Skip to main content

»Konsultationerne er længere og mere udfordrende«

ÆLDRE - Iza Alfredsen er uddannelseslæge på Ærø, som er et af de steder i Danmark, hvor der bor allerflest ældre. Generelt bliver der flere og flere ældre herhjemme, og det mærker hun tydeligt, for ældre patienter kræver tid.

Ærøskøbing. Ærø er blandt de fem kommuner i Danmark, der har den største andel af ældre.
Ærøskøbing. Ærø er blandt de fem kommuner i Danmark, der har den største andel af ældre.

Louise Graa og Lea Holtze

20. feb. 2017
4 min.

Når en patient, der er højt oppe i alderen, tager til lægen i Ærøskøbing på Ærø, kan det godt tage tid. Er der tale om en ældre med gigt, kan alene det at få tøjet af i forbindelse med en undersøgelse være en længere affære. Det fortæller Iza Alfredsen, der er fase 3-uddannelseslæge på øen.

Ærø er blandt de fem kommuner i Danmark med den højeste ældrebefolkning. Her er mere end hver tredje over 65 år, og det kan mærkes, fortæller Iza Alfredsen. Hun er formentlig ikke den eneste læge, der har den oplevelse, for danskerne bliver ældre og ældre. Siden 1950’erne har der været en næsten lineær stigning i middelelevtiden herhjemme, og flere og flere ældre runder både 90 og 100 år.

Udover at være en mere tidskrævende patientgruppe, stiller de også større krav til lægens faglighed, fortæller Iza Alfredsen.

»De ældre fejler ofte flere ting på en gang, ligesom en del af dem har kroniske sygdomme, som man ikke kan kurere umiddelbart. Hvis det er tilfældet, tager det også længere tid at snakke igennem. Havde jeg mestendels unge patienter, der typisk bliver testet for klamydia eller har en halsbetændelse, ville det være en anden sag«, siger den 36-årige Iza Alfredesen og fortæller, at de ældres konsultationer også forekommer hyppigere.

Det skyldes, at ældre med kroniske sygdomme ofte bliver tilset mere end den resterende gruppe af patienter. Iza Alfredsen oplever, at en del ældre mennesker holder sig væk og har svært ved at kræve deres ret, men samtidig er der en gruppe af patienter, der er meget insisterende og har svært ved at acceptere det, når alderdommen trænger sig på.

»Der er en stor gruppe af mennesker i 60’erne, der har svært ved at leve med nogle af de ting, som desværre ofte følger med alderen. Det kan være et knæ eller en hofte, som ortopædkirurgerne vurderer, ikke skal skiftes, men hvor patienten mener, der må kunne gøres noget. Der bliver jeg indimellem nødt til at forklare, at det er helt normalt med den slags gener«, siger Iza Alfredsen og understreger, at alle muligheder for behandling naturligvis skal undersøges.

Tid til samtale

For Iza Alfredsen ligger kunsten i at give disse ældre en sygdomsforståelse og hjælpe dem til et godt liv på trods af skavanker. Og det tager tid.

»Tit handler det om, at de ved, der er en plan for, hvad der skal ske. At nogen er deltagende. Selvom en ældre har fået besked fra en speciallæge om, at der ikke mere at gøre, prøver jeg alligevel at foreslå andre muligheder. Hvis det for eksempel er knæ eller hofter, den er gal med, kunne det være at henvise til en fysioterapeut. Desuden sørger jeg for at lave endnu en konsultation et stykke tid efter, så patienten ikke bare står alene tilbage. Man skal have tiden til at høre deres tanker«, understreger Iza Alfredsen.

At ældre patienter kræver mere tid og oftere kommer på besøg hos lægen er ikke et problem i sig selv. Det er tværtimod netop den manglende tid, mener hun.

»Mens mange blandt den tidligere generation af ældre følte sig gamle, når de var 60 år, oplever jeg, at det er helt anderledes med den generation i dag. Der kan nogle løbe en maraton, så det er en fantastisk generation på den måde. Spørgsmålet er bare, om vi som samfund og læger følger med udviklingen. Det nytter ikke at sige til en 60-årig, at de bare skal acceptere, at de føler sig invaliderede, når det forventes, at de skal arbejde, til de er 80«.

Netop derfor er det også meget uheldigt, at lægerne skal løbe så hurtigt, mener hun:

»Lægerne bliver mere og mere pressede, så de vil også skulle lave hårdere prioriteringer, når det kommer til, hvem der skal tilbydes operationer for eksempel. Det, synes jeg, er meget utilfredsstillende«, siger hun og fortsætter:

»Det er og bliver en enorm udfordring, når der kommer flere og flere ældre og dermed flere og flere med behandlingsbehov, sideløbende med at der ikke kommer flere læger. Det kommer i sidste ende til at betyde, at det ikke er alle, der får den behandling, de burde«, siger hun.