Kort nyt

»Vi bor jo ikke alle sammen i København« >Aalborg

Nordjyllands Amts sundhedsforvaltning har for alvor placeret sig i orkanens øje i sagen om den omdiskuterede fødeklinik ved Sygehuset i Frederikshavn. Dels har Sundhedsstyrelsen udtalt sig kritisk over for flere forhold vedrørende fødeklinikken - herunder at transporttiden fra amtets to fødeklinikker i Frederikshavn og Hobro til de lægebemandede specialafdelinger i Hjørring og Aalborg på henholdsvis 35 og 50 minutter er »uacceptabel«. Dels har Lægekredsforeningen med baggrund i Sundhedsstyrelsens »massive kritik« af fødeforholdene mistet tilliden til forvaltningen: »Det er svært for lægerne at have tillid til den nuværende forvaltnings evne og vilje til at forstå langtidsvirkningerne af et underlødigt fødselstilbud i Frederikshavn og Hobro«, hedder det i en udsendt pressemeddelelse fra Nordjyllands Lægekredsforening.

Og ikke nok med det: Formanden for de praktiserende læger i Nordjylland, Eddie Nielsen, har af hensyn til patientsikkerheden for den gravide og det nyfødte barn frarådet sine kolleger at henvise gravide til fødsel på fødeklinikkerne i Frederikshavn og Hobro, der begge blev etableret i 2000, da de daværende kirurgiske fødesteder ved sygehusene i de to byer blev nedlagt.

Efter at formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft (SF), har udtalt, at amtet ikke har tænkt sig at efterkomme styrelsens anbefalinger - herunder at en fødeklinik skal placeres i umiddelbar tilknytning til en obstetrisk specialafdeling - udtaler praksisudvalgsformanden, at han finder det betænkeligt, at sundhedsudvalget agerer ud fra rent politiske hensyn frem for anerkendte fagligt forsvarlige kriterier. Ifølge Eddie Nielsen har udvalget valgt at rådføre sig med egne ansatte specialister - der ikke kan betegnes som værende objektive - »frem for at søge upartisk lægefaglig rådgivning«.

Men amtet står fast: »Vi mener faktisk, at tingene er i orden. Styrelsen hæver imidlertid hele tiden overliggeren for, hvor højt vi skal springe. Agter Sundhedsstyrelsen at fastholde sine krav, ligger der derfor en regning til Sundhedsministeriet«, fastslår amtsborgmester og kommende formand for den nye nordjyske region, Orla Hav (S), der minder om, at »vi jo ikke alle bor i københavnsområdet: Styrelsen tager udgangspunkt i københavnerforhold. Men vi matcher ikke københavnerområdet, hverken hvad angår mulighederne for at rekruttere læger eller afstande«, lyder det fra Orla Hav, der finder, at styrelsens udtalelse er fagpolitisk snarere end sagligt baseret. Derfor skriver amtet nu til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med henblik på at få afklaret, om kvinder kun kan føde enten på en specialafdeling på et sygehus eller hjemme hos sig selv: »Vi er ikke interesserede i at være et led i en faglig kamp om, hvem der må forestå fødsler her i landet, men vi er blevet en brik i et spil mellem forskellige grupper inden for sundhedsvæsenet om, hvem der må hjælpe kvinder med at føde«, vurderer Orla Hav.

Undervurdering af kvinderne

Visitation til fødsel på amtets to fødeklinikker sker efter samme principper som til en hjemmefødsel. Men Sundhedsstyrelsen finder ikke, at fødsler, der finder sted på sygehusets matrikel, kan betragtes, som om de foregår på samme betingelser som en hjemmefødsel. Uagtet at de gravide forudgående er informeret om, at fødsel på fødeklinikken foregår uden lægelig assistance, mener styrelsen, at kvinderne »kan have en berettiget forventning om, at der ved akut opståede komplikationer vil kunne tilkaldes lægehjælp«.

Hertil siger Orla Hav: »Det kan også ske. Men spørgsmålet er, om det skal være en fuldt bemandet specialafdeling eller læger, der kan hjælpe i en uforudsigelig opstået situation. Det har ministeren kompetence til at afgøre. Jeg kan jo se, at de praktiserende læger nærmest vælger på de gravides vegne, og der er noget, der tyder på, at de undervurderer kvinderne«, mener Orla Hav og understreger nok en gang, at der er tale om forudsigeligt ukomplicerede fødsler.

Jordemødrene varetager selvstændigt fødslerne, og der er udarbejdet en generel lægelig bemyndigelse til, at jordemødrene på fødeklinikken i Frederikshavn må ordinere forskellige lægemidler. Men - siger Sundhedsstyrelsen - en sådan generel bemyndigelse kan ikke ske, eftersom klinikken ikke har en ansvarlig overlæge.

Er der brug for akut hjælp til et uventet dårligt barn, har amtet indgået en aftale med Anæstesi Nordjylland, således at der kan tilkaldes en anæstesisygeplejerske, som er i vagt på sygehuset, eller en speciallæge i anæstesi, som er i vagt fra egen bolig. Sundhedsstyrelsen har fået oplyst, at ingen læger på sygehuset i Frederikshavn har et lægefagligt ansvar for fødeklinikken, men at de er forpligtet til at yde hjælp i livstruende situationer, jf. lægelovens § 7. Sundhedsstyrelsen finder imidlertid ikke, at man bør basere akutlægebetjening ud fra lægelovens bestemmelse om nødvendig førstehjælp. Styrelsen indvender, at hvis jordemoderen på fødeklinikken tilkalder lægen, beror dennes pligt på et skøn. En vagthavende læge, som måtte opleve at blive tilkaldt til fødeklinikken, kan ifølge styrelsen have gyldigt forfald, da denne er forpligtet til at varetage akut arbejde på den afdeling, de er ansat på.

Fødeklinikken blev en decideret sag, da en yngre læge på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn i foråret kritiserede forholdene på fødeklinikken, og Ugeskriftet efterfølgende beskrev disse forhold.

Chefredaktør for det islandske lægetidsskrift fyret
> Island

Chefredaktøren for det islandske lægetidsskrift, Vilhjálmur Rafnsson, blev efter 12 år forleden fyret telefonisk af formanden for den islandske lægeforening. I et brev til sine redaktørkolleger giver han udtryk for, at hans afskedigelse vil have betydningsfulde konsekvenser for lægetidsskriftets redaktionelle uafhængighed af ejere og interessegrupper.

Baggrunden for fyringen skal formentlig findes i, at der i septemberudgaven af det islandske lægetidsskrift var trykt en artikel, der udtrykte kritik over, at den administrerende direktør for deCode Genetics, Kari Stefansson, sidste sommer var ansat som klinisk læge på en neurologisk afdeling ved Islands »mest eminente lægelige institution«. Landspitali Universitetshospitals afdelingsledelse og administration kritiseres således af forfatteren.

Ifølge artiklens forfatter var det et udslag af mangel på dømmekraft og en decideret skandale at ansætte Stefansson, bl.a. fordi Stefansson i mere end ti år ikke har fungeret som klinisk arbejdende læge.

I en e-mail fra Kari Stefanssons advokat til samtlige medlemmer af redaktionskomiteen og til chefredaktøren blev der adspurgt, om trykning af artiklen var en fejltagelse, og om artiklen ville blive fjernet fra internetudgaven af tidsskriftet. Redaktionskomiteen besluttede at indrømme, at der var tale om en fejltagelse, at Kari Stefansson skulle have en undskyldning, og at artiklen skulle fjernes fra netudgaven af tidsskriftet. Men chefredaktøren fastholdt, at en artikels forfatter i henhold til islandsk lov selv er ansvarlig for indholdet. I oktober krævede Stefansson, at såfremt chefredaktøren ikke imødekom kravene, burde tidsskriftets udgiver fyre chefredaktøren. Det afslog de i første omgang, og Stefansson indklagede derpå chefredaktør en for lægeforeningens etiske komite.

Med til beretningen hører, at fire af redaktionskomiteens medlemmer er involveret i forskningsprojekter med Stefansson, mens to andre har skrevet artikler sammen med Stefansson. Lægeforeningen nedsatte en komite, der skulle løse knuden, og komiteens indstilling blev, at der skulle fjernes to sætninger i den kontroversielle artikel, og at Stefansson skulle have en undskyldning for, at disse sætninger var blevet trykt. Det skete også. Alligevel blev chefredaktøren fyret.

Kun publicering i gratistidsskrifter
> Sverige

I et forsøg på at udbrede kendskabet til Lunds Universitet og dets forskere bør forskerne fremover kun publicere deres videnskabelige artikler i tidsskrifter, som er frit tilgængelige for læserne. Baggrunden for opfordringen er, at der er stor utilfredshed med de skyhøje priser, som de kommercielle videnskabelige tidsskrifter opkræver for såvel papirudgaven som elektronisk tilgang til enkeltartikler. Ifølge onlineudgaven af Tidsskrift for den norske lægeforening har The Economist beregnet, at abonnementsprisen for videnskabelige tidsskrifter i gennemsnit er steget med 207 procent i perioden 1986-1999. Samtidig er der etableret stadig flere internetbaserede tidsskrifter - som tilbyder frit tilgængelige artikler. Bl.a. Public Library of Science (PLoS) og Directory of Open Access Journals (sidstnævnte administreres af Lunds Universitet).

Såfremt der ikke eksisterer et relevant frit tilgængeligt tidsskrift, anbefaler universitetsledelsen i Lund, at forskerne publicerer i tidsskrifter, som tillader publicering i mere end blot et tidsskrift. Retten til dobbeltpublicering bør være et mindstekrav.

Kontroversiel læge skal undersøges
> København

Sundhedsstyrelsen vil vurdere behandlingsmetoderne hos Søren Ventegodt, som blandt andet udøver vaginal akupressur.

Sundhedsstyrelsen vil nu gå den omstridte læge Søren Ventegodts faglige praksis på Forskningscenter for Livskvalitet i København nøje efter i forbindelse med en sag om en kvindelig patient, som ifølge Ekstra Bladets og DR's oplysninger angiveligt udviklede en psykose på grund af hans behandling.

Det er ifølge medicinaldirektør Jens Kristian Gøtriks oplysninger til Jyllands-Posten en konkret henvendelse, der har fået Sundhedsstyrelsen til at tage Ventegodts metoder i nærmere øjesyn. Er der kvinder, der har følt sig seksuelt misbrugt, vil det være en politisag. Sundhedsstyrelsen kan ikke gribe ind i forhold til lægers etik men kun i forhold til deres faglige virksomhed.

Selv mener Søren Ventegodt, at såvel hans etik som hans metode er i orden, og han har flere steder understreget, at han ikke er alternativ behandler. På sin hjemmeside hævder Søren Ventegodt, at han kan helbrede kræft, hiv, kroniske smerter og seksuelle problemer. Sundhedsstyrelsen har derfor udbedt sig videnskabelig dokumentation for, at dette er tilfældet. Søren Ventegodt er tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen går ind i sagen: »Det er min eneste redning, så det ikke er en folkedomstol, der skal afgøre værdien af min lægepraksis«, udtaler han ifølge Ritzau.

Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 29. og 30. november 2005
> Yngre Læger
Valg: To nye i YL's bestyrelse

Der var valg til to ledige bestyrelsesposter på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde i Vejle den 29.-30. november.

Steen Olesen havde efter fem og et halvt år på posten valgt at trække sig, og Klaus Klausen forlod posten i foråret for at afløse Jens Winther Jensen i Lægeforeningens hovedbestyrelse, da Jens blev valgt som Lægeforeningens formand.

Måske er det et varsel om en fornyet interesse for foreningsarbejdet, at der på dette møde var fire kandidater at vælge mellem.

De to nye bestyrelsesmedlemmer er Martin Hulgaard, 34 år, og Peter Haahr Bernhard, 40 år.

Martin Hulgaard arbejder i en hoveduddannelsesstilling i pædiatri på Odense Universitetshospitals børneafdeling. Han er næstformand i Amtsreservelægerådet, medlem af det amtslige videreuddannelsesråd, bestyrelsesmedlem i lægekredsforeningen og i Yngre Pædiatere.

Peter Bernhard er 1. reservelæge på Helsingør Sygehus og speciallæge i intern medicin. Han er tillidsmand på afdelingen, næstformand i samarbejdsudvalget, næstformand i Amtsreservelægerådet og sidder i både det amtslige og det regionale videreuddannelsesråd.

Budget: Yngre Læger nedsætter kontingentet

Kontingentet nedsættes for medlemmer af Yngre Læger i 2006. I 1998 satte repræsentantskabet kontingentet markant i vejret, nemlig med 1.000 kroner. For 2006 bliver kontingentet 200 kroner lavere end i 2004 og 2005, hvor det var på 3.200 kroner om året.

Hermed er kontingentet på samme niveau som før forhøjelsen, hvis der tages højde for de sidste syv års prisudvikling.

Midlertidig YL-redaktør

Det er kun et halvt år siden, at Yngre Læger valgte ny politisk redaktør - Thor Grønlykke. Allerede ved det sidste redaktørvalg var Thor Buch Grønlykke medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. Ved repræsentantskabsmødet var konstitueringen på Københavns rådhus endnu ikke helt afgjort. Det stod dog relativt fast, at Thor Grønlykke ville få posten som socialborgmester, og derfor valgte han at trække sig som politisk redaktør.

Bestyrelsen konstituerer en redaktør, som kan fungere frem til redaktørvalget i foråret 2006.