Kort nyt

Amt opruster kontroversiel fødeklinik

> Nordjylland

»Vi har besluttet os for at kæmpe til sidste blodsdråbe«.

Det er formanden for Nordjyllands Amts sundhedsudvalg, Karl Bornhøft (SF), der tyr til krigsretorikken, når det gælder den fortsatte eksistensberettigelse af den kontroversielle fødeklinik, der er beliggende på Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn, men som kun har matrikelnummeret til fælles med sygehuset.

Senest har amtet afsat en halv million kroner på indeværende års budget til at styrke de to fødeklinikker i Hobro og Frederikshavn. Fødeklinikken i Frederikshavn har oplevet en stigende tilgang af fødende kvinder: 54 fødende i første halvår af 2005, 86 i andet halvår, og siden årsskiftet har mere end 25 nordjyske kvinder født på klinikken.

»Vi tror på fødeklinikkerne og fortsætter ufortrødent. Ud fra et økonomisk synspunkt burde vi nedlægge fødeklinikkerne men ikke af hensyn til kvinderne. Og vi er slet ikke sikre på, at tingene er så krystalklare, som Sundhedsstyrelsen vil have det til at fremstå«, siger Karl Bornhøft.

I november blev der sat et foreløbigt punktum i sagen, da Sundhedsstyrelsen rettede en skarp kritik mod flere forhold vedrørende fødeklinikken: En fødeklinik skal ifølge redegørelsen vedrørende specialeplanlægningen for 2001 placeres i umiddelbar tilknytning til en obstetrisk specialafdeling, men fra Frederikshavn og Hobro er der en transporttid på henholdsvis 35 og 50 minutter til lægebemandede specialafdelinger i Hjørring og Aalborg. Et andet kritikpunkt var, at et eventuelt hidkald af de medicinske vagthavende læger sker med hjemmel i lægelovens bestemmelse om nødvendig førstehjælp. Hvis jordemoderen på fødeklinikken tilkalder lægen, »beror dennes pligt på et skøn«, fastslog Styrelsen. Kritikken haglede ned: Lægekredsforeningen beskrev de to fødeklinikker som »underlødige fødselstilbud« og proklamerede, at man ikke længere havde tillid til forvaltningen.

Såvel amtsborgmester Orla Hav (S) som sundhedsudvalgsformanden bedyrede, at man ikke agtede at tage Sundhedsstyrelsens kritik til efterretning, idet man fandt kritikken fagpolitisk snarere end sagligt begrundet. I stedet skrev amtet i december til indenrigs- og sundhedsministeren for at få afklaret, om kvinder kun kan føde enten på en specialafdeling på et sygehus eller hjemme hos sig selv, men man har endnu ikke fået svar.

»Vi finder det skuffende, at man stadig ikke har henvendt sig til os med den af os efterlyste argumentation«, siger Karl Bornhøft og fortsætter:

Ud på landevejen

»I mine 20 år som sundhedspolitiker har jeg kunnet konstatere, at læger i højere grad vægter overvågningsdelen i forbindelse med en fødsel, men vi er nu nået til et punkt, hvor vi som sundhedspolitikere siger stop. ,Hvis nu noget går galt ...` - det er det argument, vi hele tiden bliver mødt med. Til det må jeg sige, at hvis vi overfører denne frygt til alle mulige andre områder, ja så måtte vi nedlægge mange funktioner. Man kan også dø under en simpel operation for åreknuder.

Dertil kommer, at der aldrig er noget, der er gået galt. Det eksempel, som gjorde fødeklinikken ved Frederikshavn Sygehus til en sag, var et ulykkeligt dødsfald som følge af opståede komplikationer under en ellers forudsigelig og ukompliceret fødsel: Men det barn ville være dødt, uanset hvor det var født.«

Praksisudvalgsformand Eddie Nielsen, der efter Sundhedsstyrelsens gennemgribende kritik advarede kvinder mod at føde på amtets to fødeklinikker, indvender, at han har set et udskrivningsbrev på en patient, hvor det kunne være gået galt. Kvinden havde en fastsiddende moderkage og blev overført til Sygehus Vendsyssel, Hjørring.

»Det er ikke nogen spøg for en fødende kvinde at skulle transporteres rundt på landevejene, såfremt der opstår komplikationer« (disse opstår ifølge fødeklinikken meget sjældent pludseligt), fastslår Eddie Nielsen, der ikke finder amtets argumentation for at fastholde og sågar udbygge fødeklinikkerne saglig argumentation: »Det vidner snarere om stædighed«, vurderer praksisudvalgsformanden.

Han anfægter også, at fødsel på fødeklinik er at sammenligne med en hjemmefødsel: »Jeg tror såmænd ikke, at der er noget galt med den information, kvinderne får, men når man får at vide, at man kan føde på fødeklinikken på Frederikshavn Sygehus, så giver det alt andet lige en falsk tryghed. Hvis det er at sidestille med en hjemmefødsel, hvorfor så ikke føde hjemme?«, lyder det fra praksisudvalgsformanden.

Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens Afdeling for Tilsyn, Lene Graversen, har ikke nogen kommentar til, at amtet opruster klinikkerne: »Vi arbejder på et svar til dem på baggrund af deres henvendelse til os. Vi ved endnu ikke, hvor sagen ender«, siger Lena Graversen.

Nyt websted for Amnestys lægegruppe

> København

Lægegruppen ved Amnesty International har fået ny hjemmeside, hvor man kan læse om gruppens arbejde for at fremme det lægelige arbejde for menneskerettighederne. I Danmark foretager gruppen et par gange om måneden torturundersøgelser primært til brug for ansøgninger om asyl og oplysende arbejde i form af foredrag. Desuden iværksætter gruppen internationale aktioner i samarbejde med lægeforeninger i andre lande, hvor krænkelser af menneskerettighederne finder sted.

Gruppen blev grundlagt i 1974 af danske læger og har lagt grunden til Amnestys arbejde for sundhedsrettigheder overalt i verden.

Man kan læse mere om gruppens arbejde og melde dig til på det nye websted: www.amnestymedicalgroup.dk

Valg til Overlægeforeningens repræsentantskab

> Foreningen af Speciallæger

I henhold til Overlægeforeningens vedtægter skal der afholdes valg af medlemmer til Overlægeforeningens repræsentantskab i april kvartal i år.

Valget gennemføres ved skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Overlægeforeningen i hver region og på Færøerne. Valgbare er alle medlemmer af Overlægeforeningen.

Forslag til kandidater skal indsendes til FAS' sekretariat senest den 3. april 2006 (e-mail: ht.fas@fas.dk). Det forudsættes, at de opstillede kandidater har accepteret at blive stillet op. Kandidaterne kan afgive en kort præsentation, som foreningen vil lægge på www.laeger.dk i tilslutning til opstillingslisterne. Præsentationer bedes ligeledes tilsendt FAS' sekretariat senest den 3. april 2006.

Se mere på www.laeger.dk

Stadig flere i behandling for kræft

> København

I alt 5.200 flere - nemlig 157.800 - var i behandling for kræft i 2004 end året før.

Størst er stigningerne for behandling for brystkræft og kræft i blærehalskirtlen. Hver fjerde af dem, der var i behandling for kræft i 2004, havde brystkræft. I alt blev der givet 19.400 brystkræftbehandlinger i 2004 - mod 17.800 året før og 17.300 i 2002.

Det fremgår af nye tal fra Sundhedsstyrelsen, baseret på Landspatientregisteret.

I samme periode har antallet af personer i behandling for modermærkekræft og kræft i urinveje (nyrer og blære) samt kvinder i behandling for kræft i underlivet (livmoderhals, livmoder og æggestok) været faldende. Antallet af sengedage faldt i samme periode med 5,6 pct. fra 653.100 sengedage i 2003 til 616.400 i 2004. I samme periode steg antallet af ambulante besøg fra 671.800 til 70 9.300.

Strid om Sundhedsstyrelsens influenza-pandemiplan

> København

Overlæge Niels Høiby, H:S Rigshospitalet, finder, at Sundhedsstyrelsen har store mangler i sin pandemiplan. Han har bl.a. efterlyst isolationsstuer, antibiotika mod influenzavirus og en diskussion af spredning til svin.

Men styrelsen melder hus forbi: Der er intet belæg for, at en pandemi er lige om hjørnet. Men kommer den i morgen, er Danmark forberedt, vurderer Else Smith, chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Hun mener i øvrigt, at Niels Høiby sammenblander en pandemiplan med en fugleinfluenzaplan: »Vi har i 2003 udarbejdet et oplæg til en pandemiplan og desuden en vejledning om, hvordan mennesker skal forholde sig, når fugleinfluenza påvises i Danmark. Det arbejde er fulgt op med den pandemiplan, der er i høring nu - og vi er også ved at justere vejledningen om fugleinfluenza. Beredskabsplaner må være dynamiske og løbende være under opdatering og justering«, siger Else Smith.

Afbrydelse af klinisk forsøg med Livial

> København

Et klinisk forsøg med lægemidlet Livial afbrydes før planlagt af sikkerhedsmæssige årsager.

Livial er godkendt til bl.a. behandling af gener i forbindelse med overgangsalderen, forebyggelse af knogleskørhed (osteoporose) hos kvinder i overgangsalderen, hvis kvinden har øget risiko for knoglebrud, og hvor forebyggende behandling med andre lægemidler ikke tåles eller er kontraindiceret.

Det såkaldte LIFT-studie undersøger effektenaf Livial som forebyggende middel mod osteoporose hos ældre kvinder. Gennemsnitsalderen for de i alt 4.538 kvinder, der siden 2001 er rekrutteret til forsøget, er 68 år, men forsøget afsluttes nu, fordi der er set en øget forekomst af slagtilfælde i den gruppe af kvinder, der fik Livial, sammenlignet med placebogruppen.

Der blev samtidig konstateret signifikant færre tilfælde af knoglebrud. Men denne positive effekt på osteoporose skønnes ikke at kunne opveje den øgede risiko for bivirkninger. Derfor stoppes forsøget.

I 2005 var ca. 5.700 kvinder i behandling med Livial i Danmark - de allerfleste i alderen 50-64 år.

Turbo på takststyring

> København

Regeringen vil sikre, at andelen af aktivitetsbestemte bevillinger til de enkelte sygehuse og sygehusafdelinger over en årrække øges fra de nuværende 20 pct. til 50 pct. Det oplyser indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar til det Radikale medlem af Folketinget, Charlotte Fischer, der har bedt ministeren kommentere DSI's 2. delrapport »Takststyring af sygehuse. Erfaringer efter et år med takststyring«, hvori hovedkonklusionen er, at takststyringen ikke har gjort nogen nævneværdig forskel og muligvis heller ikke i form af flere sygehusbehandlinger og øget produktivitet.

Takststyring har bidraget »meget væsentligt til udviklingen af sygehusvæsenet i Danmark«, vurderer ministeren: »Jeg er enig i, at vi formodentlig endnu ikke har høstet det fulde potentiale af de muligheder, som takststyring kan give i form af øget aktivitet og produktivitet«, siger Lars Løkke Rasmussen. »Jeg har dog også bemærket, at rapporten vurderer, at takststyring har et potentiale til at øge aktiviteten og produktiviteten i sygehusvæsenet. Jeg har endvidere bemærket, at rapporten derudover bl.a. konkluderer, at takststyring ikke har haft en negativ effekt på kvaliteten og mulighederne for at styre udgifterne på sygehusområdet«, skriver ministeren.