Konsekvens og megatrends

Erik Jylling er læge, har været lægepolitiker, har siddet i Løkke Rasmussens rådgivende udvalg, og nu er han vicedirektør på Gentofte Hospital. Dermed har han fra forskellige vinkler fulgt sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens tid i ministerstolen.

»På et plan er det største, der er sket i Løkkes tid, nok kommunalreformen. Kort tid efter sin tiltræden nedsatte han 100 dages-udvalget og senere det rådgivende udvalg, der begge skulle se på sundhedsvæsenets organisering. Her løftede han anbefalingerne op til diskussion af amternes samlede opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet, der så resulterede i kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt,« siger Erik Jylling.

Han hæfter sig dog ved, at meget af det, der er sket siden 2001, hvor den nuværende regering trådte til, ville være sket, uanset hvilken minister der sad, fordi der er tale om, hvad han kalder megatrends.

»Der er en del ting, der egentlig var startet, allerede før Løkke trådte til, selv om mange måske tror, at det er noget, Løkke har ansvaret for eller fortjenesten af, som man nu synes. For eksempel det frie sygehusvalg. Det indførte Amtsrådsforeningen i 1993, fordi de kunne se, at det lå i tiden. I det hele taget er hele markedsgørelsen en megatrend. Men man kan sige, at netop det er blevet accentueret af Løkke,« siger han.

Erik Jylling sad selv med i det rådgivende udvalg, som blandt andet anbefalede at anvende markedskræfter i forbindelse med leveringen af sundhedsydelserne.

»Men her har ministeren sat et aftryk, der nærmest er ideologisk. For i dag begynder der at ske en markedsgørelse af selv kerneydelsen i sundhedsvæsenet, hvor nogle gange effektiviteten bliver vigtigere end kvaliteten. Markedsgørelsen er blevet forstærket med et pres på systemet i form af frit valg, ventetidsgarantier m.v. på et tidspunkt, hvor vi lider af alvorlig personalemangel. Det provokerer markedskræfterne i en grad, så det nærmest er som at hælde benzin på et bål. Og så ser vi et privat sygehusvæsen blomstre op, som i hvert fald indtil videre ikke er underlagt de samme krav om kvalitet og kontrol som det offentlige. Her har Lars Løkke virkelig gjort en forskel: Han ville have en konkurrerende sektor til at lægge pres på det offentlige væsen.«

Af andre megatrends i tiden nævner Erik Jylling de stadigt stærkere patienter og patientrettigheder samt globaliseringen i form af et EU, der nærmer sig sundhedsområdet blandt andet med regler om fri bevægelighed.

»Det er sket i ministerens tid. Men ville være sket alligevel,« siger Erik Jylling.

Jylling ser også styrkelsen og ændringerne i Sundhedsstyrelsen som resultatet af et langt træk.

Han mener, at det startede, da daværende medicinaldirektør Palle Juul-Jensen gik af. Da reorganiserede man Sundhedsstyrelsen, og siden har Sundhedsministeriets departement i højere og højere grad kunnet læne sig over Sundhedsstyrelsen.

»Det blev tydeliggjort med Sundhedsloven. Den giver på den ene side Sundhedsstyrelsen mere magt i forhold til de specialiserede dele af sundhedsvæsenet, hvor Styrelsen kan bestemme langt ned i detaljen, hvor behandlingerne skal foregå, næsten ned på kirurgniveau. På den anden side giver den også ministeren mere magt. For eksempel kan ministeren lave aftaler med Danske Regioner om, at de skal lave aftaler med privatsygehusene om de samme ydelser uden at stille de samme krav til kvalitet og volumen.«

Endelig fremhæver Erik Jylling Lars Løkke Rasmussens konsekvens.

»Han har gjort, hvad han har sagt, han ville gøre. For eksempel med hensyn til kvalitetsmåling. Han meldte ud, at væsenet selv skulle tage initiativ til det. Da det ikke rykkede, kom han selv med initiativer. For eksempel smiley- og stjernesystemet, som var konsekvente, men tvivlsomme med hensyn til at måle kvalitet.«

Pluk af Løkkes sundhedsvæsen

2001: Skattefritagelse for firmaer, der tegner sundhedsforsikringer til ansatte.

2001 og frem: Diverse love, der begrænser rygning.

2004: Lov om patientsikkerhed, der bl.a. indfører, at utilsigtede hændelser skal rapporteres.

2001 og 2004: Maksimale ventetider for behandling af kræft og visse hjertesygdomme. Det var udvidelser til den første bekendtgørelse om maksimal ventetid, som kom allerede i 2000. I 2007 blev det besluttet, at kræftbehandling skal foretages »akut.«

2004: Patienternes frie valg mellem offentlige sygehuse styrkes, bl.a. med mere patientinformation. Det frie sygehusvalg blev indført allerede i 1995.

2005: Sundhedsloven, der bl.a. giver Sundhedsstyrelsen mere magt.

2005: Institut for Kvalitetsudvikling i Sygehusvæsenet etableres.

2006: Stjernesystem, hvor kvaliteten på sygehusene gives karakter.

2007: Amterne nedlægges, og regionerne erstatter dem.

2006: Udvidet frit sygehusvalg indføres efter to måneders ventetid.

2007: Det udvidede frie sygehusvalg indføres efter allerede en måneds ventetid.

2007: Etablering af SDSD, Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark - en national it/epj-organisation.

I øvrigt: Op gennem årene i diverse økonomiaftaler med amterne:

Løkkeposerne indført (aktivitetsafhængig finansiering af sygehusafdelinger).

Krav om, at sygehusene effektiviserer hvert år.

Kontaktpersonordning.