KORT NYT

Man bør snakke med børn om døden> Sverige

Er hemmeligholdelsen værre end sandheden? Skal man tale om døden med sit dødssyge barn? Ja, mener svenske forskere, som i en netop publiceret undersøgelse konkluderer, at forældre, som har mistet et barn på grund af kræft, ikke fortryder, at de har snakket med barnet om det at dø.

Mens en stor del af de forældre, som har undladt at tale om døden med deres afdøde søn eller datter, har skyldfølelse herover.

De svenske forskere har haft kontakt med samtlige de forældre, som i perioden 1992-1997 mistede et barn som følge af kræft. Af 561 forældre, besvarede 449 et spørgeskema og ingen af de 147, som havde talt med barnet om døden, angrede. Af de 258 forældre, som ikke havde taget det kontroversielle emne op, var 69 kede af, at de havde undladt at tale om døden. De forældre, som mente at vide, at deres børn godt var klar over, at de ville dø af deres sygdom, var mere tilbøjelige til at være kede af, at de ikke havde taget initiativ til en snak om døden.

Læs mere i NEJM 2004;351:1175-1186

Jo ældre - jo sundere
> Storbritannien

Voksne spiser dobbelt så meget frugt og grønt, som de gjorde, da de var børn, ligesom de indtager mindre fedt og sukker end de gjorde i barneårene.

Det fremgår af en britisk undersøgelse, hvor ernæringsforskere har undersøgt spisevaner blandt 200 børn, da de var 11 og 12 år og igen, da børnene var kommet op i trediverne.

Af undersøgelsen fremgår det således, at forældre, partnere og børn er nogle af de faktorer, der har størst indflydelse på vores spisevaner. Dertil kommer, at en tredjedel af deltagerne angiver en travl hverdag som årsag til, at de ikke indtager en sund kost.

Men det var den oplevede mangel på tid - snarere end den reelle tid, der var til rådighed - som influerede på deltagernes kostvaner.

En tredjedel - hovedsageligt mænd - gav udtryk for, at deres partner havde en positiv indflydelse på deres spisevaner, men ti procent af deltagerne - flest kvinder - mente, at partneren udøvede en negativ påvirkning.

Læs mere i Appetite 2004;42:255-263

Ny uddannelse i psykiatri
> København

Undervisningsministeriet har netop godkendt en ny diplomuddannelse til sygeplejersker, pædagoger og ergoterapeuter, der arbejder inden for psykiatrien. Målet med den nye uddannelse med titlen »Psykiatri i teori og praksis« er - ifølge Mandat - at gøre de ansatte i stand til at arbejde på tværs af faggrænserne: »Det er eksempelvis ikke nok, at sygeplejersken ser på det, der foregår på sygehuset. Patienten har også et liv udenfor, og der er behov for at få de områder til at hænge sammen,« udtaler psykiatridirektør i Sønderjyllands Amt, Agnete Philipsen, til Mandat.

Hun håber, at uddannelsen, der skal dække både det pædagogiske, det sociale og sundhedsfaglige felt, kan gå i gang næste år. Det er de såkaldte Centre for Videregående Uddannelse, CVU'er, som kommer til at udbyde uddannelsen.

Interesserede CVU'er skal have sendt en ansøgning til Undervisningsministeriet inden den 1. oktober 2004.

Etisk Råd efterlyser nyt etisk nævn
> København

Det Etiske Råd foreslår, at der oprettes et nyt etisk nævn - en slags sidestykke til det videnskabsetiske komitésystem - der udelukkende skal vurdere patentansøgninger på gener.

»Vores nuværende patentsystem er ikke gearet til bioteknologi og de etiske hensyn, det kræver. Et nyt nævn skal sikre, at nye opfindelser kommer almenvellet til gavn. De monopoltilstande, som patentering af gener kan føre til, kan sætte folkesundheden tilbage, og det kan vi måske undgå med et nævn,« udtaler Thomas G. Jensen, professor og formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe, om genpatenter til Berlingske Tidende.

Rådet har gennem det seneste års tid diskuteret, under hvilke betingelser de kan acceptere patentering af gener og stamceller og har netop præsenteret en redegørelse, der gør det klart, at patentering kun er etisk forsvarlig, så længe det er specifikt udtryk, hvordan genet skal anvendes. Patenterne skal ifølge Rådet gøres så smalle, at biotekfirmaer ikke kan sætte sig på et helt forskningsområde. Et lille flertal i Rådet opfordrer politikerne i WTO, EU og FN til at arbejde for et moratorium for nye patenter.

I januar i år vedtog den norske regering at oprette et etisk nævn, som skal rådgive den norske patentstyrelse om de etiske konsekvenser af patentansøgninger, men Det Etiske Råd har ingen færdige planer for en kommende rådskonstruktion. De ønsker først en debat med patientforeninger og medicinalindustrien.

Læs mere i den nye redegørelse på http://www.etiskraad.dk/sw4413.asp

Nordisk enighed om mobiltelefoni og sundhed
> København

De nordiske myndigheder har netop vurderet, at der ikke findes videnskabelig evidens for, at der er sundhedsskadelige effekter ved mobiltelefoner. Hverken fra antenner til mobiltelefon eller fra mobiltelefoner, så længe anbefalingerne fra den internationale strålebeskyttelseskommission for ikkeioniserende stråling (ICNIRP) ikke overskrides.

De nordiske myndigheder mener imidlertid, at det er klogt fx at anvende headset (håndfri funktion med øreprop eller hovedtelefonsæt), som mindsker eksponeringen af hovedet betydeligt. Og det er vigtigt, at forældre informerer børn og unge om de forskellige muligheder for at mindske påvirkningen.

I de senere år har forskellige internationale og nationale ekspertgrupper gennemført omfattende risikovurderinger af elektromagnetiske felter. Alle er stort set nået frem til samme resultat som den engelske Stewartkommission 2000: »Den samlede evidens op til nu tyder på, at eksponering for radiofrekvent stråling ikke forårsager sundhedsskadelige effekter i befolkningen ved eksponeringsniveauer under ICNIRPs anbefalinger.«

Der findes imidlertid undersøgelser, som antyder, at biologiske effekter skulle kunne forekomme også ved eksponeringsniveauer under ICNIRPs retningslinjer. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er brug for, at disse forsøg reproduceres, og at udviklingen inden for disse forskningsområder følges nøje.

Læs den fælles nordiske udtalelse på http://www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/miljoemedicin/da_faellesnord_…

Til kamp mod ventelister
> København

Landet over må kræftpatienter forlige sig med ventelister på strålebehandling, der oftest overskrider behandlingsgarantien på fire uger. Sundhedsmyndighederne har derfor foretaget en lang række tiltag for at nedbringe ventelisterne.

På Rigshospitalet - hvor man ellers lever op til behandlingsgarantien - er man parate til at barbere ventelisterne på 3-4 uger endnu længere ned. I en forsøgsordning har strålekanonerne været i arbejde også om aftenen. Men patienterne er simpelthen ikke interesserede i at møde til behandling om aftenen, oplyser H:S til Altinget.

Alligevel er H:S klar til at overveje de udvidede åbningstider endnu engang og har derfor bedt Rigshospitalet vurdere, om det ville have en positiv effekt på ventelisterne både at inddrage morgen- og aftentimerne til behandling.

På Amtssygehuset i Herlev har man i løbet af det sidste halvandet til to år behandlet morgen, middag og aften: »Hvis vi ikke havde åbent morgen og aften, ville ventetiderne være væsentligt længere, end de er i dag. Men vi har stadig svært ved at følge med, og vi overholder ikke behandlingsgarantien.

I øjeblikket overvejer vi endda også at behandle om lørdagen,« siger ledende overlæge på onkologisk afdeling, Torben Skovsgaard, til Altinget.

Amterne kan lånefinansiere investeringer i sygehusvæsenet - f.eks. til udbygning af strålekapaciteten - med 50 pct.

Hepatitis B hos nyfødte kan undgås
> København

Ved screening for HBsAg - en markør for hepatitis B-bærertilstand - er det muligt at finde frem til gravide hepatitis B-bærere, oplyser Statens Serum Institut. Ved vaccination af nyfødte børn af bærermødre kan mortilbarn-overførsel af hepatitis B dermed forebygges. På indstilling fra Sundhedsstyrelsen vil der i 2005 blive indført en generel hepatitis B-screening af gravide, som foreløbig skal gennemføres i en to-årig forsøgsperiode.

Børn og unge drikker mindre
> København

Børn og unge drikker mindre alkohol i dag end for blot få år siden.

Sammenlignet med unges alkoholvaner i 1999 har færre unge i dag drukket alkohol seks eller flere gange den seneste måned. Ligesom færre unge i dag har været fulde eller drukket fem eller flere genstande på én gang den seneste måned.

Det viser helt nye danske resultater fra en stor europæisk undersøgelse, der også viser, at forældrenes holdning har en betydning for, hvor meget de unge drikker, og hvor tit de er fulde. Syvogtres procent. af de drenge, der var fulde mere end 10 gange sidste år, kommer således fra hjem, hvor moderen accepterede, at de drikker. I hjem, hvor moderen ikke synes om det, er tallet 15 procent. For piger er tallene hhv. 57 og 17 procent.

»Vi kan se, at selv teenagere lytter efter deres forældre. Derfor er overskriften for årets kampagne ,Forældre kan sige nej. Gør det!,` udtaler centerchef Else Smith, Center For Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen.

De voksnes forbrug er også i fokus i årets kampagne. Ifølge sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal alle være opmærksomme på deres alkoholforbrug.

Det er ikke blot sundhedsskadeligt at drikke mere end genstandsgrænserne. Det er også skadeligt at drikke for meget på én gang. Og for meget er, hvis vi drikker mere end 5-6 genstande på én aften.

Rygere screenes for lungekræft
> København

Fire tusinde rygere samt tidligere rygere i hovedstaden får om kort tid tilbud om at deltage i et forsøg med screening for lungekræft.

Udenlandske erfaringer tyder på, at det med screening kan lade sig gøre at opdage lungekræften i et tidligere stadium, end det i dag er tilfældet herhjemme. Lykkes det, forøger det chancen for at helbrede patienten med over 70 procent.

Det oplyser overlæge Jesper Holst Pedersen, Amtsygehuset i Gentofte til Berlingske Tidende.

Halvdelen vil få tilbudt en årlig CT-scanning af deres lunger i fem år, mens den anden halvdel bliver kontrolgruppe. Samtlige deltagere får information og tilbud om

rygeafvænning.

Ny pjece om nikkelallergi og mad
> København

Enkelte mennesker med kontaktallergi over for nikkel i smykker o.l. reagerer også allergisk på madvarer med et højt nikkelindhold, som de derfor også skal undgå. Det drejer sig fx om rugbrød, franskbrød med kerner, havregryn, tørrede bønner, nødder og chokolade.

Det og meget mere kan man læse om i en ny pjece, som Fødevaredirektoratet har udgivet i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet. Pjecen hedder »Nikkelallergi og mad« og er den seneste udgivelse i en serie af pjecer om overfølsomhed over for mad.

Evaluering af overlæger
> FAS

På det seneste har foreningen set flere eksempler på en løbende evaluering af speciallægers/overlægers kompetence. Baggrunden kan bl.a. være et krav fra en certificerende myndighed, men kan også opstå som et eksempel på et voksende offentligt krav om en eller anden form for indsigt i og sikring af den lægelige efteruddannelse.

Foreningen går gerne konstruktivt ind i en drøftelse mhp. en fastlæggelse af et regelsæt, hvor det principielle grundlag skal være landsdækkende. Det er af afgørende betydning, at en eventuel vurdering af overlægers kompetencer kun kan ske i en nøje kobling mellem opdaterede stillingsbeskrivelser, arbejdsgiverfinansieret efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Læs mere i Overlægeforeningens Nyhedsbrev på www.fas.dk

30. september 2004 sidste frist for udbetaling af forældede feriepenge
> FAYL

Med de nye ferieregler er der nu flere muligheder for at få udbetalt uhævede feriepenge. Fristen for ansøgning om udbetaling er den 30. september 2004, så det kan endnu nås. De nye regler gælder ferie, som er optjent i 2002 eller senere, og yderligere oplysninger kan fås enten på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk/ferie eller ved henvendelse til Feriekontoret i Arbejdsdirektoratet, tlf. 38 14 84 84 mandag-torsdag 12-15, fredag 12-14.

Færre besøg på skadestuen
> Danmark

Stort set alle skadestuer, somatiske som psykiatriske, havde sidste år et fald i antallet af patienter. Faktisk er de 1.001.022 skadestuebesøg, som blev registreret i 2003, det laveste i de ni år, Sundhedsstyrelsen har lavet statistik på området. Faldet i antal besøg er på 6,8 procent, omregnet til patienter: 69.083.

Besøgene er ulige fordelt over ugen. De fleste skadestuebesøg findes om mandagen fra klokken 10.00 til 15.00 med mere end 200 besøg i timen. I tidsrummet klokken 04.00 til 06.00 er der færrest besøg, under 20.

Set over årets måneder var der færrest skadestuebesøg i vintermånederne med i gennemsnit ca. 2.500 daglige besøg, mens der var flest i juni og august måneder med i gennemsnit ca. 3.100 besøg.

Fra 1999 og frem 2002 steg antallet af skadestuebesøg år for år til i alt 1.074.350 besøg i 2002, hvilket er det højeste antal i perioden 1995-2002.