På grund af de høje karakterkrav dominerer kvinderne på medicinstudiet.
Men en flot studentereksamen er ikke ensbetydende med en sikker hånd ude i klinikken. Spørgsmålet er, om det er et problem.
Er de medicinstuderende efterhånden blevet så ens, at det er et problem for faget?
Ja, mener Birgit Petersson, som er speciallæge i psykiatri og lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Den typiske medicinstuderende på f.eks. Københavns Universitet – landets største udklækningssted for læger – er en meget ung kvinde, der kommer fra et velstående hjem og har et højt gennemsnit – de såkaldte »ug-piger«.
»Der er virkelig et problem ved, at det i så høj grad er unge kvinder, der kommer ind. Generelt er det sådan, at jo højere karakter man har, jo højere sociale lag man kommer fra, og jo yngre man er, jo mere umoden er man. Udenlandske undersøgelser viser, at disse studerende klarer sig godt på de teoretiske fag – men lige så snart, de kommer ud og skal tænke selv, taber de terræn«, siger Birgit Petersson.
»Det betyder, at man vil blive mere usikker som læge«.
Flere studier har beskæftiget sig med emnet. F.eks. viser et amerikansk studie, at kvindelige medicinstuderende virker mere usikre end mandlige [1], et andet viser, at mænd nyder større autonomi end kvinder på hospitalerne [2], og et tredje viser, at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at tage teten i akutte situationer [3].
Birgit Petersson har selv bidraget til forskning, der viser, at unge læger ofte ikke føler sig godt klædt på til livet i klinikken, og at det er værst for kvinderne[4].
Hun ønsker dog på ingen måde en tilbagerulning af det kvindelige islæt, men hvor det ikke var godt, at der var en overvægt af mænd i lægefaget tidligere, er det heller ikke godt nu, at der er udsigt til en overvægt af kvinder.
Der er f.eks. forskning i Danmark, der viser, at kvindelige medicinstuderende har højere tendens end de mandlige til at vælge relationsfag med en høj grad af kommunikation og dialog – f.eks. almen praksis – frem for mere handlingsorienterede fag [5].
Det kan i sin videste konsekvens føre til, at der er hands on-specialer – f.eks. kirurgi – som kommer til at mangle læger alene på grund af kønsfordelingen på medicinstudiet.
»Det er livsvigtigt, at begge køn er med, og de unge kvinder skulle gerne være noget ældre«, siger Birgit Petersson.
Medicinstuderende Laura Giraldi har også beskæftiget sig med problematikken og har bl.a. lavet en opgave om selvsikkerhed og kønsstereotyper blandt medicinstuderende sammenlignet med hhv. psykologi- og danskstuderende [6].
Opgaven viser bl.a., at de medicinstuderende er mere tilbøjelige end de psykologistuderende til at falde tilbage på de stereotype opfattelser af mandlig og kvindelig handlemåde. Stereotyperne kan bruges som en slags tilholdssted eller »helle«, når de unge kvinder kommer ud i klinikken og løber ind i problemer.
»De er usikre på deres rolle. Og det kan føre til, at de begynder at blive moderlige over for patienterne. De falder tilbage på kønsstereotyperne, da det er sikkert territorium for dem. Men det er ikke den optimale læringsmåde«, siger Laura Giraldi.
En anden undersøgelse viser, at kvinder i klinikken er mere stressede end mænd [7].
Det, tror Laura Giraldi, kan udmærket hænge sammen med den mennesketype, den typiske studerende er. Når universiteterne kun optager på basis af eksamensresultater, får man perfektionisterne ind, og det er ikke nødvendigvis et gode.
»Grunden til, at de er ug-piger og får 12 til eksamen er, at de sidder 17 timer i døgnet og læser. Men i klinikken er man presset. Der sker en masse ting samtidig, og der kan man ikke være perfekt. Det kan være et problem for dem at håndtere stressmæssigt. Det kræver meget selvstændighed, og det kan man ikke læse sig til«, siger hun.
Samtidig er der også studier, der viser positive effekter af, at der kommer stadigt flere kvinder i den medicinske verden: f.eks. at kvindelige læger er mere indstillede på at følge kliniske retningslinjer end deres mandlige kolleger [8, 9], og at der er færre klager over kvindelige læger end over mandlige [10].
Erfarne klinikere med årtiers ophobet viden og erfaring bekræfter, at kvindernes indtog i lægefaget har en række virkninger. Nogle af dem er bestemt gode.
»Kulturen på afdelingerne har ændret sig i retning af mere kvindebaserede værdier og bestemt også en anden omgangstone væk fra det forholdsvis militante til en mere dialogbaseret form både til konferencerne og i hverdagen«, siger Hans Harrestrup Andersen, tidligere overlæge på Medicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus.
Men det er korrekt, at mange af ug-pigerne har svært ved at håndtere overgangen til klinik.
»De er vant til at få gode karakterer, til at klare sig godt i diskussionerne og til at få ros. Når de så bliver sluppet løs i det virkelige liv blandt patienter og navnlig mandlige kolleger, har en del svært ved, at ikke alt sammen er til ug med kryds og slange«, siger han.
»Det er bestemt heller ikke nemt for de mandlige læger. Men den måde, de tager det på, er: Vi må gøre det bedre. Pigerne tager det mere personligt. De er ikke vant til, at det ikke er perfekt, og at de får kritik. Det er de måske for uforberedte på«, siger han.
»Jeg har aldrig set en mandlig læge sidde og græde over kritik efter en konference. Det har jeg bestemt oplevet med kvindelige kolleger«.
Spørgsmålet er naturligvis, om det gør noget, hvis kvinderne lader deres usikkerhed skinne mere igennem, end mændene gør.
»Som en kollega sagde, da vi talte om det, er det mindst lige så farligt at udtrykke selvtillid uden at have noget at have den i, som det er, at være lidt mere villig til at udstille sin usikkerhed. Der ved man da i det mindste, hvad man har«, siger overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Himmerland i Farsø, Gunnar Lauge Nielsen.
### fokus35tabel###
Sygehuset har ofte studentervikarer – mange af dem kvinder – og han betegner det som »groft urimeligt« at sige, at de ikke kan tage beslutninger. Men han hæfter sig også ved de forskellige reaktionsmønstre.
»Jeg tror da, at der er flere kvinder end mænd, der er gået grædende fra en morgenkonference. Det er mere acceptabelt. Drenge tuder ikke«.
Gunnar Lauge Nielsen synes, at der er flere fordele end ulemper ved ændringerne i fagets kønsprofil, men han går ind for et større optag på medicinstudiet via kvote to for ikke at gå glip af gode læger.
»Der kan godt være nogle, der er blevet seriøse på et lidt senere tidspunkt end lige præcis i gymnasiet. Jeg tror nok, der er nogle gode folk, man kan få fat i på den måde, og det er måske nok drengene, der bliver reddet der«.
Det har Gunnar Lauge Nielsen ret i.
Syddansk Universitet har i flere år optaget halvdelen af de medicinstuderende via kvote to, og erfaringerne viser, at det bl.a. ændrer på kønsfordelingen. Syddansk Universitet har så langt den mest ligelige fordeling mellem mænd og kvinder – her i sommer er 56 pct. af de nye studerende i Odense kvinder, mens landsgennemsnittet er på 63 pct. (se skema).
Som Ugeskrift for Læger skrev i sidste uge, er nu også Aarhus Universitet med på at øge kvote to-optaget, der p.t. ligger på 10 pct., mens det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet gør sig overvejelser.
Men der er næppe en form for kampagne mod de »prægtige«, kvindelige medicinstuderende på vej i København.
»I behandlingen gør det jo ikke noget, hvis folk er en lille smule teoretisk indsigtsfulde«, siger rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, der selv er uddannet læge – nærmere betegnet psykiater.
Han synes ikke, at de unge kvindelige medicinstuderende er noget problem.
»Nej, det gør jeg ikke. F.eks. er det argument med, at kvinder ikke kan klare det fysiske ved at være læge, ikke længere aktuelt. Selvfølgelig er der en masse gamle kulturtræk, men de er nu nok ved at ændre sig«.
Hvad med de problemer, de unge kvinder tilsyneladende har med usikkerhed?
»Jeg tror, at de unge kvinder vil være i stand til at lære de nødvendige kulturtræk, også dem der findes i det akutte. Jeg tror, at de ret hurtigt bliver i stand til at træffe beslutninger«.
