Skip to main content

Kontrakten mellem patient, læge og samfund - den nye professionalisme

Jens Winter Jensen

1. maj 2006
3 min.

I den bedste af alle verdener er sundhedsvæsenet højt prioriteret og har adgang til ressourcer, der kan sikre befolkningen en høj sundhedstilstand. Lægerne leverer den bedst tænkelige kvalitet, og patienterne har uhindret adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet til gengæld for villighed til at betale skat. Det er den ideelle kontrakt mellem patient, læge og samfund.

Men en kontrakt indebærer et ansvar for alle kontraktens parter. Der skal være balance i forholdet. Vi har advokeret for det transparente sundhedsvæsen, altså et sundhedsvæsen, hvor det er synligt, hvem der leverer god og dårlig kvalitet, så patienterne har mulighed for at foretage deres valg. Vi har advokeret for et sundhedsvæsen med hukommelse, så vi kan lære af vores fejl. Vi accepterer, at samfundet kigger os i kortene, hvad angår kvalitet, uddannelse, valg af behandling osv.

Det er positivt, at patientens rettigheder er blevet styrket, og at der er kommet fokus på de ydelser, vi leverer. Som profession er det afgørende for os, at der er tillid mellem patienterne og os. Det er en tillid, der skal række længere end til det enkelte møde mellem læge og patient. Den skal også omfatte os som stand og i forhold til den professionalisme, vi har som medicinere. Men professionalisme er mere end medicinske kundskaber. Den skal også omfatte vores adfærd både over for patienterne og over for samfundet.

Vi skal levere vores del. Til gengæld må vi kræve politisk ansvarlighed omkring den måde, man etablerer transparens og kvalitetsvurdering på, og der må være de nødvendige ressourcer til, at systemerne er funktionelle. Det skal være muligt at gennemføre den nødvendige læring, når det viser sig, at kvaliteten ikke er god nok. Vi vil også respekteres for den faglighed og professionalisme, vi møder med. Vi har oplevet en række tilfælde, hvor der foregår behandlinger eller opretholdes funktioner på afdelinger imod den lægelige ekspertises rådgivning på området.

Vi har oplevet disrespekt for lægeerklæringer, og vi har set forslag om udhængning af læger, der er krænkende for retsbevidstheden. Vi bliver beskyldt for at vrøvle, når vi påpeger, at antiterrorpakken er en trussel mod tavshedspligten, uanset at pakken vil give PET adgang til selv at vurdere, hvornår de uden videre kan hente journaloplysninger. Det er ikke udtryk for et balanceret forhold. Vi ser frem til, at det offentlige yder sin del til at bevare tillidsforholdet. Vi ser også frem til, at det offentlige yder sin del til, at vi som læger kan opfylde de forventninger, som patienterne med rette har til systemet.

De seneste ugers forlydender om en større sundhedspolitisk aftale er løfterige. Samlingen af kræfterne på færre større enheder, etableringen af akutcentre, styrkelse af den præhospitale indsats og en kvalitetsforbedring af akutområdet i øvrigt har vores fulde støtte. Men det kræver investeringer, hvis fordelene siden skal høstes. Det har vi ikke set beskrevet, ligesom der heller ikke i velfærdsudspillet er noget om, hvordan der skabes råderum til den større tyngde, som sundhedsvæsenet vil få i fremtiden. En afbalanceret kontrakt indebærer et ansvar for alle kontraktens parter.