Kort nyt

Sæddonorer mister anonymitet

> Storbritannien

Britiske sæddonorer vil i fremtiden ikke kunne sikres anonymitet, hvis deres »børn« - når disse når 18-års-alderen - insisterer på at kende deres fædrene ophav.

Ændringerne - som også vil omfatte ægdonorer - vil ifølge BBC træde i kraft i april 2005.

Nogle fertilitetseksperter har advaret mod, at mange potentielle sæddonorer vil afstå fra at donere sæd, såfremt deres identitet senere bliver kendt.

Sundhedsminister Melanie Johnson understreger, at sæddonorerne ikke vil blive pålagt hverken økonomisk eller retligt ansvar for børnene. ligesom de ikke vil blive presset til at møde deres søn eller datter.

Til grund for regeringens beslutning ligger et ønske om i højere grad at sidestille adopterede børn og børn født ved kunstig befrugtning.

En repræsentant for et barnløshedsnetværk, som BBC citerer, er bekymret for, at ophævelsen af anonymitetsprincippet yderligere vil reducere antallet af æg- og sæddonorer.

Dosisdispensering skal evalueres

> Odense

En økonomisk fidus, som efterlader de ældre mere ensomme og usikre? Eller tværtimod et fornuftigt system, der sikrer patienterne den rette medicin?

Et hold forskere fra Syddansk Universitet skal i gang med at evaluere maskinel dosisdispensering - pillemaskiner i folkemunde - som blev indført for to år siden til erstatning for den traditionelle fremgangsmåde med manuel optælling og udlevering af medicin til patienterne på fx plejehjem.

Fra kritikerne har røsterne blandt andet været, at pillemaskinerne blot er et politisk redskab, der skal spare penge. Og at antallet af hjemmesygeplejersker vil blive reduceret, fordi de nu ikke behøver at tage ud i patientens hjem og give vedkommende den daglige medicin, hvorved mange ældre vil miste en vigtig del af den menneskelige kontakt.

Tilhængerne har derimod peget på, at den præcise daglige dosis medicin nedbringer risikoen for fejlmedicinering. Ligesom der er penge at spare. På landsplan lyder overslaget på omkring 145 millioner kroner om året, når først systemet er kørt ind.

Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering - et tværfagligt center ved Syddansk Universitet - har netop fået en million kroner af Apotekerforeningen til at evaluere dosisdispenseringen. Forskerne forventes at være klar med en evaluering om cirka et år.

Internettet misinformerer om screening

> København

Fireogtyve professionelle websites, med bl.a. regeringsinstitutioner som afsendere, lader kvinder i stikken ved ikke at stille information til rådighed om de største skader ved mammografiscrening: overdiagnosticering og overbehandling. Det, de til gengæld oplyser om, er stærkt biased.

Det konkluderer Peter Gøtzsche og Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochranecenter i en artikel i British Medical Journal, hvoraf det fremgår, at de sites, som forbrugerorganisationer står bag, er de mest velafbalancerede og omfattende, mens de øvrige - ud over at være stærkt biased til fordel for screening - ikke reflekterer de seneste fund og desuden tilbyder information af dårlig kvalitet.

Læs mere i BMJ 2004;328:148.

USA kritisk over for strategi i kampen mod fedme

> USA

USA udfordrer WHO's måde at angribe fedme på.

WHO anbefaler et lavere dagligt indtag af sukker, salt og fedt, men ifølge et notat, som BBC er kommet i besiddelse af, betvivler den amerikanske regering videnskaben bag anbefalingerne.

Ifølge den amerikanske regering er der ikke noget bevis for, at fast food alene bærer skylden for fedmeepidemien, der har nået epidemiske højder, idet to tredjedel af amerikanere er overvægtige eller decideret fede.

Flere forskere beskylder Bush-administrationen for at ville sabotere de foreslåede tiltag og at ville beskytte den amerikanske fast food-industri.

Ringe viden om indberetningspligt

> København

Mange læger, sygeplejersker og andre fagprofessionelle i sundhedssektoren har meget begrænset eller slet ingen viden om deres pligt til at indberette alvorlige hændelser ved brug af medicinsk udstyr til Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen har besøgt 19 af i alt 48 ortopædkirurgiske afdelinger spredt over hele landet.

Syvogtredive procent af de læger og sygeplejersker, der blev interviewet, vidste ikke, at de har pligt til at indberette alvorlige hændelser til Lægemiddelstyrelsen, mens 21 procent af de interviewede havde en svag viden om lovgivningen på dette område.

Kun 18 procent af de indberetninger, der indløb i 2001, var fra de professionelle brugere i sundhedssektoren. I årene 2002 og 2003 ligger antallet af indberetninger nogenlunde på linje med 2001.

Trods mange tiltag for at oplyse om indberetningspligten, øger Lægemiddelstyrelsen nu offensiven over for de fagprofessionelle med henblik på at skærpe deres viden om lovgivningen. Blandt andet via et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om det nye landsdækkende rapporteringssystem, og ved - igen - at tage kontakt til sygehusenes ledelser, men også ved at tage direkte kontakt til de ansvarlige på sygehus-afdelingerne.

Rapporten kan læses på www.medicinskudstyr.dk.

FAYL og strukturkommissionen

> København

I kølvandet på Strukturkommissionen og udmeldingerne fra FAS- og P.L.O.-formændene til fordel for forskellige modeller, har mange efterspurgt en holdning fra Foreningen af Yngre Læger. Ifølge FAYL's formand, Mette Worsøe, føler foreningen meget stærkt for:

Et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor primærsektoren og sygehusene er forankret samme sted uden forvaltningsmæssige barrierer.

Større enheder end i dag - både med hensyn til forvaltning og drift.

Driftsherrer, der tager ansvar for hele sundhedssystemet, også på lang sigt og med respekt for både det nationale og det lokale.

Foreningen mener ikke, at der er behov for at kommentere, hvor mange kommuner/amter/regioner, der skal være, om der skal være direkte eller indirekte valg og selvstændig skatteudskrivning: »Og vi tror egentligt heller ikke det interesserer særligt bredt, hvilke af de seks modeller Foreningen af Yngre Læger foretrækker«, udtaler Mette Worsøe og fortsætter: »Umiddelbart er nogle modeller klart mere oplagte end andre, men vi mener, at vores opgave som fagforening er at tage stilling til, hvordan vi skaber de bedste rammer for fremtidens sundhedsvæsen. Rammer, der kan sikre kvaliteten i patientbehandlingen, i speciallægeuddannelsen, i arbejdsmiljøet og i forskningen«.

Når de overordnede strukturelle og forvaltningsmæssige rammer er fastlagt, vil FAYL have masser af synspunkter på, hvordan systemet - også i detaljer - skal skrues sammen: »Inden for de fleste af modellerne kan der både laves gode og helt forfærdelige løsninger, men det er ikke lige let«, slutter Mette Worsøe.

Fornyet debat om donorsøskende

> København

Mellem tre og fire danske børn lider i øjeblikket af genetisk betingede sygdomme, der vil koste dem livet, medmindre de får stamceller fra en nyfødt søster eller bror med samme vævstype som dem selv, således at stamceller fra den nyfødtes navlesnor kan transplanteres over i den syge søskende. Det skriver Kristeligt Dagblad.

At udvælge befrugtede æg med de rette egenskaber er ikke tilladt i Danmark. Denne behandling tilbydes i USA, og for et år siden fik den syge Jason Valsteds forældre tilladelse af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at få behandlingen betalt i USA.

Senest har en fireårig dansk piges forældre fået stillet samme hjælp i udsigt.

På Skejby Sygehus kan man i løbet af et halvt år være klar med at tilbyde den nødvendige behandling, hvis Folketinget mener, det skal være et tilbud i Danmark.

Kristendemokraternes sundhedsordfører, Tove Videbæk, har kaldt sundhedsministeren i samråd for at få afklaret nogle af de spørgsmål, sagerne rejser: »Det er krænkende for retsbevidstheden, at folk sendes til udlandet med tilskud fra den danske stat for at få en behandling, der er ulovlig herhjemme. Det er unfair, at det kun er mennesker, der har overskud til at gå til ministeren eller stå frem i tv, der får hjælp«, udtaler hun til avisen.

I løbet af foråret skal loven om kunstig befrugtning fra 1997 revideres.

Ny overgangsordning på vej!

> FAYL

På et møde i Sundhedsstyrelsen den 12.1.2004 blev det besluttet, at overgangsordningen i forbindelse med den ny speciallægeuddannelse ikke længere er gældende. Ordningen blev meldt ud lige før jul af Sundhedsstyrelsen og blev omtalt i Ugeskrift for Læger nr. 1/2 fra 5.1.2004. Ordningen skal ændres på forskellige områder. Sundhedsstyrelsen forventer, at de supplerende overgangsbestemmelser og dermed den endelige overgangsordning vil blive godkendt på mødet den 4. februar 2004 i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Medicin langvejs fra

> København

Mandag den 2. februar vil en lang række apoteker i EU slå de elektroniske døre op og tilbyde medicin leveret i postkassen og til priser, der ofte ligger langt under de danske priser.

Ifølge Politiken vil Sygeforsikringen »danmark« ikke skele til, om den receptpligtige medicin er købt på et dansk apotek eller via et spansk eller fransk apotek.

For »danmark«s medlemmer vil der være mulighed for at få information om medicin og priser leveret ganske som i Danmark og opnå besparelser på mellem fem og 30 procent.

Det er det danske Euromedicin, der har brudt de danske apotekers monopol, idet Euromedicin har lavet et system, der kan formidle recepter og matche »danmark«s system. Via Euromedicin er den udenlandske receptpligtige medicin ikke forbundet med ekstraudgifter for sygeforsikringen.

Den offentlige sygesikring giver ikke lov til at købe medicin i udlandet og stadig få tilskud, og det er derfor kun receptpligtig medicin, der af den offentlige sygesikring ikke er tilskudsberettiget, som Sygeforsikringen »danmark«s medlemmer kan få udbetalt tilskud til.

Et udvalg ser i øjeblikket på mulighederne for, at også den offentlige sygesikring, som årligt udbetaler syv milliarder kroner i tilskud, kan give tilskud til receptpligtig medicin købt i et andet EU-land. Udvalget kommer med sin betænkning i april.

Private læger på offentlige sygehuse

> Vejle

Fremover kan patienter på sygehusene i Vejle Amt blive behandlet af læger, der både er ansat af amtet og private firmaer.

Et borgerligt flertal i Vejle amtsråd har besluttet, at sygehusene gerne må tjene penge på at stille personale, udstyr og lokaler til rådighed for private virksomheder.

Men ifølge formanden for amtets sundhedsudvalg, socialdemokraten Leif Mørch - der sammen med tre andre socialdemokrater for nylig kom i mindretal i udvalget - kan behandlingen blive vidt forskellig og blive afhængig af, hvilken kasket lægerne har på. Det oplyser Kanal 94, DR i Vejle.

Ligesom det ifølge udvalgsformanden vil skabe »vild forvirring« hos patienterne, at man som patient kan få at vide, at man ikke kan blive behandlet inden to måneder, hvorpå man ved at henvende sig til et privat sygehus vil få ret til at blive behandlet - af de samme læger og på det samme sygehus.