KORT NYT

P-piller til 10-14-årige er ikke noget problem

> København

At der sidste år var 5.607 piger i aldersgruppen 10-14 år, der spiste p-piller, gav for nylig - da tallene fra Lægemiddelstyrelsen blev offentliggjort - anledning til udtalt bekymring hos bl.a. organisationen Børns Vilkår samt børne- og ungelæge Vibeke Manniche. Sidste års stigning er den foreløbige kulmination på et støt stigende forbrug, og mens de praktiserende lægers udskrivning af p-piller til piger under den seksuelle lavalder af formanden for Folketingets Sundhedsudvalg blev beskrevet som »helt grotesk«, blev »problematikken« i nærværende publikation gjort til genstand for en satirisk tegning, hvor tiårige piger - inden lyset slukkes på lejrskolen - af deres lærer bliver mindet om, at de skal huske deres p-pille.

Men. Som Jørgen Lous, professor i almen medicin ved Syddansk Universitet og praktiserende læge i Århus konstaterer: »Jeg erindrer ikke, at jeg i de sidste fem år har udskrevet p-piller til en pige under 14 år. De er som regel fyldt 14 år, når de kommer og vil have p-piller. Der er tale om modne og særdeles veludviklede piger, og det må vi acceptere. Ingen tvivl om det.

Samtidig ved vi, at menstruationsalderen er faldet igennem de seneste generationer. Hvor den engang var 16 år, er den nede på 11-12 år i mange tilfælde. Og jeg forstår godt de mødre, piger og læger, der beslutter sig for p-pille-løsningen, når en pige har meget ondt,« lyder det fra Jørgen Lous, der minder om, at de seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen svarer til, at hver praktiserende læge i gennemsnit årligt udskriver

p-piller til »halvanden pige« fra denne aldersgruppe. P-pille-forbruget målt i DDD (daglige døgndoser) pr. 1.000 piger i alderen 10-14 år var sidste år opgjort til 22,2, hvor de tilsvarende tal for 2002 og 2003 var henholdsvis 17,3 og 19,3, og Jørgen Lous er således i overensstemmelse med faglig leder af Sex og Samfunds præventionsklinik, gynækologisk overlæge Charlotte Wilken-Jensen, der over for Ugekriftet fastslog, at tallene er små set i forhold til årgangenes størrelse. Ligesom hun påpegede, at læger altid har en god grund til at ordinere p-piller til de helt unge piger. Enten fordi de har påbegyndt et seksualliv eller på grund af stærke menstruationssmerter.

Aldrig first choise

Heller ikke Frede Olesen, professor, dr.med. ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet og praktiserende læge har oplevet det som værende et problem, de få gange han har været ude for at skulle overveje, om en helt ung pige skal ordineres p-piller: »Det er altid sket i samarbejde med den unge selv og hendes forældre. I realiteternes verden anser jeg ikke p-piller til denne aldersgruppe for at være et problem, for i så fald er almindelig biologi et problem. Det er et langt større problem, når vi må sende en ung pige til abort.

Man skal gøre sig klart, at det at være 14 år i dag rangerer fra at være barn til at være næsten voksen. En stor gruppe er særdeles veludviklede, og det må vi indrette os efter, men som middel mod menstruationssmerter er p-piller naturligvis aldrig first choise.

Til dem, der synes, at tallet er voldsomt, vil jeg sige: Gå en tur på gaden og se, hvor mange særdeles veludviklede 14-årige piger, man møder.«

Olav Ross Sørensen, praktiserende læge i Hjørring, oplever ikke, at det er pigerne selv eller deres forældre, der kommer i hans konsultation og kræver at få p-piller - men at han selv må presse på:

»Jeg oplever, at piger kommer med stærke menstruationssmerter, og at de i mange i tilfælde ikke vil have p-piller men først indvilger heri, når jeg får forklaret moderen, at det er det eneste fornuftige.«

Olaf Ross Sørensen medgiver, at der kan være risici forbundet med at ordinere p-piller til unge piger, men at disse skal holdes op mod risikoen for graviditet. Risikoen er langt større ved en graviditet: »Når vi ikke længere kan sikre os, at det kun er bamsen pigerne går i seng med om aftenen, er det risikoen for at blive gravid, vi må forholde os til.«

Stillesiddende unge med hang til druk og vandpibe

> København

19 procent af de 16-20-årige unge mænd er overvægtige, mens 14 procent af pigerne i samme aldersgruppe har et BMI på over 25.

93 procent af drengene og 94 procent af pigerne drikker alkohol - 19 procent af drengene og 12 procent af pigerne har i løbet af den seneste uge drukket mere alkohol end de anbefalede genstandsgrænser for de to køn. Der sker en markant stigning i drengenes alkoholforbrug, når de går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse.

23 procent af drengene og 19 procent af pigerne er stillesiddende - hverken på vej til, i eller efter skolen når de op på et moderat intensitetsniveau mht. fysisk aktivitet.

Og yderligere: Ikke blot ryger 17 procent af drengene og 20 procent af pigerne dagligt - 42 procent af drengene og 35 procent af pigerne har prøvet illegale stoffer.

Ud over hash - som er den absolutte topscorer - er det amfetamin, ecstasy og kokain, der er tale om. Dertil kommer, at det er blevet trendy at ryge vandpige: Mere end hver tredje af de unge har røget vandpibe flere gange.

Det fremgår alt sammen af den senest offentliggjort MULD-rapport, der har undersøgt et repræsentativt udsnit af de 16-20-åriges fysiske aktivitet, deres forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer samt deres trivsel i al almindelighed.

Langt de fleste (87 procent af drengene og 80 procent af pigerne) mener imidlertid, at deres helbred er godt.

Læs mere på http://www.sst.dk/publ/Publ2005/CFF/Muld/Muld.pdf

100 mio. kroner til sundhedscentre

> København

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har fordelt 100 mio. i tilskud til nye sundhedscentre i udvalgte kommuner.

Fordelingen af midler til sundhedscentrene er aftalt mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Puljemidlerne stammer fra Finansloven 2005 samt Kræftplan II.

»Kommunerne skal med kommunalreformen tage et større sundhedsansvar, og den store foretagsomhed, vi ser allerede nu, lover godt for fremtiden. Kommunerne har jo en særlig styrke, fordi de er tæt på borgerne. Og nu får samtlige nye kommuner nyttig inspiration fra de projekter, som vi støtter i dag«, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

De nye sundhedscentre oprettes som forsøg, der skal give viden om - og inspiration til - hvordan kommunerne kan løfte de nye sundhedspgaver, forebyggelsen og genoptræningen. De deltagende kommuner skal løbende formidle resultater og erfaringer til alle landets kommuner.

Kommunerne får støtte til vidt forskellige projekter.

Odense Kommune får således 5 mio. kroner til et sundhedscenter i bydelen Vollsmose målrettet især flygtninge og indvandrere.

I Horsens opretter man et sundhedscenter for dem der særligt har brug et sådant, de ældre, kronikerne, etniske grupper og spædbørn. Til centret knyttes i øvrigt fire sengepladser, kaldet tryghedspladser, til borgere, som er for syge til at opholde sig i eget hjem, men for raske til at komme på sygehuset. Det projekt kaster ca. 7,5 mio. kroner af sig.

Sygedagpengemodtagere, hvis arbejdsevne er truet, er målgruppen for et projekt i Vejle Kommune, som får ca. 3,8 mio. kroner til projektet. Formålet er, at forebyggende tiltag som motion , rygeafvænning, håndtering af stress og depression m.v. skal reducere henvendelserne til sundhedsvæsenet.

Læs mere på www.im.dk

Strukturreform ingen undskyldning for forsinket udvidelse af stråletilbud

> København

Strukturreformen kan ikke bruges som undskyldning for at forsinke udvidelsen af H:S Rigshospitalets kræftafdeling. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), der har bedt ministeren kommentere Hovedstadens Sygehusfællesskabs holdning til - som det er fremgået af en tv-udsendelse - at strukturreformen er med til at forsinke udvidelsen af kræftafdelingen på H:S Rigshospitalet, og dermed at ventetiden på strålebehandling kan komme ned.

»Dette hensyn hverken kan eller skal bruges som undskyldning for, at tingene nu skal tage længere tid. Alle kender de nye regionsgrænser, og jeg går selvfølgelig ud fra, at amterne og H:S med det udgangspunkt nu sætter fuld fart på udarbejdelsen af de nødvendige planer. Pengene er afsat til brug i 2006, og derfor vil jeg stærkt opfordre sygehusejerne til hurtigst muligt at få udarbejdet og fremsendt de nødvendige strategiplaner til Sundhedsstyrelsen,« hedder det i ministerens svar, hvori han understreger, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen af den 8. juni i år om forbedring af kræftbehandlingen har ønsket at give »det stærkest mulige signal om, at der nu skal gennemføres en hurtig og kraftfuld indsats for at følge op på anbefalingerne i Kræftplan II.«

Der er også i 2006 afsat lånepuljer til finansiering af anskaffelse af flere strålekanoner og flere skannere. Den samlede lånepulje er på 600 mio. kr. og for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og at fastholde en høj kvalitet i behandlingsindsatsen, er lån til strålekanoner betinget af, at der foreligger en regional strategiplan for udskiftning af apparatur, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. På den måde fremtidssikres også investeringerne, så de passer til de nye regioner, fremgår det af ministerens svar.

Passiv rygning koster årligt 60 milliarder dollars

> USA

Et forskerteam på Georgias Statsuniversitet i USA har beregnet omkostningerne ved passiv rygning i USA. Den årlige regning lyder på ikke mindre end 60 milliarder danske kroner.

Undersøgelsen, der er betalt af amerikanske forsikringsselskaber, viser, at passiv rygning giver samfundet store udgifter - både direkte i form af sygehusregninger og indirekte i form af tabt arbejdsfortjeneste og lavere produktivitet. Sygehusregningerne løber op i fem milliarder dollars årligt, og den dårlige produktivitet koster årligt det amerikanske samfund 4,8 milliarder dollars.

»Vi tænker jo ikke så meget i økonomi men i de menneskelige omkostninger. Men der skal ikke megen fantasi til at omsætte de store tal til mennesker - det er jo forsikringsselskaberne, der har oplyst tallene, så det er en opgørelse over, hvad behandling, sygdom og død som følge af passiv rygning rent faktisk koster,« udtaler overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse på foreningens hjemmeside.

Forskerne er sikre på, at omkostningerne ved passiv rygning reelt er langt højere, idet det ikke er undersøgt, hvilke langtidsvirkninger det eksempelvis har på børn, at de udsættes for røg som små i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler.

Det positive budskab i den amerikanske undersøgelse er dog, at udgifterne ved passiv rygning er faldet dramatisk de senere år. Bare for fem år siden, hvor en restriktiv rygepolitik endnu ikke var nær så udbredt som i dag, lå omkostningerne fem milliarder dollars højere end i dag: »Ja, der er sket en rigtig god udvikling i udlandet, som vi godt kan misunde dem. (...). Vi kan ikke tillade os at vente med et forbud herhjemme, når vi nu har den viden om, hvor farlig passiv rygning er, og hvor store menneskelige og økonomiske omkostninger der er,« siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Ti procent færre kejsersnit

> København

For første gang er andelen af fødsler ved kejsersnit faldet. I første halvdel af 2005 er der således foretaget 650 færre kejsersnit end i samme periode sidste år - et fald på næsten 10 procent.

Landsgennemsnittet viser, at lidt over otte procent af de godt 6.300 kejsersnit der blev udført i første halvår, er efter mors ønske. Der er meget stor forskel på, hvor mange kejsersnit, der bliver indberettet som udført på morens ønske: Fra 0 procent i Haderslev til 20,8 procent i Viborg. Statistikken viser også et markant fald i antallet af dødfødsler, mens antallet af for tidligt fødte er uændret.

Den tendens, der har været gennem mange år til, at mødrene bliver stadigt ældre, er bremset. Den gennemsnitlige alder for en førstegangsfødende er fortsat 28,8 år - og alle fødende set under et er i gennemsnit stadig 30,6 år.

Det er Sundhedsstyrelsen, der udgiver tal fra Fødselsregisteret med statistik for 1. halvår 2005, hvoraf det også fremgår, at der er et svagt faldende fødselstal, sammenlignet med tilsvarende tal fra 1. halvår 2004.

Læs evt. mere på: http://www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/ Nye_tal_foedsler_aug05.aspx?lang=da

Lige børn leger bedst

> København

Cirka 3.100 aktive brugere klikker sig jævnligt ind på www.doktordating.dk - hjemmesiden for læger, der søger en mage. Læge på Amtssygehuset i Herlev, Rasmus Dahl-Sørensen - der åbnede hjemmesiden i maj - siger til Kristeligt Dagblad, at datingsiden kan gøre parforholdet lettere: »Det kan være svært at finde en kæreste, der kan identificere sig med, hvad en læge laver. Det er afgørende, at der er balance i et parforhold, og gennem denne hjemmeside kan man måske undgå mange kontroverser i begyndelsen af et parforhold,« udtaler Rasmus Dahl-Sørensen til avisen.

Læs evt. artiklen på side 3429.