Skip to main content

Kort nyt

Nyheder redigeret af Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk
19. nov. 2010
04 min
Et nyt nationalt vagtlægenummer - og patienten får måske en sygeplejerske i røret

Slut med ni forskellige telefonnumre til lægevagten alt efter, hvor i landet patienten befinder sig. Der skal etableres ét nyt fællesnationalt vagtlægenummer, som borgerne ringer til fra klokken 16 til 08 samt i weekender og helligdage uanset bopæl. Det fastslår et enigt akutudvalg i den nye rapport om fremtidens akutindsats.

»Det er en god ide, så vi får et nummer til alarmopkald og et nummer til vagtlægen. Så kan folk altid huske nummeret, uanset om de er hjemme eller på ferie«, siger PLO-formand Henrik Dibbern.

Men patienten vil ikke nødvendigvis med ét fælles nummer få en læge i den anden ende af røret. Ud over at et flertal i akutudvalget vil fjerne ledelsen af vagtlægeordningen fra de praktiserende læger, åbner udvalget også op for, at sygeplejersker »med anvendelse af de nødvendige beslutningsstøtteredskaber og lægefaglig backup hensigtsmæssigt kan indgå i den telefoniske visitation«.

Anbefalingen kommer på trods af, at Forskningsenheden for Almen Praksis på Århus Universitet i marts måned fastslog, at læger har en højere produktivitet og sender færre patienter videre til sygehusbesøg og konsultation.

De praktiserende læger er stærkt modstandere af ændringen:

»Princippet i visitationen bør være, at man sætter den højst kvalificerede til at foretage den indledende visitation, da det er her, man har mest brug for kvalifikationerne. Derfor er det meningsløst at sætte en lavere kvalificeret sundhedsfaglig person til at visitere til en højere kvalificeret sundhedsfaglig persons arbejde i vagtlægeordningen«, siger Henrik Dibbern.

Han mener dog, at sygeplejersker med fordel kan visitere til de fortsat mange uvisiterede mindre skadestuer rundt om i landet:

»De skal bare ikke visitere til vores arbejde. Det kan vi bedst selv«, siger Henrik Dibbern.

Danske Regioner er glad for anbefalingen fra akutudvalget:

»Er der tilfælde, hvor det er lægen, der skal træffe en beslutning, så skal de naturligvis det. Men hvorfor skal det kun være læger, der tager telefonen hos vagtlægen? Det er jo primært sygeplejersker, der fra nu af skal bemande vagtcentralerne, og de kan i mange tilfælde give patienterne den nødvendige rådgivning, det ser vi allerede i dag de steder, hvor den sundhedsfaglige visitation er startet. Så jeg ser ikke de store problemer i, at de også skal kunne deltage i visitation til vagtlægeordningen, så længe vi sikrer os, at kvaliteten er i orden«, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Løft til universitetssygehuse - lang næse til Region Sjælland

Anden og sidste portion af regeringens milliardinvestering i sygehusbyggeri skal gå til seks sygehusprojekter i Aalborg, Gødstrup, Aabenraa, Køge, København (Bispebjerg) og Hillerød. Sådan lyder anbefalingen fra regeringens ekspertpanel.

Dermed er der nu sat adressater på de 41 mia. kr., der samlet skal bruges på Danmarks nye sygehusstruktur. Ifølge Sundhedsministeriet giver det bl.a. et samlet løft til universitetshospitalerne. Men Region Sjælland, der ikke har nogen universitetshospitaler, jubler ikke. Regionen trak, da første portion blev fordelt, en nitte og fik kun tildelt godt 1,3 mia. kr. Der var til gengæld roser fra ekspertudvalget, da regionen stærkt forsinket endelig kom med en sygehusplan, der levede op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger. Men roserne bliver ikke blevet ikke omsat til penge. I anden runde får kun Køge Sygehus, som skal være regionens hovedsygehus, 4 mia. kr. til en udbygning. Men de tre sygehuse, der skal være moderne akuthospitaler, og hvori en række funktioner skal samles, får ingen penge.

Stor er derfor skuffelsen hos regionens koncernsundhedsdirektør, Lars Onsberg:

»Vi skal nok gennemføre vores sygehusplan, men vi skal trække mange penge ud af driften. Det hele bliver forsinket med flere år og ikke færdigt i 2018, som planlagt.«

Regionernes formand, Bent Hansen (S), gør opmærksom på, at ingen regioner har fået, hvad de mente, der var behov for:

»Der er beskårede tilsagn hele vejen rundt. Der ligger nu en rigtig stor udfordring med at nedskalere projekterne, så man får kvalitet ud af de penge, der er frigivet, og det ikke ender med at blive noget, man er utilfreds med.«

Han tilføjer, at regionerne vil tale med regeringen om alternative finansieringsformer:

»Man kan måske opdele byggerierne og pille fx køkkenet og vaskeriet ud og så finansiere det alternativt,« siger Bent Hansen.

Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, deler Bent Hansens bekymring for økonomien:

»Det er meget positivt, at pengene fra ekspertudvalget bliver fordelt efter principper, der sikrer en national og fagligt funderet sygehusplanlægning. Men jeg er bekymret for, om økonomien er tilstrækkelig til at sikre den samlede bygningsmasse - ikke kun supersygehusene. Det kan være svært for regionerne at skulle afsætte store beløb i en tid, hvor de selv er under økonomisk pres og skal gennemføre store omstillinger. Jeg vil opfordre regioner og regeringen til at tage en dialog om, hvilke mulighed der er for at give sygehusejerne længere snor til at løse opgaven.«

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Ugens billede

AKUT - Et hovedtema på Lægedage var akutberedskabet. I udstillingsområdet stod læge Lars Gehlert Johansen for et akutværksted, hvor trænede akutlæger og paramedicinere på livagtige dukker tilbød alle deltagere instruktion i at håndtere akutte tilstande som hjertestop, akut koronart syndrom og akutte respirationsproblemer. Man kunne også stifte førstehåndskendskab til indretningen af en akutbil. På billedet er det ikke en dukke, men bestyrelsesmedlem i PLO, Tove Holm, der til publikums forfærdelse »faldt besvimet om« under et oplæg og måtte »genoplives«. Foto: Jacob Crawfurd/PLO

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen