Kort nyt

Næsten hver 5. føder ved kejsersnit

> København

Næsten hver 5. kvinde føder ved kejsersnit svarende til 19,3 procent af alle fødsler.

Hos flergangsfødende er det 12,2 procent, der får planlagt kejsersnit. Hos førstegangsfødende er andelen 8,6 procent.

Sidste år var andelen af planlagte kejsersnit hos flergangsfødende 11,3 procent - hos førstegangsfødende er tallet 8,7.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens foreløbige fødselsstatistik for 2003. Kejsersnit udført efter morens ønske er et nyt tema i fødselsstatistikken.

En registrering af og dermed en statistik over indgreb på morens ønske dækker over indgreb, foretaget uden medicinsk indikation. Opgørelsen for 2003 viser, at hospitalerne med sikkerhed har foretaget 448 kejsersnit, fordi moren ønskede det. Efter al sandsynlighed er det dog ikke alle kejsersnit, foretaget efter morens ønske, der er registreret, fordi der har været meget stor usikkerhed om, hvordan man rent faktisk registrerede denne type indikation.

Af statistikken fremgår det også, at fødselstallet er steget med 600 i forhold til 2002, og nu er på 64.700 efter to års fald.

Førstegangsfødende er i gennemsnit 28,6 år, og alle fødende under et er i gennemsnit 30,6 år.

Mødrenes alder er steget 0,1 procent.

Ægsalg på nettet

> Storbritannien

Den første internetportal for handel med menneskeæg er netop åbnet i England.

Den britiske hjemmeside »woman not included« slår sig op på at være den første globale portal, der mod behørig betaling formidler kontakt mellem ægdonorer og kvinder, der ikke selv kan producere velfungerende æg. Mens det er gratis for donorer at blive registreret på hjemmesiden, koster det 145 pund at blive registreret som ægsøgende, og yderligere mellem 600 og 1.200 pund at blive sat i forbindelse med en donor. I praksis er tanken, at donoren i al anonymitet får udtaget sine æg på en fertilitetsklinik, hvorpå screening og implantation finder sted mod yderligere betaling fra modtagerens side, skriver det britiske dagblad The Independent.

I Kort nyt er tidligere beskrevet hjemmesiden www.mannotincluded.com, som formidler sæd til primært lesbiske par. Begge hjemmesider er lovlige i henhold til britisk lov. Når det gælder ægdonation, foreskriver loven dog, at donoren ikke må modtage mere end 15 pund for at donere sine æg. Den britiske lov forhindrer imidlertid ikke hjemmesidens kunder i at foretage deres udveksling i et andet land med en mere liberal lovgivning eller at foretage deres økonomiske transaktioner »under bordet«.

Anoreksi reducerer brystkræftrisiko

> USA

En undersøgelse af kvinder som lider af anoreksi, indikerer, at det i en tidlig alder at være restriktiv med hvor mange kalorier man indtager, beskytter mod brystkræft senere i livet.

Det fremgår af en svensk undersøgelse af 7.300 svenske kvinder, der har været indlagt på grund af anoreksi før deres 40-års fødselsdag. Forskerne fandt en signifikant nedsat risiko på 53 procent for udvikling af brystkræft hos denne gruppe sammenlignet med risikoen for den generelle population af svenske kvinder.

Af undersøgelsen fremgår det yderligere, at forekomsten af brystkræft blandt anorektiske kvinder, som ikke havde født børn, var 23 procent lavere, men 76 procent lavere blandt dem, der var mødre.

Til Reuters udtaler en af artiklens forfattere, at man i årtier har vidst, at reduceret kalorieindtag har været et af de mest effektive midler til at reducere risikoen for kræft, men at det hidtil har været uklart, om det samme gør sig gældende for mennesker.

Læs mere i JAMA 2004;291:1226-30

Strukturkommissionen, Hovedbestyrelsen og lægekredsforeningerne

Jesper Poulsen

På baggrund af drøftelserne om afgivelse af høringssvar på Strukturkommissionens betænkning på gruppemødet den 11. marts mellem Lægeforeningen og lægekredsforeningerne, vil jeg gerne gøre rede for sammenhængen mellem HB's beslutninger og lægekredsforeningernes holdninger, da dette emne er gjort til genstand for almindelig omtale.

I Lægeforeningen er det Repræsentantskabet, der fastlægger vores politik. Imellem repræsentantskabsmøderne er det Hovedbestyrelsen, der gør det. Det sker naturligvis i dialog med mange, herunder delforeningerne og lægekredsforeningerne.

Høringssvaret om strukturrapporten var på dagsordenen for mødet mellem Hovedbestyrelsen, delforeningerne og lægekredsforeningerne med henblik på at få en dialog. På mødet blev det understreget, at Lægeforeningens holdning kommer klarest frem, hvis det er Lægeforeningen alene, der afgiver de landspolitiske udmeldinger, og lægekredsforeningerne forholder sig til lokale spørgsmål.

Kan dette ikke lade sig gøre, vil det true fællesskabet, hvilket jeg gjorde rede for over for forsamlingen.

Danmark kan få hovedrolle i udvikling af TB-vaccine

> København

Med et bidrag på 82,9 millioner dollar (504 millioner kroner) har verdens rigeste mand, grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, fordoblet det beløb, der hvert år bruges på at udvikle en ny vaccine mod tuberkulose (TB).

Pengene er doneret til den amerikanskbaserede organisation AERAS Globale TB Vaccine Fond, hvis præsident, dr. Jerald C. Sadoff, mener, at Danmark skal spille en førende rolle i udviklingen af vaccinen: »Danmark har været førende inden for udvikling af vacciner i hundrede år eller mere. Og Statens Serum Institut har noget af den bedste teknik i verden til at lave vacciner. Så jeg håber, at vi kan få et samarbejde i gang om en ny TB-vaccine«, udtalte Sadoff ifølge Ritzau, da han for nylig var på besøg i Danmark for blandt andet at forsøge at få Danmark til at påtage sig en lederrolle i udviklingen af en TB-vaccine.

Kvinder måske fertile længere end hidtil antaget

> USA

Mens det af alle lærebøger hidtil er fremgået, at kvindelige pattedyr - mus, køer og kvinder - er født med alle de æg, som de senere vil kunne drage nytte af, og derfor efterhånden vil blive udtømt for deres begrænsede ægbeholdning, har amerikanske forskere erfaret en anden sandhed.

Hunmus har i laboratoriet vist sig at producere en konstant strøm af ægceller som voksne. Dermed er der ifølge avisen Washington Post anledning til at stille det kætterske spørgsmål, om kvinder også i al hemmelighed producerer friske æg i mindst den første halvdel af livet - op til 50-års-alderen.

Opdagelsen bliver i avisen beskrevet som »en af de mest signifikante inden for det reproduktionsteknologiske område i adskillige årtier«.

Perspektivet vil bl.a. være, at man vil kunne transplantere æg til ældre eller kemoterapibeskadigede ovarier. Ligesom det vil blive muligt for kvinder at få børn, når det passer ind i karrieren. Selv hvis kvinder ikke planlægger at få børn senere i livet, kan en forlænget fertilitetsperiode udskyde hjertesygdomme, osteoporose og andre sygdomme, som er mere udbredte efter menopausen - men modsat forhøje risikoen for andre lidelser såsom brystkræft.

Læs mere i Nature 2004;428:145-50

Frysetørret sæd kan befrugte æg

> USA

Skal man tro de nyeste forskningsresultater fra University of Connecticut og University of Hawaii, er sædceller endnu mere hårdføre end man hidtil har troet. Selv frysetørring, hvor bl.a. sædceller nes plasmamembraner og haler ødelægges, var ikke nok til at fratage kaninsædceller deres evne til at befrugte æg. Kaninsædcellerne havde efter frysetørring været opbevaret ved almindelig stuetemperatur i to år.

Succesraten for befrugtninger med de frysetørrede celler var dog langtfra så god som ved brug af normal sæd. Ud af 230 befrugtede æg udviklede kun et foster sig til faktisk at blive født. Dette ene kaninfoster var tilmed dødfødt, hvilket forskerne dog ikke tilskriver metoden, men betragter som et normalt problem hos kaniner, der kun er gravide med en unge ad- gangen.

Det skriver Biotikportalen.

Sygehus bliver videoovervåget

> Aalborg

Den voldsomme eksplosion, der kort efter nytår fandt sted på Aalborg Sygehus Afsnit Nord, fører ifølge Nordjyske Stiftstidende nu til, at der bliver etableret videoovervågning på Aalborg Sygehus.

Nordjyllands Amts økonomiudvalg har netop godkendt, at overvågningen kan foregå.

Sygehusledelsen ønsker at få videokameraer ved indgangspartierne både ved Afsnit Nord og Afsnit Syd samt ved områderne ved elevatorerne i forhallerne på begge sygehuse.

Optagelserne bliver digitalt lagret i en uge, og i forbindelse med strafbare handlinger kan de udleveres til politiet.

Pfizer dropper sag mod læge

> DADL

Der er opnået forståelse mellem Lægeforeningen og Pfizer om, at medicinfirmaet ikke foretager sig yderligere over for læge Preben Holme Jørgensen, Hørsholm. Han blev, via Pfizers advokat, truet med et sagsanlæg på grund af en række udtalelser til dagbladet Politiken om uredelig adfærd og tilbageholdelse af forskningsresultater i forbindelse med udvikling af lægemidler. Pfizer fandt det angribeligt, da Preben Holme Jørgensen udtalte sig som fhv. formand for Medicintilskuds-nævnet om Pfizer og produktet Celebra.

Pfizer har nu forstået, at Preben Holme Jørgensen kun har udtalt sig i generelle vendinger om det kritisable i tilbageholdelse af forskningsresultater, mens de konkrete beskyldninger mod Pfizer findes i den redaktionelle tekst.

Pfizer har på den baggrund meddelt Preben Holme Jørgensen, at de dropper sagen.

Ny procedure skal hindre forvekslinger

> København

Hospitalerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab indfører som de første i landet en systematiseret procedure - »de fem trin« - som lægerne skal følge før hver eneste operation. Det sker for at forhindre såkaldt forvekslingskirurgi.

Proceduren indebærer bl.a., at patienten og lægerne flere gange i forløbet - og senest umiddelbart inden operationen - skal bekræfte patientens identitet, hvad han fejler, og hvor på kroppen operationen skal udføres. Desuden har lægerne med tuschpen markeret operationsstedet.

På H:S Frederiksberg Hospitals center for planlagt kirurgi har man de seneste måneder kørt et forsøgsprojekt med en fast procedure forud for operationerne. Erfaringen er, at såvel personale som patienter har været glade for ordningen, som også har bidraget til at øge den generelle tryghed omkring operationerne. Systemet indføres nu på alle hospitaler i hovedstaden.

Det skriver Berlingske Tidende.

Fattige kræftpatienter har dårligere overlevelseschancer

> Storbritannien

Fattigdomskløften målt i kræftoverlevelsen er i England og Wales blev større op igennem halvfemserne.

Det fremgår af en analyse af patientjournaler initieret af regeringen, som er offentliggjort som en onlinepublikation i British Journal of Cancer. Forskerne fandt, at de laveste sociale lag af mænd og kvinder har en signifikant lavere chance for at overleve næsten to ud af tre af de hyppigst forekommende kræftformer end mere velstillede kræftpatienter.

Undersøgelsen baserer sig på 2,2 millioner patienter ud over England og Wales, som i perioden 1986-1999 blev diagnosticeret med en af de 20 hyppigst forekommende kræftformer. Hver patient blev fordelt i en af fem socioøkonomiske grupper - fra rig til dårligt stillet.

Underinddeling af kræfttilfældene på køn viste, at for 20 ud af 33 af de kræftramte reducerede det at bo i fattige områder patientens overlevelseschancer signifikant.

Læs mere på http://www.nature.com/cgitaf/DynaPage.taf?file=/bjc/journal/vaop/ncurre…

Ny medicin mindsker risikoen for, at brystkræft vender tilbage

> Storbritannien

Kvinder, der er opereret for brystkræft, kan nedsætte risikoen for recidiv markant, hvis de bliver behandlet med en anden medicin end den, der bruges i dag.

Det fremgår af en ny undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine. Halvdelen af 4.742 kvinder fra 37 lande, bl.a. Danmark, blev som led i undersøgelsen behandlet med Aromasin efter først at have fået tamoxifen i to et halvt år. Den anden halvdel er udelukkende blevet behandlet med tamoxifen.

Ifølge undersøgelsen kan risikoen for tilbagefald af brystkræft reduceres med 37 procent for de kvinder, der bliver behandlet med Aromasin.

I alt 266 af kvinderne på udelukkende tamoxifen fik tilbagefald af brystkræft i løbet af undersøgelsen, mens kun 183 af kvinder der blev behandlet med Aromasin, fik tilbagefald.

Kvinderne i undersøgelsen er i gennemsnit omkring 60 år og har passeret overgangsalderen. Det er kun denne gruppe kvinder, for hvem det kan betale sig at skifte medicin - Aromasin har ikke vist sig virkningsfuld på kvinder før overgangsalderen.

Læs mere i N Engl J Med 2004 11;350:1081-92