Skip to main content

Mælkefedt kan forebygge astma>Holland

Småbørn, som jævnligt får mælkefedt i kosten, har en mindre risiko for at udvikle astma, fremgår det af en ny, hollandsk undersøgelse.

Forskere fra det hollandske institut for miljø og folkesundhed har analyseret næsten 3.000 toåriges kost og opdagede, at ved treårsalderen havde de børn, som dagligt havde spist smør eller drukket sødmælk, en mindre sandsynlighed for at have astmasymptomer.

Et dagligt indtag af rugbrød var også forbundet med mindre risiko for astma. Forskernes tese er, at specifikke fedtsyrer eller andre mikronæringsstoffer muligvis har en beskyttende effekt mod astma.

Adskillige eksperter har antydet, at stigningen i astmatilfælde samt beslægtede tilstande som fx astmaeksem, muligvis er forbundet med faldet i indtagelsen af mættede fedtsyrer, som findes i høje koncentrationer i mælk.

Tidligere forskning har vist, at en kost med mange polyumættede fedtsyrer, som bl.a. findes i margarine og vegetabilske olier, kan fordoble et barns risiko for at få astma.

Balancen mellem forskellige typer fedt i kosten påvirker kroppens immunforsvar, og stigningen af astmatilfælde og astmaeksem i den vestlige verden kan være forbundet med faldet af mættede fedtsyrer og stigningen af umættede fedtsyrer i kosten. En hypotese, som understøttes af undersøgelsens resultater.

Læs mere på: http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/3030122.stm

Depressionsgen fundet
>USA

Amerikanske forskere har ved hjælp af kortet over det humane genom fundet 19 forskellige genetiske områder, der er forbundet med depression. En professor i psykiatri på University of Pittsburgh og hans kolleger undersøgte 81 familier, der led af den arvelige sygdom: gentagen, tidligt indsættende depression.

Forskerne har fundet frem til, at nogle mutationer ser ud til at være kønsspecifikke, ligesom det tyder på, at kvinder har dobbelt så stor sandsynlighed som mænd for at udvikle depression, og at genetiske forskelle ser ud til at kunne forklare noget af den forskel. Dette vil ifølge forskerne kunne forklare, hvorfor kvinder ser ud til at være mere sårbare over for depression under puberteten, graviditet og overgangsalder.

Forskernes resultater tyder også på, at de undersøgte familier så ud til at have en kort levealder. De, som døde i de 81 familier, gjorde det otte år tidligere end den gennemsnitlige befolkning.

Forskerne fandt også et femdobbelt antal spædbørn, der døde inden udgang af deres første leveår samt adskillige flere selvmord.

Læs mere på: http://www.reuters.com/newsArticle.jhtml?type=topNews&storyID= 3029303

Solariestråler sortlistes i USA
>USA

Strålerne fra solarielamper er så skadelige, at de amerikanske sundhedsmyndigheder nu har sat dem på listen over kræftfremkaldende stoffer. Ifølge American Academy of Dermatology har man undersøgt, hvor meget UVA og UVB solarielamperne sender ud. Mens UVB-strålerne var på niveau med naturligt sollys, var UVA-strålerne 10 til 15 gange højere. Derved udsætter man sig for et totalt »UV-Indeks« på 13 i solariet, mens det gennemsnitlige UV-Index på en varm sommerdag er på 8,5. Det har ifølge Sundhedsstyrelsen fået det amerikanske sundhedsministerium til at skrive UVA-stråler, både fra solen og kunstige solkilder, på listen over kræftfremkaldende påvirkninger.

Professor Hans Chr. Wulf, H:S Bispebjerg Hospital, maner i Politiken imidlertid til besindighed og påpeger, at det er den samlede mængde af stråling, et menneske udsættes for, der er afgørende for risikoen for at få hudkræft: »Der går 20-30 år, før resultatet af den slags adfærd kan aflæses i statistikkerne, og vi begyndte først for alvor at dyrke solariesol i begyndelsen af 1980'erne. På det tidspunkt var den udvikling, der har givet os mere hudkræft, for længst i gang. Den tog sin begyndelse i 1950'erne og 1960'erne og har først og fremmest sin rod i tre forhold: Vi fik en kortere og kortere arbejdstid og dermed mere fritid. Vi begyndte at gå med mindre og mindre tøj, og vi begyndte at rejse ned til Sydens sol i stor stil. Der har vi hovedforklaringen på hudkræftens fremmarch. Men det er klart, at solarierne har betydet, at nogle har pådraget sig en ekstra risiko for udsættelse for ultraviolet bestråling og dermed en øget kræftrisiko,« siger Hans Chr. Wulf til avisen.

Danskere flittigste brugere af sundhedsinformation på nettet
>Europa

I EU er danskerne dem, der hyppigst bruger internettet til at søge information og rådgivning om sundhed og behandling. Knap halvdelen af den danske befolkning (47 procent) anvender internettet som informationskilde i spørgsmål om sundhed, hvilket er over dobbelt så mange som det europæiske gennemsnit på 23 procent. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 16.000 EU-borgere foretaget af The European Opinion Research Group og refereret på internetportalen Hospitalnet.

Andre europæiske storforbrugere er borgerne i Holland (41,4 procent), Sverige (38,7 procent) og Finland (33,5 procent).

I Grækenland, Spanien, Portugal og Frankrig anvendes nettet som kilde til information om sygdom og sundhed knap så ofte - henholdsvis 11,7, 13,5, 14 og 15,3 procent.

Flest danskere (62,3) synes, at internettet er en god måde at få sundhedsinformation på - væsentligt flere end det europæiske gennemsnit på 41,5 procent. Mange EU-borgere har imidlertid ikke tillid til internettet, hvilket især er tilfældet for de adspurgte borgere fra Sverige (65,9 procent), Storbritannien (60,8 procent), Danmark (55,2 procent), Luxembourg (52,7 procent) og Frankrig (52 procent).

Generelt viser undersøgelsen, at flere mænd end kvinder bruger internettet i sundhedsspørgsmål.

Undersøgelsen kan downloades fra EU-Kommissionens hjemmeside:

http://europa.eu.int/comm/health/ph_information/documents/ eb_58_en.pdf

Mange ægdonorer vil ikke donere igen
>USA

Mere end en tredjedel af de amerikanske kvinder, der anonymt har doneret æg, siger, at de ikke vil gøre det igen.

Forskere fra Northwestern University i Chicago havde bedt 52 kvinder - som alle havde doneret mindst et æg 3-18 måneder forud for undersøgelsen - om at udfylde et spørgeskema. Kvinderne blev udspurgt om deres sindsstemning både forud for og efter at de havde doneret æg. Ligesom de blev bedt om at betragte både de positive og negative aspekter ved ægdonation.

Den typiske respondent var en hvid, 27-årig single med en videregående uddannelse, som havde været gravid mindst en gang forud for donationen.

Næsten halvdelen havde besluttet at blive ægdonor efter at have overvejet dette i kun en måned. Omkring 30 procent besluttede sig for at gå videre i processen efter 2-3 måneder, mens det for de resterende tog fra fire måneder til et helt år at beslutte sig. Ifølge juni-udgaven af Fertility and Sterility, fandt forskerne, at 44 procent af kvinderne var »meget tilfredse« med deres erfaring med at donere, mens 37 procent gav udtryk for, at de ikke ville donere igen. Femogtredive procent erklærede sig villige hertil, mens 28 procent ikke var sikre.

Alle kvinder mente, at ægdonorer bør modtage en eller anden form for økonomisk kompensation for deres bidrag. Fireogfyrre procent af de adspurgt kvinder havde modtag et beløb i størrelsesordenen 5.000 dollar. En del havde modtaget beløb derunder - ikke mindre end 2.000 dollar. Kun 11 procent udtrykte sig villige til at donere æg uden at få kompensation herfor.

Læs mere i Fertility and Sterility 2003;79:1312-6.

Flere kvinder skal kunne donere æg
>København

Fertilitetslæger ønsker ifølge Ritzau lempeligere regler for, hvem der må donere æg til kunstig befrugtning. Også regeringen har erklæret sig parat til at revidere reglerne, idet loven om kunstig befrugtning tages op til revision i efteråret.

Som det er i dag, er det kun tilladt kvinder, der selv er i fertilitetsbehandling at donere æg til andre kvinder, der ønsker et barn ved hjælp af kunstig befrugtning, hvilket har medført, at ventelisten til ægdonation er blevet meget lang.

I stedet tager barnløse par til lande som Finland, Storbritannien eller Spanien, hvor reglerne for, hvem der må donere æg, er mere lempelige. Ifølge overlæge Per Emil Rasmussen fra fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital, har alene de spanske privatklinikker behandlet over 500 danske par i de seneste par år.

SF's sundhedsordfører, Kamal Qureshi, mener, at siden det er tilladt for alle mænd at donere sæd, så burde det også være tilladt for alle kvinder at donere æg. De Konservative er noget tilbageholdende med at give alle kvinder lov til at donere æg.