Skip to main content

Kontraktstyring - vil vi, og hvad skal der til?

1. nov. 2005
2 min.

På Overlægeforeningens årsmøde den 29. august 2003 er der fokus på kontraktstyring.

Bliver kontraktstyring eller aktivitetsstyring det nye grundlag for sundhedsvæsenets sygehusafdelinger?

Løser kontraktstyring de fundamentale problemer for et væsen, hvor efterspørgslen er voksende, fordi der bliver flere og flere muligheder?

Eller er det et nyt forsøg på yderligere at klemme rationaliseringsgevinster ud af et i forvejen presset væsen?

Vil kontraktstyring skabe større gennemsigtighed?

Vil kontraktstyring sikre, at finansieringen af sundhedsvæsenets enkelte enheder bliver tilrettelagt efter klare mål og forudsætninger, der gavner også langtidsmedicinske og psykiatriske patienter?

Mød op og vær med til at diskutere kontraktstyring.

Program:

Velkomst ved Overlægeforeningens formand, overlæge dr.med. Erik Kristensen.

Indledning ved adm. overlæge, dr.med. Poul Jaszczak.

Hvad vil øget anvendelse af DRG betyde for sygehusene? - Teori, forventninger og praksis. Professor Kjeld Møller Pedersen, Institut for Sundhedsforskning.

Kontraktstyring - et kvantespring i ledelsesdialogen. Direktør Ida Sofie Jensen, Amtssygehuset i Herlev.

Kontraktstyring med intern afregning som model. Hvordan opnår vi det sammenhængende patientforløb, den høje produktivitet og den økonomiske tankegang? Projekt intern afregning (PIA) som model. Institutleder, læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet.

Kontraktstyring i psykiatrien - er det muligt? Set ud fra en lægefaglig og en ledelsesmæssig synsvinkel. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, lægelig direktør Søren Bredkjær, Sct. Hans Hospital, H:S.

Ordstyrer: Journalist Connie Hedegaard.

Mødet begynder kl. 10.00 og forventes at vare til kl. 17.00.

Lørdag den 30. august 2003 fortsætter årsmødet med afholdelse af Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde. Program for hele årsmødet med tilmeldingsblanket er udsendt til alle Overlægeforeningens medlemmer.

Mødet holdes på Hotel Nyborg Strand og er åbent for alle medlemmer af Overlægeforeningen.