Kort ny

Red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

MTV-enhed sylter ikke

Berigtigelse

I Ugeskrift for Læger nr. 6 2005 i artiklen: MTV-rapporter for eliten, refererer journalist Mette Breinholdt overlæge, dr.med. ved onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Olfred Hansen, og skriver:

»Olfred Hansen peger desuden på en ny MTV-rapport om adjuverende kemoterapi, som MTV-enheden i Århus er ved at udarbejde. Her mener han, at den kliniske evidens er så stærk, at MTV-arbejdet tydeligvis blot virker som en syltekrukke«.

Men det er ukorrekt, at MTV-enheden i Århus har arbejdet med et projekt om adjuverende kemoterapi. Faktisk er der slet ikke noget MTV-projekt om adjuverende kemoterapi.

Ugeskriftet og journalist Mette Breinholdt beklager at have bragt den urigtige oplysning.

Ny enhed vil klarlægge årsager til depressioner

> Århus

På Psykiatrisk Hospital i Århus er Neuropsykiatrisk Enhed - der er den første af sin art i Danmark - netop åbnet. Den skal undersøge patienter over 50 år, der for første gang bliver indlagt med en depression. Patienterne skal gennemgå et psykiatrisk interview, neuropsykologiske test samt en MR-scanning. Det er første gang, at patienter med depression undersøges så grundigt, og formålet er, at den meget systematiske udredning vil muliggøre en mere målrettet behandlingsindsats. Ydermere forventes det på sigt, at de brugte teknikker vil kunne overføres til andre patientgrupper, som fx unge førstegangsskizofrene.

Leder af enheden, overlæge Poul Videbech, forventer at kunne påvise, at små blodpropper i hjernen er en medvirkende årsag til depression hos ca. halvdelen af patienterne.

Læger skal lokkes ind i forskningen

> København

Det faktum, at et kun et meget lille antal af de unge læger i almindelighed vælger at blive universitetsforskere og i særdeleshed er svære at rekruttere til den biomedicinske grundforskning, indebærer risiko for, at fremtidens læger om 15-20 år skal undervises af ingeniører og biologer, som nok har en naturvidenskabelig baggrund, men ikke et praktisk kendskab til menneskekroppen, og hvordan den reagerer på fysiske og psykiske belastninger.

Derfor skal nyuddannede læger lokkes til at gå forskervejen, skriver Berlingske Tidende. Lægerne skal lokkes med en pakkeløsning, der kombinerer forskning med et fastlagt turnusforløb på en række hospitalsafdelinger samt reservelægeløn i de fire et halvt år, det tager at gennemføre den nye turnus-ph.d.

De første fem turnus-ph.d.-stillinger er allerede slået op ved Københavns Universitet. Planen er at slå ti stillinger op om året, indtil man når op på 30. Bag nyskabelsen står Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Yngre Læger.

Økologi godt for sundheden

> København

Økologisk kost er godt for immunforsvaret og indholdet af E-vitaminer i blodet. Det tyder nye danske forsøg med rotter på. Det er forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning, der ifølge Ritzau står bag forsøget, hvor rotterne blev delt op i tre grupper, der enten fik økologisk grønt, let sprøjtet grønt eller grøntsager, der var konventionelt dyrket med brug af både kunstgødning og sprøjtemidler. For rotterne på økologisk kost var immunforsvaret styrket og indholdet i blodet af vitamin E tre gange højere. Desuden havde øko-rotterne tendens til mindre fedt og var roligere end rotterne på sprøjtet grønkost.

Nedfrosne befrugtede æg for Menneskerettighedsdomstolen

> Storbritannien

En britisk kvinde, som blev infertil efter at være blevet opereret for kræft i æggestokkene, går nu til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få lov til at anvende de nedfrosne befrugtede æg, som var resultatet af den IVF-behandling, hun gennemgik mens hun stadig boede sammen med sin faste partner. Parret er nu skilt, og manden har trukket sit samtykke til, at kvinden får lov at anvende de æg, som er befrugtet med hans sæd, tilbage. Den britiske Højesteret afgjorde i juni sidste år, at æggene skal destrueres. Samtykke fra begge parter er ifølge lovgivningen afgørende på alle stadier i processen. Men ifølge kvindens advokat er det at give manden en absolut vetoret. En bestemmelse, der ifølge advokaten er diskriminerende over for kvinden, idet det er kvinden, der skal undergå behandlingen.

Kvinden vil have domstolen til at afgøre, om britisk lovgivning udgør et brud på hendes menneskerettigheder. Ligesom kvinden påpeger, at embryonerne har ret til et liv. Den britiske landsret og senere Højesteret har begge afvist sagen.

1.300 lægeklinikker klar til elektronisk sundhedsvæsen

> København

Tres procent af landets lægeklinikker - svarende til 1.300 af landets ca. 2.200 lægeklinikker - har nu digital signatur.

I slutningen af 2004 opfordrede amterne og sundhed.dk alle praktiserende læger til at få en digital signatur. Samtidig blev lægerne tilbudt teknisk assistance fra amternes datakonsulenter, så de kunne komme i gang med de nye elektroniske muligheder.

Praktiserende læger kan blandt andet bruge den digitale signatur til at få overblik over patienters medicinforbrug. Og med en udbygning af klinikkens it kan lægen også tilbyde patienter forskellige e-ydelser, såsom elektronisk tidsbestilling, e-post-konsultation og elektronisk svar på ukritiske prøver.

En undersøgelse fra Rambøll Management af praktiserende lægers brug af sundhed.dk viser, at hver tredje læge med digital signatur bruger fx den elektroniske medicinprofil en gang om ugen. Stadig er der, ifølge undersøgelsen, også mange læger som finder sundhed.dk for uoverskuelig og tidskrævende.

Tredive procent bruger således slet ikke sundhed.dk.

De praktiserende lægers formand, Michael Dupont, siger til sundhed.dk, at han er overbevist om, at »vi er på den rigtige vej, og at initiativet har bidt sig fast«: »Men hvis vi skal nå hele vejen med visionen, skal vi nødvendigvis drøfte området ved de kommende OK-forhandlinger.

Den optimale udbredning og brug af systemet kræver generelt teknisk opgradering hos lægerne.

og det er ikke omkostningsfrit«, udtaler Michael Dupont.

Mødres arbejdstider af betydning for deres børns udvikling

> Storbritannien

Børn, hvis mødre arbejder om aftenen, om natten eller har skiftende arbejdstider, er mere tilbøjelige til at være tilbagestående i deres mentale udvikling, når de når toårsalderen, og i sproglige færdigheder, når bliver tre år. Disse børn bliver ofte passet af deres fædre og andre familiemedlemmer. Det betyder ikke, at det ikke er godt nok at blive passet af fx sin far, understreger forskerne bag. Det tyder snarere på, at disse børn kan risikere at gå glip af noget.

Af artiklen, der er publiceret online i Child Development, fremgår det, at skæve og skiftende arbejdstider kan gå hårdt ud over den voksnes såvel fysiske som psykiske velbefindende samt forhøje risikoen for depression, træthed og ægteskabelig ustabilitet. Forskerne har fulgt cirka 900 børn op til treårsalderen. Alle børnenes mødre var i arbejde - halvdelen af dem havde skiftende arbejdstider.

Viborg Sygehus får ikke medhold i klage

> Viborg

Viborg Sygehus, der har klaget over tv-udsendelsen »Den Hvide Magt«, der rejste tv ivl om kvaliteten af behandlingen for spiserørskræft på sygehuset, har ikke fået medhold i sin klage ved Pressenævnet. Udsendelsen har ifølge Viborg Amt bragt forkerte oplysninger og handlet i strid med god presseskik, men Pressenævnet har afvist samtlige klagepunkter, hvilket formanden for Viborg Amts sygehusudvalg, Aage Kock Jensen, ikke er tilfreds med: »Jeg fatter simpelthen ikke, at Pressenævnet kan afvise en sådan sag«, siger Aage Kock Jensen til Danmarks Radios P4.

Amterne klar med fælles standarder for e-handel

> København

To års projektarbejde med implementering af elektronisk handel mellem amterne og Medicoindustrien er nu fuldført. Samtlige amter og 39 medikovirksomheder har ifølge Mandat deltaget i projektet, der er et offentligt-privat samarbejde, hvor samtlige amter og H:S er gået sammen med Medicoindustrien for at implementere elektronisk handel mellem parterne. Projektet bygger på brede internationale standarder, og en meget væsentlig del af projektet er, at alle amter nu har lagt sig fast på fælles standarder for elektronisk handel.

Medikoprojektet er det mest omfattende projekt i Danmark nogensinde, hvor det offentlige og private samarbejder meget konkret for at høste de fordele, der er ved at indføre elektronisk handel.

Erfaringerne fra projektet skal nu udbredes til andre brancher og leverandører, der handler med amterne.

Læs evt. mere på www.medicoprojektet.dk

BMJ får kvindelig chefredaktør

> Storbritannien

BMJ har netop ansat sin første kvindelige redaktør, siden tidsskriftet blev grundlagt i 1840. Dr Fiona Godlee, som kommer fra en stilling som redaktør af BMJ Knowledge, afløser Richard Smith, som forlod tidsskriftet i juli sidste år.

Dr Godlee, der er speciallæge i almen medicin, kom til BMJ som assisterende redaktør i 1990. Desforuden har hun været præsident for the World Association of Medical Editors.

Seks af 1.000 unge i behandling for stofmisbrug

> København

Udviklingen i antallet af unge stofmisbrugere mellem 18 og 29 år i behandlingssystemet har været stigende siden 1996, fremgår det af ny tal fra Sundhedsstyrelsen.

Fra 2002 til 2003 steg antallet af unge i behandling for stofmisbrug fra 3.813 til 4.466 svarende til 17,1 procent. Til sammenligning steg det samlede antal personer i behandling med 12,6 procent i samme periode, hvilket betyder, at de unge under 30 år udgør en stigende andel af det samlede antal i behandling. Sammenligner man de unge i stofmisbrugsbehandling med det samlede antal 18-29-årige i Danmark, svarer 4.466 unge i behandling til, at seks ud af 1.000 unge mellem 18 og 29 var i behandling i 2003.

Stigningen fra 2002 til 2003 skal ses i lyset af den behandlingsgaranti på området, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003.

I perioden ses en kraftig stigning i 18-24-årige, der angiver hhv. amfetamin, ecstacy, kokain samt hash som hovedstof. På baggrund af alle de personer, der har været i behandling fra 1996 til 2003, angiver 2.608 at have hash som hovedstof, mens 2.655 an-giver at have heroin.

For hashmisbrugere er den gennemsnitlige debutalder 14,8 år, mens den for heroinmisbrugere er 19,4 år. Tallene viser også, at flere heroinmisbrugere debuterer med hash. For heroinmisbrugerne går der cirka fem år fra hash prøves første gang, til de debuterer med heroin.

Endvidere fremgår det, at latensperioden for en hashmisbruger er 7,5 år, mens den for heroin er 4,2.

Læs evt. mere på http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2005/03_05.pdf