KORT NYT

Læge idømt fem års fængsel for videnskabelig uredelighed

> USA

Fusk med forskningsresultater medførte forleden, at en midaldrende kvindelig læge fra staten Alabama blev idømt en straf på 57 måneders fængsel.

Lægens brøde bestod i, at hun i en undersøgelse af et nyt antibiotisk lægemiddel forfalskede antallet af deltagerne i den kliniske undersøgelse.

Ud over fængselsstraffen er lægen ifølge en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium blevet idømt en bøde på næsten fire mio. kroner, ligesom hun skal betale en erstatning på over syv mio. kr. til medicinalfirmaet Aventis Pharma, for hvem hun udførte undersøgelsen. Den kvindelige læge vil desuden – når hun har udstået sin straf – være under opsyn i tre år.

Slut med chokolader i kingsize

> Storbritannien

En Mars- eller Snickersbar i kingsize vil næste år ikke længere kunne købes i Storbritannien. Det sker efter at en fremtrædende fødevareproducent ifølge Reuters har valgt at imødekomme kritikken af, at stadig stigende størrelser og portioner er medvirkende til at øge befolkningens livvidde og dermed den fedmeepidemi, som også raser i Storbritannien. Toogtyve procent af samtlige voksne og 16 procent af børnene i alderen 6-16 år er fede.

Et af de omtalte stykker chokolade – der i dag vejer op til 100 gram – vil således blive beskåret til to delelige portioner. Der er tale om et skridt, der ekvivalerer burgerkæden McDonald’s beslutning om at supplere den traditionelle menu bestående af hamburger og pommes frittes med salat og et »happy meal« til voksne med en skridttæller.

Alle kvinder skal kunne donere æg

> København

Regeringen bøjer sig for et alternativt flertal i Folketinget, der vil give kvinder – der ikke selv er i fertilitetsbehandling – ret til frit at donere æg til ufrugtbare kvinder.

Ifølge Kristeligt Dagblad vil indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den kommende folketingssamling foreslå, at den forestående revision af loven om kunstig befrugtning liberaliseres på dette punkt.

Et lignende forslag var til behandling tidligere på året, men dengang holdt man fast ved den gældende regel, nemlig at kun kvinder, som selv er i IVF-behandling, må donere overskydende æg til andre kvinder.

De fire livsforlængere

> USA

Hvis man indfører fire simple livsstilsregler, kan en ældre person mere end halvere risikoen for at dø tidligt. Ud over at være påpasselig med ikke at drikke for meget alkohol, skal man sørge for at indtage en middelhavsinspireret kost med masser af frugt, grønsager og fisk samt rødt kød og mejeriprodukter i begrænsede mængder. Dertil kommer vigtigheden af ikke at ryge samt være fysisk aktiv cirka 30 minutter dagligt. Følges disse råd, nedbringes risikoen for at dø med mere end 65 procent over ti år.

Undersøgelsen baserer sig på mere end 1.500 ældre mennesker i alderen 70-90 år fra i alt 11 europæiske lande.

Hver af de fire ovennævnte leveregler var forbundet med nedsat risiko for at dø. Fysisk aktivitet var isoleret set den faktor, der viste sig at have størst effekt (37 procent nedsat risiko). Derefter kom i rækkefølge det ikke at ryge (35 procent), en sund kost (23 procent) og et moderat alkoholforbrug (22 procent).


Læs mere i JAMA 2004;292:1433-1439

Børn født af teenagemødre har forhøjet selvmordsrisiko

> Storbritannien

Børn født af teenagemødre samt børn med en lav fødselsvægt har en større risiko end andre børn for senere i livet at begå selvmord. Det fremgår af en svensk undersøgelse af mere end 700.000 yngre voksne født i perioden 1973-1980. Forskerne fandt, at børn født af meget unge mødre – under 19 år – samt børn med en fødselsvægt på to kg og derunder var dobbelt så tilbøjelige til at forsøge at begå selvmord.

Næsten 2.000 mænd og mere end 4.700 kvinder forsøgte at begå selvmord – godt 400 af de deltagende mænd og 166 af kvinderne lykkedes hermed. Af undersøgelsen fremgår det endvidere, at børn fra storfamilier – hvor moderen i forvejen havde tre andre børn – samt børn, hvis mødre har en ringe uddannelse, også har forhøjet risiko for at begå selvmord.

Læs mere i Lancet 2004;364:1135-40

Tidligere formand for Yngre Læger ny vicedirektør

> København

Tidligere formand for Yngre Læger, Erik Jylling, er ansat som vicedirektør på Amtssygehuset i Gentofte. Han tiltræder sin nye stilling senest den 1. januar 2005 og skal hjælpe med at virkeliggøre udviklingsplanen »Det Ny Gentofte«, der tager sigte på endnu mere moderne og effektive behandlingsformer på sygehuset, der samtidig begynder en stor renovering.

Erik Jylling, 42 år, har et dybtgående kendskab til det danske sygehus- og sundhedsvæsen gennem en mangeårig fagpolitisk karriere. I perioden 1997-2003 var han formand for Foreningen af Yngre Læger og har deltaget i en lang række udvalgsarbejder med videre, for eksempel i Sundhedsministerens Rådgivende udvalg på sundhedsområdet i 2001-2003.

Erik Jylling skal være med til yderligere at styrke den fagligt stærke profil på Amtssygehuset i Gentofte i forhold til patienter, forskning og sygehusets mange uddannelsesfunktioner.

Medicinalbranche når ikke sin målgruppe

> København

En ny rapport slår fast, at det gennemregulerede danske marked for medicin gør det mere end svært for selskaberne at få deres investeringer i branding og markedsføringsudgifter til at smitte af på bundlinjen.

Blandt andet fordi der er langt mellem introduktioner af nye produkter: »Produkterne ligner hinanden så meget, at det er vanskeligt for lægerne at skelne imellem dem,« udtaler Dorthe Lehrskov-Schmidt, markedschef for medikoselskabet Karl Storz. Hun har beskrevet brandingkrisen i dansk medicinalindustri i en MBA-afhandling og konkluderer, at læger ikke knytter selskabsnavne til de produkter, de udskriver. Og at lægernes loyalitet over for virksomhederne og deres produkter er yderst ringe: »Lægerne er i tvivl om, hvad selskaberne står for. Der er en udbredt opfattelse af, at firmaerne gør stort set det samme for at få lægerne i tale,« udtaler Dorthe Lerhskov-Schmidt til Berlingske Tidende.

Rapporten konkluderer også, at lægerne stort set ikke læser det reklamemateriale, som virksomhederne bruger store ressourcer på, både at producere og distribuere. Selskaberne har brugt formuer på web-løsninger, men lægerne bruger dem stort set ikke.

Mælk kan forebygge kolorektalkræft

> USA

Ifølge en ny amerikansk undersøgelse lader det til, at mælk i et vist omfang beskytter mod kolorektalkræft, således at to glas om dagen af det hvide fluidum reducerer risikoen med 12 procent.

De amerikanske forskere har gennemgået data fra ti forskellige kohorteundersøgelser fra fem lande, der tilsammen omfatter mere end en halv million mennesker. Fem tusinde af disse udviklede kolorektalkræft i løbet af opfølgningsperioden på 6-16 år.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er en sammenhæng mellem et højere kalciumindtag og en lavere risiko for at udvikle tarmkræft. Ved at øge det d aglige indtag af kalcium med et gram – eller mere, kan forekomsten af tarmkræft nedbringes med henholdsvis 15 procent blandt kvinder og 10 procent blandt mænd.


Læs mere i J Natl Cancer Inst 2004;96:1015-1022

Flere søger erstatning hos Patientforsikringen

> København

Efter alt at dømme vil 4.700 patienter i år søge om erstatning hos Patientforsikringen, hvilket er både det højeste tal og den største stigning, som Patientforsikringen har oplevet.

Ifølge formand for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, er tallene udtryk for, at lægerne begår flere fejl på landets sygehuse, selv om han over for Belingske Tidende erkender, at »ingen af os med sikkerhed kan sige, hvad der ligger bag tallene«: »Så hvorfor skulle det ikke skyldes fejl begået af lægerne,« spørger han.

I Patientforsikringen glæder sekretariatschef Ole Graugaard sig over de høje tal. Han peger på, at lovændringen – der siden 1. januar 2004 har gjort det muligt for langt flere patienter at indgive anmeldelser til Patientforsikringen – er en væsentlig forklaring på det stigende antal anmeldelser.

I dag er det nemlig ikke kun indlagte på hospitalet, men også patienter hos f.eks. fysioterapeuter, praktiserende læger og tandlæger, der har mulighed for at søge erstatning.

Hos Dansk Kirurgisk Selskab (DKS) har man en helt tredje forklaring på det stigende antal anmeldelser. Dels at flere læger er begyndt at opfordre patienterne til at søge erstatning, dels at patienterne er blevet bedre til at forstå, at man - når man indgiver anmeldelse til Patientforsikringen - ikke klager over lægen, men blot anmelder skaden.

Cirka halvdelen af patienterne får medhold i deres anmeldelse til Patientforsikringen.

Endnu et af menneskets kromosomer er kortlagt i detaljer

> USA

Amerikanske forskere har netop offentliggjort en detaljeret kortlægning af kromosom nr. 5 i det humane genom, oplyser BBC. Det er det 12. kromosom, der nu har været gennem en nøjagtig sekvensering. I kromosom nr. 5 er der i alt 923 gener, hvoraf de 66 spiller en rolle i forskellige af menneskets sygdomme. Yderligere 14 sygdomme ser ud til at have en forbindelse til kromosom 5, men de er endnu ikke sat i forbindelse med specifikke gener.

Mere end 99 procent af kromosom 5 er fælles for mennesker og chimpanser. Men der er nogle strukturelle forskelle – bl.a. en større sekvens, som sidder omvendt i menneskets kromosom 5 i forhold til chimpansens. Det gør det umuligt for de to udgaver af kromosomet at »danne par«, når der sker en befrugtning.

Lægeforening og industri sammen om lægemiddelinformation

> København

Der blev skrevet historie i Domus Medica onsdag aften, den 29. september, da Jesper Poulsen, DADL, og Karin Verland, Lif, med deres underskrifter oprettede et fælles selskab til Lægemiddelinformation. Selskabet, der kommer til at hedde Infomatum A/S, skal både stå for udgivelsen af Medicinfortegnelsen, »den lille grønne«, og Lægemiddelkataloget, »den store grønne«. De skal fortsat begge udgives, men de får en fælles redaktion og en styregruppe, der står inde for indholdets lødighed. Det er også garanteret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er medunderskriver af aftalen. Med tiden skal indholdet smeltes sammen i en fælles elektronisk lægemiddelinformation, der bliver tilgængelig på sundhed.dk. Speciallæge Jesper Lund Bredesen bliver direktør i det nye selskab, der får Jesper Poulsen og Karin Verland som henholdsvis formand og næstformand.


Læs mere på http://www.laeger.dk

DF vil have statslige hospicer

> København

Selv om der er afsat 34 mio. kr. til hospicepladser i den nye finanslov, foreslår Dansk Folkeparti i et oplæg til de kommende finanslovsforhandlinger, at staten overtager ansvaret for hospiceområdet, fordi det går for langsomt med at få oprettet nye hospicepladser.

Men ifølge Mandat er De Konservatives sundhedspolitiske ordfører, Else Theill Sørensen, uenig med Dansk Folkeparti. Hun forestiller sig, at hospiceområdet kommer til at sortere under de kommende regioner. Men ser i øvrigt gerne, at flere private driver hospicer med offentlig støtte.

Ifølge en tidligere rapport, som regeringen sammen med Amtsrådsforeningen og KL har udarbejdet – »Hjælp til at leve til man dør« – skal kravene til indsatsen for døende indeholde langt mere og andet end etableringen af flere hospicer. Indsatsen skal være en integreret del af sundhedsvæsenets tilbud til døende og pårørende.

Der findes i dag fem hospicer i Danmark med hver ca. 12 sengepladser. Endnu et åbner i Odense omkring årsskiftet og et syvende i Roskilde i 2005. Herudover er fire nye hospicer på vej.

Unge forgiftet af druk

> København

Mere end 8.000 danskere er siden 1995 årligt kommet på skadestuen eller blevet indlagt på sygehus på grund af en akut alkoholforgiftning. Heraf udgjorde de 15-19-årige mænd sidste år 699 og de 15-19-årige kvinder 536 af samtlige tilfælde. Men også de helt unge i 10-14-års-alderen er godt med – især pigerne. Således var 146 10-14-årige piger og 120 drenge i 2003 i kontakt med sygehusvæsenet på grund af en akut alkoholforgiftning.

I alle andre aldersgrupper udgør kvinderne en langt mindre del end mændene. Samlet set kommer dobbelt så mange mænd som kvinder på hospitalet med alkoholforgiftning.

Undersøgelsen er foretaget af Statens Institut For Folkesundhed.

Peter Jacobsen, der er overlæge på Giftinformation på H:S Bispebjerg Hospital, er ikke overrasket over, at de unge udgør en femtedel af samtlige hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning: »Forgiftningen af alkohol er voldsommere, når man ikke er vant til at drikke alkohol, og der skal ikke så meget til. F.eks. vil en 15-årig pige, der vejer 50 kg og ikke er vant til at drikke, blive beruset af tre genstande, og det dobbelte vil kunne resultere i en komalignende tilstand,« udtaler han til Jyllands-Posten.