddannelser i medicin, kirurgi og ortopædkirurgi, så en overgangsordning for disse specialer sidestiller læger, ansat i introduktionsstilling efter den gamle ordning, med læger, som ansættes i de nye etårige introduktionsansættelser.

»Dét er både regionerne og Dansk Medicinsk Selskab enige med os i«, siger Steen Olesen. »Jeg kan ikke forestille mig, at den bliver skudt i sænk.«

»De springende punkter bliver altså dels tidspunktet for overgangsordningens ikrafttræden, og dels meritoverførslen fra introduktionsuddannelsen.«

Overgangsordningerne vil være et tilbud, understreger Steen Olesen.

»Man vil kunne vælge mellem at færdiggøre sin speciallægeuddannelse efter de gamle uddannelsesbestemmelser eller at gå over og færdiguddanne sig under de nye bestemmelser - uden de store problemer - hvis man ser en fordel i det.«

Steen Olesen forklarer, at der fx kan være både en tidsmæssig og en kompetencemæssig forskel mellem den gamle og den nye uddannelse, som gør det attraktivt at benytte en overgangsordning.

Spørgsmålet om overgangsordninger vil blive mere indgående beskrevet i et kommende nummer af Ugeskriftet.