Kort nyt

Læger får ikke alt at vide> Storbritannien

Patienter er stadigvæk en smule bange for læger - eller de opfatter dem med ærefrygt - og derfor fortæller de dem ikke nær så meget, som de gør til sygeplejerskerne, der opleves som meget lettere og anderledes at tale med end læger.

Læger bør derfor lytte bedre til sygeplejersker, der ofte sidder inde med vigtige oplysninger fra patienterne, som lægerne ikke får. Det fremgår af en undersøgelse fra University of York i England der har set på kommunikation mellem patienter og sundhedspersonale, og som Kræftens Bekæmpelse refererer.

Patienterne opfatter lægerne som autoriteter, hvis råd og anbefalinger bliver fulgt, men ikke personer, som man taler med. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at sundhedspersonalet skal være mere opmærksomme på og udnytte disse forskelle ved at samarbejde bedre, end de gør i dag.

Kommunikationseksperten, som står bag undersøgelsen, er refereret for, at det er et paradoks, at patienter synes, at det er lettere at tale med sygeplejersker og fortæller dem mere, mens de retter sig mere efter, hvad læger siger.

Et af de øvrige gennemgående mønstre i undersøgelsen er, at læger sætter et mål for en konsultation, og bestemmer, i hvilken retning, man skal gå, mens sygeplejersker er mere åbne for alt, hvad patienten siger.

Køb af aborter i Danmark
> København

På Privathospitalet Hamlet har man igennem halvanden måned tilbudt aborter for 7000 kroner i, og på Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg udfører man den første betalingsabort i denne uge. På Privathospitalet Mølholm i Vejle forventer man at have tilbuddet klar den 1. september.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er en lovændring pr. 1. juli i år, der også tillader privatklinikker og hospitaler at udføre provokerede aborter. Ved samme lejlighed blev det ikke længere nødvendigt at have fast adresse i Danmark for at få udført en abort.

I Polen, hvor abort er forbudt, får mellem 100.000 og 200.000 kvinder hvert år foretaget en illegal abort. Hamlet har via agenter i Polen forsøgt at gøre de polske praktiserende læger opmærksomme på den danske mulighed, og også de færøske kvinder udgør et salgspotentiale.

På Privathospitalet Mølholm forventer direktør Erik Gregersen, at der bliver tale om mellem 50 og 100 abort-indgreb om året til en pris på mellem 8000 og 12.000 kroner.

Screening for lungekræft
> Storbritannien

Nye videnskabelige forsøg bekræfter tidligere resultater om, at test af udåndingsluften muligvis kan anvendes i praksis til at påvise lungekræft på et tidligt stadium hos tilsyneladende raske personer. Det skriver det engelske National Horizon Scanning Centre i et tidligt varsel.

I dag er 5-års-overlevelsen kun fem procent. Den mulige gevinst ved screening er stor. Hvis man f.eks. vælger at screene 50-65-årige danskere, der ryger over 20 cigaretter dagligt, drejer det sig om cirka 130.000 personer, der skal screenes.

Læs såvel selve varslet som Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurderings (CEMTV) kommentar hertil på: http://www.sst.dk/publ/publ2004/Tidlig_varsling_kommenteret_breathtest_…

Skærpet kontrol skal bremse vildledende reklamer
> København

Ifølge Dansk Folkeparti må Sundhedsstyrelsen stramme op og skærpe tilsynet for at forhindre vildledende sundhedsreklamer.

Kravet kommer, efter at Kristeligt Dagblad har beskrevet, hvordan en ændring af markedsføringsloven for sundhedsydelser, der trådte i kraft i september sidste år, har ført til en syndflod af reklamer med et ofte tvivlsomt indhold, og som gør det vanskeligt for patienterne at skelne de seriøse behandlere fra de useriøse.

Bortset fra tv-reklamer er det lovligt at markedsføre sundhedsydelser, hvis markedsføringen ikke er »urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld«. Intentionen med loven var at øge konkurrencen og det frie valg i sundhedssektoren: »Men meget tyder på, at Sundhedsstyrelsen ikke fører ordentligt tilsyn med området, og vi vil nu (...) indskærpe over for sundhedsministeren, at tilsynet skal forbedres. Vi synes stadig, at loven er god, fordi alternative behandlere og private udbydere på sundhedsområdet får mulighed for at give information til borgerne,« udtaler Birthe Skaarup, sundhedspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti til avisen. Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jørgen Winther, vil kræve en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen for at få et overblik over problemets omfang.

Scanninger til alle gravide
> København

To ultralydsscanninger vil i nær fremtid være Sundhedsstyrelsens tilbud til alle gravide.

Tilbuddet skal ledsages af information om risici og om de sygdomme og misdannelser, som en scanning kan påvise. Derudover skal sundhedspersonalet give de vordende forældre information om patient- og støtteforeninger i forbindelse med eventuelle handicap.

Alligevel er der grund til at være etisk agtpågiven, mener Katrine Sidenius, medlem af Det Etiske Råd: »Det er en alvorlig sag at sætte denne proces i gang. Hvis alle kvinder er bange for, at deres barn har en sygdom, så vil de fleste gerne undersøges, men det introducerer en angst i nogle gravide,« udtaler hun til Kristeligt Dagblad. Sundhedsstyrelsen forventer med tilbuddet at kunne halvere antallet af ufrivillige aborter som følge af moderkage- og fosterprøver.

Fokuser på det dårlige fedt
> København

Selv om dødeligheden som følge af hjertesygdomme er faldet støt de sidste 40 år - og er halveret siden midten af 1960'erne - dør flere end 21.000 danskere hvert år af hjerte-kar-sygdomme, hvilket gør hjerte-kar-sygdomme til den største dødsårsag herhjemme. En betydelig andel af de op mod 150.000 hospitalsindlæggelser og de flere end 21.000 årlige dødsfald kunne undgås, hvis befolkningen var mere opmærksomme på at spise sundere, ryge mindre, røre sig mere og sørge for at tjekke blodtrykket med jævne mellemrum.

Mellem 30 og 40 pct. af alle, der indlægges med apopleksi, har forhøjet blodtryk - ofte uden at vide det, hvilket Hjerteforeningens direktør Jørgen Videbæk i Berlingske Tidende beskriver som »dybt tragisk«, fordi det er en forebyggelig tilstand. Han råder alle, der ikke kender deres blodtryk, til at få målt det. Stress, og da slet ikke overvægt og fedme, er ifølge Jørgen Videbæk mindre vægtige risikofaktorer. Det er ikke tallet på vægten, men kolesteroltallet, der er afgørende: »Fordi man er en smule rund, skal alt ikke handle om, med djævelens vold og magt, at komme af med kiloene. Vi har fået en vægtfiksering i det moderne samfund, der er helt ude af proportioner. Man skal helst være så tynd som overhovedet muligt, men det har ikke noget med sundhed at gøre. Det er modens diktat. Faktisk kan det også være en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom at være for tynd,« udtaler han til avisen, hvori han også plæderer for, at vi skal spise langt mere vegetabilsk fedt, og at der sættes sundhedsadvarsler på smørpakkerne.

Museskader afvises
> København

Erhvervssygdomsudvalget har på et møde den 1 0. august 2004 drøftet en række videnskabelige artikler om sygdomme i hånd og underarm efter computerarbejde og derpå indstillet til Arbejdsskadestyrelsen, at karpaltunnelsyndrom og underarmssmerter efter arbejde med computer efter den nuværende viden ikke opfylder betingelserne for at blive optaget på den nuværende eller den kommende fortegnelse over erhvervssygdomme.

Udvalget behandlede ni konkrete sager for at vurdere, om de kunne anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen på grund af arbejdets særlige art. Syv sager blev indstillet til afvisning. De resterende to sager blev udsat, idet udvalget ønskede supplerende oplysninger og udredninger.

»Arbejdsskadestyrelsen holder fortsat et vågent øje med de videnskabelige undersøgelser om følger efter arbejde med computermus. (...) Vi afventer stadig artikler fra NUDATA-undersøgelsen (bl.a. Computerarbejde og karpaltunnelsyndrom, et etårsopfølgningsstudie af Overlæge Johan Hviid Andersen et al. Ugeskrift for Læger 166/33, side 26-29, 9. august 2004, red.) med resultater om skader i albue, nakke og skulder som følge af arbejde med computermus,« udtaler Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

Lægesekretærer får jobportal
> København

Også lægesekretærerne får nu - ligesom læger, sygeplejersker og radiografer - deres egen jobportal.

Fra midt i november vil alle relevante stillinger være at finde på deres egen jobportal på nettet under www.sundhed.dk.

Kroner og ører, men også mere fleksibilitet og overblik er de gevinster, der får amterne til at droppe at annoncere aviser og fagblade for i stedet at annoncere digitalt. Besparelsen alene på annoncer efter læger og sygeplejersker vurderer Amtsrådsforeningen ifølge Mandat til ca. 55 mio. kr. årligt.

Det er amterne og H:S, som i fællesskab etablerer lægesekretærernes jobportal, som får adressen www.laegesekretaerjob.dk

Sundhedsforskning styrkes med 14 kliniske professorater
> København

Københavns Universitetshospitals Ledelsesforum (KUHL) har netop vedtaget en professorplan, som anbefaler opslag af 14 kliniske professorater ved Københavns Universitet.

Sigtet med planen er dels at styrke og udvikle velfungerende, eksisterende forskningsgrupper, dels at sikre den nødvendige forskningsudvikling på det sundhedsvidenskabelige område i Østdanmark. Desuden tager planen højde for de professorstillinger, som bliver ledige inden for de nærmeste år.

»Vores professorer er drivkraften bag den sundhedsvidenskabelige forskning, som er så vital for Danmark. Da forskning og undervisning hænger sammen spiller vores professorer en central rolle i opbygningen af dynamiske undervisningsmiljøer. Antallet af professorer har ikke kunnet følge med det stærkt øgede optag af især medicinstuderende, og nu er det tid at styrke såvel forskningen som undervisningen med 14 professorater i den kliniske sektor,« udtaler formanden for KUHL, dekan Ralf Hemmingsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København.

Opslagstidspunktet og den konkrete hospitalstilknytning for hvert professorat besluttes inden for de næste måneder.

En professorplan for den prækliniske sektor (de såkaldte teoretiske institutter) vil blive udarbejdet i løbet af efteråret.

Hørescreening af alle nyfødte
> København

Ifølge nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen skal alle nyfødte fra 1. september screenes for høretab.

Formålet er, at børn, der fødes med høretab, hurtigt kan komme i behandling, så de bedre kan udvikle deres tale og sprog og opnå en bedre social tilpasning.

Hvert år fødes der i Danmark ca. 100 børn med et dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab og ca. 150 børn med et ensidigt høretab. Høretabet hos disse børn er herhjemme hidtil først blevet erkendt, når barnet er omkring halvandet år - selvom der er foregået screening af risikobørn.

Da der kan gå op til 3 måneder med kontrolmålinger og optimal tilpasning af hørehjælpemidler, bør børn med medfødt høretab være endeligt diagnosticeret, inden de er 3 måneder.

Det er Finanslovsaftalen for 2004, der giver hjemmel til at gennemføre hørescreening af alle nyfødte i en toårig periode.

Ny direktør hos Lægemiddelindustriforeningen
> København

Den 46-årige cand.scient.pol. Ida Sofie Jensen er udnævnt som ny administrerende direktør for Lif, Lægemiddelindustriforeningen.

Ida Sofie Jensen kommer fra en stilling som sygehusdirektør for Amtssygehuset i Herlev, hvor hun har været ansat i seks år. Hun afløser brancheforeningens mangeårige direktør, Jørgen Jørgensen, der som planlagt går på pension efter 25 år i industriens tjeneste, heraf mere end 23 år som direktør.

»Ida Sofie Jensen er en kapacitet og har indsigt og kontakter bredt i det danske sundhedsvæsen. Dermed er hun et optimalt valg, når sigtet er i et konstruktivt samarbejde at markere en aktiv og engageret profil for Lægemiddelindustriforeningen,« udtaler Karin Verland, administrerende direktør for Pfizer og formand for Lif.

Ida Sofie Jensen tiltræder den 1. november 2004.