Koppevaccine et upopulært tilbud

Boston - lige inden jul bebudede præsident George W. Bush med stor fanfare, at forbundsregeringen ville starte et omfattende vaccineprogram mod kopper. En halv million læger, sygeplejere og andet hospitalspersonale skulle immuniseres mod den dødsensfarlige virus inden ultimo februar. Årsag? Risikoen for et terrorangreb på den amerikanske civilbefolkning.

Centers for Disease Control and Prevention (C.D.C.) i Atlanta fik af Bush-regeringen overdraget opgaven at føre projektet ud i livet. Det har foreløbigt vist sig at være en helt uoverkommelig opgave. Ikke fordi man mangler vaccine. Tværtimod, myndighederne har allerede stillet 100.000 doser til rådighed for hospitaler landet rundt.

Problemet er af en hel anden natur. Lokale myndigheder såvel som hospitaler, læger, sygeplejere o.a. nægter ganske enkelt at lade sig vaccinere frivilligt.

Siden kampagnen startede ultimo januar er kun 700 ud af 500.000 blevet stukket med vaccinia - en nær slægtning til den ægte koppevirus.

I mellemtiden bevæger USA sig med hastige skridt mod en krig i Irak, som er ét af de få lande i verden, hvor eksperter har begrundet formodning om eksistensen af koppevirus i våbenform.

»Forbundsregeringens efterretninger om Iraks biologiske vå-benprogram er naturligvis fortrolige, men efter alt at dømme findes der indicier for, at Irak har forsøgt at omforme koppevirus til et våben. Et andet land under heftig mistanke er Nordkorea«, siger Jona-than Tucker til Ugeskrift for Læger.

Tucker er forfatter til en nylig bestseller om kopp er - Scourge, The Once and Future Threat of Smallpox - og er direktør i Washington for Center for Non-Proliferation Studies, der hører under Monterey Institute of International Studies i Californien.

Modstridende signaler

»Det er umuligt at kvantificere truslen fra Irak eller en al-Qaeda- terrorist. I den amerikanske sundhedssektor mener mange, at regeringen overdriver faren. Personalet henviser til, at Bush-regeringen selv flere gange har erklæret at risikoen for et koppeangreb er forsvindende lille. Så i den forstand udsender Det Hvide Hus modstridende signaler. Folk aner ikke, hvad de skal tro«, mener Jonathan Tucker.

Den generelle modvilje mod vaccination skyldes ikke kun sygepersonalets minimalisering af terrortruslen. Læger og sygeplejere er sig akut bevidst, at immunisering mod kopper indebærer en vis risiko for bieffekter og i nogle tilfælde livstruende følgesygdomme. Under den sidste vaccinationskampagne i USA i 1970'erne døde mellem en og to personer ud af en million vaccinerede. Omtrent 50 mennesker blev blinde eller syge af hjernebetændelse.

Titusinder af amerikanske soldater blev sidste år vaccineret mod kopper - det præcise antal er fortroligt - og én af dem udviklede hjernebetændelse. En anden fik smertefulde udslæt over hele kroppen. Snesevis fik influenzalignende bivirkninger som feber og ømme led og måtte tage et par dage under dynen.

I en undersøgelse foretaget af Institute of Medicine evalueres risikoen for bivirkninger. »Koppevaccinen er formentlig den mest farlige nogensinde brugt i et massivt immuniseringsprogram«.

Forbundsregeringen planlægger tre faser i vaccinationsprogrammet. I den første skal 500.000 mennesker i sundhedssektoren, der kan komme i berøring med koppesmittede under en epidemi, immuniseres. I den anden fase er det planen at vaccinere 10 mio. politibetjente, brandfolk og udrykningspersonale. I sidste fase skal befolkningen på 300 mio. stikkes.

Nej fra eksperter

Men allerede tre uger inde i den første faste må de amerikanske myndigheder erkende, at et eller andet er gået grueligt galt. C.D.C. kom dårlig fra start, da den amerikanske presse afslørede, at tre af instituttets førende eksperter i biologisk terrorisme ikke ville tage vaccinen, fordi de frygtede bivirkninger.

»Som chef for bioterrorismeprogrammet her ville jeg gerne have været et godt eksempel, men jeg anser risikoen for bivirkning for stor«, sagde Dr. Raymond Aller i Los Angeles Times.

Det blev ikke forklaret, hvorfor disse tre chefer skulle være ekstra udsatte, men det vides, at mennesker med et nedsat immunsystem løber en stor risiko. Det gælder hiv-smittede, cancerpatienter under kemoterapi, patienter med leverbetændelse og transplanterede organer. Gravide og folk med hudsyg- domme samt småbørn befinder sig også i risikogruppen.

»Disse mennesker kan blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet af vaccinationsvirusen i den periode på tre uger, hvor f.eks. en immuniseret læge eller sygeplejer bærer rundt på den. Det er formentlig den væsentligste grund til, at så begrænset et sygepersonale indtil videre har været villige til at lade sig vaccinere mod kopper«, siger Dr. Jonathan Tucker.

Hvem betaler?

I alt har 1.000 hospitaler i 19 delstater og Los Angeles amt modtaget vaccinationsdoser. Heraf har kun 300 sygehuse ønsket at tilbyde sit personale vaccinen. Det skyldes i nogle tilfælde akut underbemanding af sygeplejere på hospitaler, der drives som aktieselskaber og derfor har en økonomisk interesse i at begrænse deres lønudgifter. Her er argumentet, at hvis en sygeplejer får bivirkninger af vaccinen og må blive hjemme i flere dage, går det ud over patienterne.

To af USA's store fagforbund - Service Employees International Union og American Federation of State, County and Municipial Employees - har desuden anbefalet deres medlemmer at afstå fra vaccination, indtil forbundsstaten garanterer dem kompensation i tilfælde af, at et eller andet går galt. Fagforeningerne mener ikke, at deres egne invaliditets- og kompensationsordninger bør dække eventuelle uforudsete udgifter.

Denne kritik har Bush-regeringen taget til efterretning. I Det Hvide Hus planlægger man snart at fremlægge en kompensationsordning for vaccineprogrammet.

Myndighederne er stærkt bekymrede over den skepsis og kritik, som programmet er blevet udsat for. »Jeg er ængstelig, fordi vi bør være forberedt på en nødsituation hurtigst muligt«, sagde sundhedsminister Tommy Thompson for nylig til New York Times. I New York regner man først med at kunne starte immunisering af sygepersonale i maj.

»Hvis vi pludselig bliver tvunget til at gennemføre en massevaccination, er det læger og sygeplejere, som skal stå for det. Og det bliver dem, der skal passe de koppesmittede patienter«.

Ro på

Men direktøren for CDC, Dr. Julie Geberding, tager situationen mere roligt. »Det afgørende er ikke det antal personer, der bliver vaccineret mod kopper, men snarere, at vi har tilstrækkeligt sygepersonale til at håndtere en nødsituation eller en epidemi«, mener hun.

De amerikanske myndigheder har i vid udstrækning allerede forberedt sig på et eventuelt koppeangreb. I tilfælde af et eller to koppetilfælde planlægger man en såkaldt »ring vaccination«, hvor personer i ofrets nære omgangskreds bliver immuniseret. Man vil generelt have to uger til at gennemføre en sådan kampagne svarende til inkubationsperioden, hvor virusen ikke bliver overført til andre. Smittefaren er størst fra kopper på hudoverfladen.

Hvis en terrorist der imod spredte koppevirusen som tørre partikler i en skyskrabers eller lufthavns ventilationssystem og myndighederne først opdagede det to uger senere, ville situationen være ganske anderledes alvorlig. »I så-dan et tilfælde kunne kopper være spredt landet rundt og vi var tvunget til at gennemføre en massevaccination«, siger Dr. Tucker. Han mener ikke, at det er risikoen værd at vaccinere alle amerikanere profylaktisk.

Det sidste udbrud af kopper blev konstateret i Birmingham, England i 1978, hvor en mand var blevet smittet i et laboratorium. Inden da havde World Health Organization udryddet kopper i Indien. I 1970'erne eksisterede 75 laboratorier med koppevirus i verden. I dag er alle prøver blevet samlet centralt i to laboratorier - et i Rusland, et andet i USA. Men det frygtes, at nogle prøver blev stjålet og solgt på det sorte marked til interesserede parter i bl.a. Irak og Nordkorea.