Kønnet i medicinen - et mørkeland

Kønnet hører til blandt medicinens nøglevariabler, og i et historisk perspektiv har læger spillet en væsentlig rolle som leverandører af både indsigt og blindhed på kønnets og kønsforskellenes felt. Med den moderne lægevidenskabs gennembrud sent i det 19. århundrede gennemgik opfattelsen af kønnet en markant biologisering, og egenskaber som tidligere defineredes socialt, ansås nu for at være et udslag af mande- og kvindekroppens væsensforskellige fysiologi. Enhver dimension af kønnet lod sig principielt forklare biologisk, og 1800-tallets skarpe kønsdikotomi fik vidtrækkende betydning for både videnskabelig og samfundsmæssig praksis [1].

Diskussionen om kønnets væsen og vilkår er siden blevet nuanceret med bl.a. humanistiske og ligestillingspolitiske perspektiver, og også internt i lægevidenskaben har kønsaspektet siden 1960'erne været genstand for kritisk revurdering. I dag er der således bred enighed om at betragte køn som en kompleks og foranderlig bio-psyko-social mosaik, men til trods for mere dynamiske modeller er medicinsk kønsforskning fortsat en akademisk niche, og betydningen af køn i sundhed og sygdom er langt hen ad vejen et klinisk og teoretisk mørkeland.

Relevansen af kønsfaktorer i forebyggelse, diagnostik og behandling er videnskabeligt veletableret, og det er evident, at en række højprævalente sygdomme udviser ganske markant kønsspecificitet i incidens, symptomatologi og/eller behandlingseffekt. Dette er eksempelvis tilfældet for visse kardiologiske, psykiatriske og reumatiske lidelser, og der er tillige påvist klare forskelle i mænds og kvinders smerteforekomst og -perception [2].

Hertil kommer farmakologiske kønsforskelle, idet en række nyere oversigtsarbejder peger i retning af klinisk betydende variationer i mænds og kvinders fysiologiske lægemiddelrespons [3]. Til trods for den dokumenterede skævhed i såvel virknings- som bivirkningsprofil afprøves et lægemiddels farmakokinetik kun sjældent på hvert køn for sig, og der savnes i høj grad studier designet til at belyse omfanget af (og baggrunden for) kønsforskelle i farmakologien. Resultaterne af sådanne studier vil muligvis ændre vores fremtidige ordinationspraksis radikalt.

I tilgift til de nævnte kønsforskelle ses en bemærkelsesværdig epidemiologisk kønsgradient: Danske kvinders forspring i middellevetid er slående (80,2 år versus 75,6 år i 2005), og kvinder har i mere end halvandet århundrede levet længere end deres mandlige generationsfæller. Der er her tale om et interessant paradoks, idet mænd generelt rapporterer om få helbredsproblemer men dør tidligt, mens det groft sagt forholder sig omvendt for kvinder [4].

Baggrunden for ovennævnte må forventes at være multifaktoriel, og skønt fysiologiske forhold (f.eks. af hormonel art) med sikkerhed spiller en rolle, er det lige så indlysende, at også sociale og adfærdsmæssige determinanter må gøre sig gældende. Forskelle i risikoadfærd og sundhedsvaner må - skønt ufuldstændigt belyst - antages at have betydning for de to køns sygdomsmønstre og dødelighed, og også kulturelt definerede kønsforskelle i opfattelse, mestring og accept af symptomer spiller givetvis en væsentlig rolle.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på den kønslige asymmetri i brugen af sundhedsydelser - i henvendelsesmønstre, behandlingsmotivation og komplians. Kvinder er således langt de flittigste brugere af især primærsektoren, og de konsulterer almenmedicinere og speciallæger hhv. 47% og 36% hyppigere, end mænd gør [5]. Mange mænd har tilsyneladende gedigne barrierer i forhold til at søge sundhedsfaglig hjælp og rådgivning, og den igangværende »feminisering« af det danske sundhedsvæsen (det forventes, at der om ti år vil være flere kvindelige end mandlige læger) rejser både muligheder og udfordringer i forhold til dialog med den mandlige patient.

Kønnet er en medicinsk nøglevariabel, men dets placering i videnskab og klinik lader meget tilbage at ønske. Der er brug for langt mere offensive forskningstiltag, og selv om vi ikke skal lade os fange af forældede eller reduktive kønsstereotypier, er det nødvendigt, at vi rutinemæssigt medtænker det kønslige aspekt i vores kapacitet som forskere, kommunikatorer, behandlere og sundhedsfremmere. Lige så farligt det kan være at overdrive betydningen af et menneskes køn, lige så naivt er det at se bort fra kønnets mulige indflydelse på sygdom og sundhed.

Korrespondance: Christian Graugaard, Brumleby 147, DK-2100 København Ø. E-mail: kack@post9.tele.dk Interessekonflikter: Ingen angivet