Kort nyt

En ud af tolv ældre får den forkerte medicin

>USA

Amerikanere over 65 år har otte procent risiko for at få udskrevet den forkerte medicin.

Risikoen er dobbelt så stor for kvinder og for dem der bor på plejehjem. Upassende recepter forekom i forbindelse med 16,7 mio. lægekonsultationer i 2000. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i Archives of Internal Medicine, der har set på prævalensen - ikke resultatet - af upassende receptudskrivning.

Om en medicin er upassende, er baseret på to lister: En, udviklet af et ekspertpanel i 1997 og som oplister 38 præparater, der sædvanligvis ikke bør udskrives til patienter over 65 år.

Den anden liste, udarbejdet af et andet ekspertpanel i 2000, beskriver medicin fra den første liste som noget man »altid skal undgå« eller som er »sjældent pasende« for ældre mennesker.

De tre præparater, som er en »stor og vedvarende del af problemet«, er propoxyfen, amitriptylin samt diazepam.

Ifølge undersøgelsen er det de praktiserende læger, der er mest tilbøjelige til at udskrive upassende medicin.

Læs mere i Arch Intern Med 2004;164:305-12.

Redaktør beklager MFR-undersøgelse

>Storbritannien

Chefredaktøren for Lancet, Richard Horton, beklager ifølge BBC nu, at tidsskriftet for nogle år siden publicerede en undersøgelse, der vakte international opsigt ved at postulere en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Beklagelsen kommer samtidig med, at endnu en undersøgelse - publiceret i Pediatrics - slår fast, at der ikke er en sådan sammenhæng.

Lancet-artiklen fra 1998 omhandlede en undersøgelse af et mindre antal børn, hvis forældre mente, at symptomerne på deres børns autisme og inflammatoriske tarmsygdom faldt sammen med, at deres børn blev MFR-vaccineret.

Dengang fremgik det imidlertid ikke, at den forsker, der forestod undersøgelsen, havde modtaget mere end 100.000 dollar fra en retshjælpsorganisation for at undersøge en mulig sammenhæng.

Ikke at oplyse om denne interessekonflikt er ifølge Lancet-redaktørens udtalelser til Nature i strid med tidsskriftets retningslinjer.

Flere undersøgelse har i de senere år samstemmende konkluderet, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme. I den seneste undersøgelse publiceret i Pediatrics, har forskerne sammenlignet 624 børn med autisme med en kontrolgruppe på 1.824 skolebørn uden symptomer på autisme. Alle børn i de to grupper var MFR-vaccineret. Lige så mange af de autistiske børn som børn i kontrolgruppen blev vaccineret inden de var 18 eller 24 måneder, hvor symptomerne på autisme sædvanligvis debuterer.

Læs mere i Pediatrics 2004;113:259-66.

Uenighed om skat på fedt

>Storbritannien

For at sætte en stopper for det overvægtsproblem, der hvert år koster 30.000 briter livet, foreslår en styregruppe under Blair-regeringen at indføre en fedtskat på chokolade, pizzaer, smør og andre usunde vaner.

Den britiske befolkning har europarekord i fedme, idet fire ud af ti briter er overvægtige, mens flere end hver femte er decideret fede. Briterne indtager for meget sodavand, pizza, chips og takeaway.

Styregruppens rapport peger endvidere på, at særligt usunde varer skal mærkes tydeligt med advarsler.

Formand for Ernæringsrådet i Danmark, Bjørn Richelsen, mener at man samlet bør se på, om varerne er usunde, og at der skal sættes ind over for producenter af fødevarer, der fylder deres varer med sukker og fedt, blot fordi det er billigt.

WHO har tidligere forsøgt at lave en fælles strategi i kampen mod fedme, men blev som tidligere omtalt på denne plads blokeret af den amerikanske delegation, da verdenssundhedsorganisationen forsøgte at formidle det budskab, at sukker er usundt.

Den danske ernæringsforsker, professor Arne Astrup, foreslog i 2002 at indføre en »fedtskat«. I Ernæringsrådets rapport anslog man dengang, at 30-40 procent kunne redde livet ved at ændre kosten.

Fødevareminister Mariann Fischer-Boel (V) afviser blankt ideen om en særskat på fede fødevarer - effekten er ganske enkelt for lille, mener hun. Alligevel vil Sundhedsstyrelsen undersøge effekten af at beskatte fede madvarer. Styrelsen overvejer i øjeblikket, hvordan en undersøgelse af effekten kan udarbejdes.

Kritik af lungekræftbehandling

>København

Ingen af landets sygehusafdelinger er i stand til at udrede samtlige lungekræftpatienters sygdom inden for de fire uger efter henvisningen, der er sat som standard for god behandling.

Det viser tal fra Det Nationale Indikatorprojekt, som i perioden januar til juli 2003 har set nærmere på behandlingen af 1.100 patientforløb ud af de cirka 3.500 danskere, der hver år får konstateret lungekræft.

Formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen, finder det klart utilfredsstillende, at amterne ikke lever op til de standarder for god behandling, som de selv har fastsat. Dog er det hans indtryk, at man i Danmark er godt i gang med at forbedre kvaliteten: »Kun otte af landets amter har her i opstartfasen registreret over 80 procent af patienterne, som der skal til, for at vi kan lave en ordentlig undersøgelse. Derfor skal resultaterne tages med et gran salt,« udtaler Bent Hansen.

Tallene fra Det Nationale Indikatorprojekt fortæller, at Ribe Amt er tættest på at opfylde standarden om, at alle patienter skal udredes inden for fire uger. Det sker for 87 procent af patienterne, mens tallene på landsplan er totredjedel.

En række amter har ikke fået registreret alle relevante patienter. Et af de amter er Nordjylland, hvor det kun er lykkedes at registrere 43 procent af alle relevante patienter i første halvdel af 2003.

Det Nationale Indikatorprojekts rapport om lungekræft kan i sin fulde ordlyd læses på www.sundheds.dk

Genterapi mod fedme

>USA

Et amerikansk og schweizisk forskerteam har udviklet en genterapi mod fedme, som har vist sig effektiv på rotter.

Den nyudviklede genterapi, der er omtalt i New Scientist og refereret på www.biotik.dk, virker ved at omdanne fedtceller til fedtforbrændende celler. Ved at indsætte det gen, der koder for leptin - der spiller en hovedrolle i fedtforbrændende celler - i fedtopbevarende celler, begyndte disse at opføre sig som fedtforbrændende celler i stedet.

På to uger tabte de behandlede rotter en fjerdel af deres vægt, og deres appetit faldt med en tredjedel. Rotterne tabte sig mellem 207 og 280 gram.

Ved at sammenligne med en kontrolgruppe af rotter, som var på en konventionel slankekur, fremgik det, at rotterne på leptin-kuren ikke havde bivirkninger, mens rotterne på den traditionelle kur konstant søgte efter føde og oplevede dalende fysisk aktivitet.

Bøde til glemsomme patienter

>København

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sender nu et lovforslag i høring, som åbner for at give en bøde »op til niveauet for en parkeringsbøde« til glemsomme eller sløsede patienter, der udebliver fra en aftale på sygehuset.

Forslaget er dels en konkretisering af regeringens store politiske idekatalog »Noget for noget«, som blev fremlagt i sidste uge, dels inspireret af et par amter, som tidligere har ytret ønsker i den retning.

Et af dem er Københavns Amt, men her afviser formand for sundhedsudvalget, Leif Flemming Jensen (S), at indføre betaling for at blive væk.

Han mener ikke, at der er tale om et problem i så stort et omfang, at det kan svare sig at indføre et stort og bureaukratisk system, der idømmer folk bøder.

Amtsrådsforeningens administrerende direktør, Otto Larsen, er heller ikke begejstret for ideen: »Det er besværligt, og på længere sigt kan det måske betyde, at også sygehuset kan idømmes en bøde, når det af en eller anden grund må udskyde en behandling«, siger han.

Der er ikke i lovforslaget lagt op til, at sygehuset skal betale bøde, såfremt det svigter en aftale med en patient.

Evaluering af udvidet frit sygehusudvalg

>København

Femoghalvfems procent af de patienter, der har gjort brug af det udvidede frie sygehusvalg er enten meget tilfredse eller tilfredse. Godt 50 procent af patienterne har valgt et privathospital i amtet, 25 procent vælger et i naboamtet, mens de resterende 25 procent tager til et helt andet amt.

»Patienterne værdsætter valgmuligheden og gør pænt brug af den. Halvdelen takker dog nej - ofte fordi de har større tillid til behandlingen på et offentligt sygehus. Det synes jeg godt, vi kan tage som et skulderklap«. Det udtaler amtsborgmester Bent Hansen, formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, i en kommentar til evalueringen af det udvidede fri sygehusvalg, der blev indført 1. juli 2002 og frem til 1. januar i år har været benyttet af 25.349 patienter.

Fremover skal amterne ifølge Bent Hansen forbedre ordningen på to punkter: dels informationen om de udvidede valgmuligheder, dels visiteringen til de cirka 150 private sygehuse, der i dag er omfattet af ordningen.

Også portalen www.sygehusvalg.dk skal forbedres. Ligesom de private sygehuse hurtigere og mere præcist skal videregive oplysninger om deres behandlingstilbud.

Evalueringen understreger endvidere behovet for at styrke kravene til de private sygehuse, der er med i ordningen. De skal omfattes af samme kvalitetskrav som de offentlige sygehuse. Og så skal de tvinges til at indberette systematisk til Landspatientregistret«.

Læs hele evalueringen på www.arf.dk

Stagneret klagelyst

>København

Patienters lyst til at klage over behandlingen på sygehuse, hos tandlægen eller fysioterapeuten er tilsyneladende stagneret. Siden 1993 er bunken af klager ellers hvert år vokset hos Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Bortset fra 1999, hvor antallet af klager faldt, er det over en tiårig periode steget fra 1.717 nye sager til 2.949 i 2002. Men ifølge Jydske Vestkysten tyder endnu ikke offentliggjorte tal på, at danskernes klagelyst er stagnerende.

Ifølge direktør for Patientklagenævnets sekretariat, Peter Bak Mortensen, som har udtalt sig til avisen, skete der sidste år således kun en ubetydelig stigning.

Ny lovgivning har betydet, at alle amter har oprettet kontorer med patientvejledere, hvilket af sekretariatschefen fremhæves som en mulig årsagsforklaring til de færre klager.

Cirka 3.000 patienter klager hvert år. Til sammenligning har de praktiserende læger årligt 34 millioner patientkontakter og der er 1,1 million indlæggelsesdage på sygehusene.

VIGTIGT

Om udbringningen af Ugeskrift for Læger

Fra og med nr. 11 vil Ugeskriftet blive omdelt af Bladkompagniet. Det sker som en konsekvens af Post Danmarks massive forhøjelser af portoen for udbringning af blade og aviser. De fleste læsere vil derfor modtage Ugeskriftet søndag eller mandag af et bud fra Bladkompagniet. Der vil ikke stå navne og adresser på Ugeskriftet, da Bladkompagniet omdeler efter lister.

De læsere, som modtager Ugeskriftet på en postboxadresse, firma- eller hospitalsadresse, vil fortsat få bladet leveret af Post Danmark.

Vi håber, at den nye ordning kommer til at fungere tilfredsstillende.

Udebliver Ugeskriftet kan klager rettes til: Registreringsafdelingen, Linda Sørensen, ls@dadl.dk