Det Konservative Folkeparti står i en meningsmåling til at få 28 procent af stemmerne og kan dermed blive det største parti til regionsrådsvalget.
Socialdemokratiet må klare sig med 14 procent af stemmerne.
Det kunne godt lyde, som om der er et magtskifte på vej i dansk regionsrådspolitik med en markant ændring fra Socialdemokratiets 30 procent, Venstres 24 procent og Det Konservative Folkepartis 7 procent ved regionrådsvalget i 2017. Men det er næppe tilfældet.
Tallene gælder nemlig kun for lægers vedkommende, som har deltaget i en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Ugeskrift for Læger.
Her sammenlignes med vælgere i øvrigt. Og blandt vælgerne står Socialdemokratiet til at blive det største parti ved regionsrådsvalget med 27 procent af stemmerne den 16. november.
Det Konservative Folkeparti står til at få 14 procent, og således har C og A nærmest skiftet plads på ranglisten, når man sammenligner læger og vælgere i øvrigt.
Undersøgelsen er foretaget i perioden 1.-8. november. I samme periode, som Venstre og Det Konservative Folkeparti er kommet med deres sundhedsudspil.
Det Radikale Venstre ser modsat ud til at have mistet en smule fodfæste blandt læger med kun 16 procent af lægernes stemmer. Ved Folketingsvalget i 2019 stod Det Radikale Venstre til at blive størst blandt lægerne med 33 procent af stemmerne, viste en undersøgelse forud for valget fra Kantar Gallup.
I 2019 ville 11 procent af lægerne stemme på Det Konservative Folkeparti, 10 procent ville stemme på Socialdemokratiet.
Nej tak til nærhospitaler
I undersøgelsen fremgår det, at lægerne ikke er begejstrede for regeringens forslag om at etablere 10-20 nærhospitaler ude i landet. Men vælgerne er mere positive.
70 procent af vælgerne siger, at det er en god idé eller overvejende en god idé. 73 procent er sågar enige eller overvejende enige i, at det nødvendigt at have nærhospitaler.
Men kun 21 procent af lægerne synes, at det er en god eller overvejende god idé. 73 procent af lægerne mener, at det er en dårlig eller overvejende dårlig idé at etablere nærhospitaler.
22 procent af lægerne er enige eller overvejende enige i, at nærhospitaler er nødvendige, 69 procent er overvejende uenige eller uenige i, at det er nødvendigt at have nærhospitaler.
Nærhospitalerne blev lanceret som en del af regeringens plan for et mere nært og decentraliseret sundhedsvæsen i ugerne op til valget og skulle således hjælpe Socialdemokratiet i kommunerne i gang med deres valgkamp landet over.
Blandt vælgerne i rød blok er det 79 procent, der er enig eller overvejende enig i, at det er nødvendigt at have nærhospitaler, mens den tilsvarende andel i blå blok er 70 procent.
I svarene er respondenterne blevet informeret om, at Sundhedsstyrelsen i september udkom med et fagligt oplæg til nærhospitaler i sundhedsvæsenet, hvor det anbefales at oprette 10-20 nærhospitaler uden sengepladser.
69 procent af vælgerne er desuden enige i, at der er brug for en sundhedsreform, 86 procent er enige i, at der er brug for en psykiatriplan.
Her er lægerne mere enige med de øvrige vælgere. 67 procent af lægerne er enige i, at der er brug for en sundhedsreform, 89 procent af lægerne er enige i, at der er brug for en psykiatriplan.
Ressourcer
En stor del af debatten op til regionsrådsvalget har centreret sig om ressourcer og mangel på samme. Flere beretter om, at sundhedspersonalet løber stærkere end nogensinde, og det er svært at få vagtplanerne til at gå op.
I undersøgelsen er læger og vælgere blevet spurgt, hvor enige de er i, at sundhedsvæsenet har tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer, men at det skal organiseres mere effektivt.
Det er 42 procent af vælgerne enige eller overvejende enige i, imens kun 24 procent af lægerne erklærer sig enige i det.
73 procent af lægerne er overvejende uenige eller uenige i udsagnet.
Det er især vælgere, der stemmer på blå blok, der er enige i, at sundhedsvæsenet får tilført tilstrækkeligt med ressourcer. 59 procent af blå bloks vælgere er således enige eller overvejende enige i udsagnet.
Uenighed om prioritering
De tre områder, som ifølge vælgerne bør tilføres flere ressourcer, er psykiatrien, kræftområdet og akutberedskabet. Forebyggelse og kronisk sygdom og multisygdom kommer på hhv. fjerde- og femtepladsen.
Anderledes ser det ud hos lægerne. Også her er psykiatri det sundhedsområde, som flest læger mener, bør få tilført flere ressourcer. Men på andenpladsen kommer kronisk sygdom og multisygdom, på tredjepladsen kommer praksissektoren, som for vælgerne ligger helt nede på en syvendeplads.
For lægerne er kræftområdet nede på en sjetteplads og er altså langt fra vælgernes andenplads.
Utilfredshed med formænd
Det store spørgsmål den 16. november er, hvem vælgerne mener skal indtage regionsrådene og stå i spidsen for driften af sundhedsvæsenet i de næste fire år.
Hvis man skal tro undersøgelsen, skal der udskiftninger til, hvis det står til lægerne. Lægerne er mere utilfredse med deres regionsrådsformand end de øvrige vælgere.
34 procent af lægerne svarer, at formanden har klaret sig overvejende dårligt eller meget dårligt, imens 27 procent svarer, at formanden hverken har klaret sig godt eller dårligt.
For vælgerne svarer 12 procent, at formanden har klaret sig overvejende dårligt eller meget dårligt, 19 procent svarer hverken godt eller dårligt. Her er det værd at nævne, at 47 procent af vælgerne svarer ’ved ikke’, for lægerne er det 23 procent, der svarer ‘ved ikke’.
Læs også:
Socialdemokratiet har mistet lægerne – nu stemmer hver tredje læge på Radikale Venstre
Faktaboks
