KORT NYT

Gabestok light

> København

Lægeforeningen er tilfreds med, at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har fremsendt et nyt og modificeret forslag om offentliggørelse af afgørelser fra Patientklagenævnet. Jens Winther Jensen, den nyvalgte formand for Lægeforeningen, siger at han er glad for, at ministeren har lyttet til indvendingerne mod at offentliggøre alle klager, men forslaget har stadig nogle væsentlige mangler.

Det modificerede forslag går ud på, at kun grove og gentagne fejl skal offentliggøres. Det betyder med andre ord, at ikke alle Patientklagenævnets fældende afgørelser skal offentliggøres. Ifølge lovforslaget skal der ske en offentliggørelse af alle sager, hvor samme læge inden for fem år er blevet tildelt kritik af Patientklagenævnet tre gange uanset sagernes alvor. »Det er uacceptabelt kun at gå efter antallet uden at bedømme fejlene«, siger Jens Winther Jensen. Lægeforeningen mener, at det må være Sundhedsstyrelsen, som skal vurdere, om sagerne er så alvorlige, at klageafgørelserne skal offentliggøres med navns nævnelse: »Jeg mener, at tilsynet, dvs. Sundhedsstyrelsen skal ind over i forbindelse med offentliggørelsen«, siger Jens Winther Jensen.

Lovforslaget ventes til andenbehandling i Folketinget sidst i maj eller i begyndelsen af juni.

Afroamerikanske kvinder behandles for sent og for dårligt

> USA

Mange amerikanske kræftpatienter bliver behandlet for sent eller for dårligt og dør derfor senere af deres sygdom, end de havde behøvet.

Fx må sorte kvinder med brystkræft i gennemsnit vente tre måneder længere på at blive undersøgt og behandlet, end tilfældet er for hvide amerikanere i samme situation.

Det fremgår af en undersøgelse, der baserer sig på ca. 50.000 kvinder over 64 år, der alle har fået diagnosticeret brystkræft og som ifølge CNN blev fremlagt på et møde i the American Society of Clinical Oncology.

Selskabets formand udtaler i den anledning, at »en forsinkelse på to måneder kan reducere fem-årsoverlevelsen med 10-15 procent«.

Ifølge den forsker, der har stået i spidsen for undersøgelsen, er der ikke alene grund til at kritisere lægerne. Af interviews hun har foretaget med nogle af kvinderne, fremgår det, at afroamerikanske kvinder i højere grad ser bort fra fordelene ved screening, idet deres opfattelse er, at når brystkræft først er påvist, ja så vil de formentlig også dø af sygdommen.

Fedtfattig kost kan forebygge recidiv af brystkræft

> USA

Brystkræftpatienter, som indtager en fedtfattig kost, kan minimere deres risiko for at kræften vender tilbage. Af en nylig offentliggjort amerikansk undersøgelse fremgår det således, at de brystkræftpatienter, som efter enten lumpektomi eller mastektomi - og efterfølgende stråle- og/eller kemobehandling - indtog en fedtfattig kost, havde mere end 20 procent lavere risiko for recidiv over en femårig periode. Ud af 975 kvinder på en fedtfattig diæt, var der recidiv hos 9,8 procent, mens 12,4 procent af 1.462 kvinder, der spiste, som de hidtil havde gjort, oplevede, at kræften vendte tilbage.

Da undersøgelsesresultaterne - der ifølge BBC blev fremlagt på et netop overstået møde i the American Society of Clinical Oncology i Orlando - kun er marginalt statistisk signifikante, skal de bekræftes i andre undersøgelser, førend det anbefales brystkræftopererede kvinder at spise fedtfattigt.

Men ifølge Reuters vil en brystkræftekspert fra Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York City oven på undersøgelsesresultaterne ændre sin rådgivning til patienterne: »Tidligere sagde jeg, at der ikke er nogen grund til ikke at spise fedtfattigt. Nu vil jeg sige, at der er en grund til at spise fedtfattigt«.

Vegetarkost sænker kolesteroltallet

> USA

En fedtfattig diæt rig på grønsager, frugt, hele korn og bønner har dobbelt så stor evne til at sænke kolesteroltallet som tilfældet er for en konventionel fedtfattig diæt - også selv om de to diæter indeholder det samme antal kalorier og fedt.

Det fremgår af en ny undersøgelse, hvori konklusionen bl.a. er, at en fedtfattig diæt ikke altid får kolesteroltallet til at falde, fordi den ikke indeholder de rigtige ingredienser. Hidtil har man ifølge forfatterne været for fokuseret på, hvad man skal undgå at spise, frem for på, hvad det vil være godt at indtage.

Forskerne har undersøgt 120 voksne i alderen 30-65 år. Alle havde et LDL-kolesterol på 3,3-4,8 mmol/l. Enogtres af de frivillige indtog en konventionel fedtfattig diæt, som bl.a. inkluderede frossen pizza og kalkunsandwich. De resterende 59 deltagere spiste en plantebaseret kost bestående af kornprodukter med hele korn, salat, bønner og grønsagssuppe.

Begge diæter indeholdt den samme mængde fedt, proteiner, kulhydrater og kolesterol. Efter en måned havde begge grupper opnået at sænke deres kolesteroltal. Men mens de, der spiste den konventionelle kost, havde sænket kolesteroltallet med gennemsnitligt 4,6 procent, havde gruppen, der spiste mange frugter og grønsager, sænket deres kolesteroltal med gennemsnitlig 9,4 procent.

Læs evt. mere i Ann Intern Med 2005;142:725-33.

Læger får bøvl med momsen

> København

En lang række af de erklæringer, som landets over 3.000 praktiserende læger og speciallæger udskriver, bliver nu belagt med moms. Det gælder fx helbreds-erklæringer i forbindelse med udstedelse af kørekort og erklæringer til brug for forsikrings- og pensionsordninger. Ydelser, der hidtil har været fritaget for moms.

De nye momsregler betyder ifølge Erhvervsbladet en solid mængde administrativt arbejde til lægerne, der fremover skal momsregistrere deres virksomheder og udarbejde et momsregnskab, hvis de har en indtægt på mere end 50.000 kr. om året på at lave erklæringerne.

De nye regler er en direkte følge af to domme fra EF-Domstolen, der blev afsagt i 2003, og som slår fast, at ydelser hos de praktiserende læger kun er fritaget for moms, når det drejer sig om behandling og forebyggelse.

Til gengæld skal der svares moms af ydelser, der skal bruges til retslige eller økonomiske forhold.

Mere sikker fosterdiagnostik

> København

Undersøgelse af en blodprøve taget tidligt i graviditeten, hvor mængden af stoffet ADAM12 bestemmes hos den gravide, kan sige noget om risikoen for, at fosteret lider af Downs syndrom. Sammen med dobbelttest og nakkefoldsscanning - to undersøgelser, som er ved at blive indført i store dele af landet - vil ADAM12-blodprøven kunne reducere antallet af moderkageprøver, idet det bliver muligt mere præcist at finde de gravide, som har høj risiko for at have et barn med Downs syndrom.

Ifølge Jennie Laigaard, ph.d.-studerende på Københavns Universitet og Statens Serum Institut - der sammen har udviklet testen - er der tale om et væsentligt gennembrud inden for fosterdiagnostikken.

ADAM 12-metoden anvendes bedst tidligt i graviditeten, og sammen med andre nye markører er det dermed muligt at gennemføre en serumscreening endnu tidligere end i dag. Ifølge afdelingslæge Michael Christiansen fra Statens Serum Institut vil man måske kunne lave en risikovurdering så tidligt som i 7-8 graviditetsuge.

Afrusning på hospitalerne

> København

Politiet skal ikke i fremtiden passe på fulde folk i detentionerne - det skal hospitalerne. I hvert fald hvis det står til Visionsudvalget, der netop har præsenteret sit oplæg til fremtidens politi.

Tidligere har politifolk i samarbejde med de lokale læger tilset de anbragte i detentionerne, og der har ofte været kritik af, at det tilsyn er utilstrækkeligt.

Der vil fortsat være detentioner på politistationerne, som kan bruges til venterum inden afhøring under kortere anholdelser.

Men fulde folk hører ikke hjemme på hospitalerne, mener formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), og afviser dermed umiddelbart Visionsudvalgets forslag: »Det er rigtigt, at den rent medicinske opfølgning og kontrol med, at de bliver afruset, er en lægelig opgave, men den adfærd, som de har og som i nogle tilfælde er voldelig, hører ikke hjemme på et sygehus. De kommer jo ind sammen med mennesker med akut hjertestop og små børn, der skal behandles på skadestuen. Det er en sammenblanding af patientkategorier, som vil give store problemer på sygehusene, siger Bent Hansen til Ritzau.

Han foreslår i stedet at styrke det lægelige tilsyn i detentionerne.

Mere fokus på kræftforebyggelse og livet efter kræft

> København

Det er ikke nok at studere celler for at finde ud af, hvad man kan gøre for at få kræftsvulster til at forsvinde. Det er vigtigt at tage fat i ondets rod og finde ud af mere om, hvorfor kræft overhovedet opstår: »Og med de virkelig gode forudsætninger, vi har i vores del af verden, er det oplagt at lægge kræfterne der«, udtaler Kræftens Bekæmpelses formand, cheflæge Anne Thomassen, på foreningens hjemmeside.

Anledningen er, at Nordisk Cancer Union (NCU), der en sammenslutning af kræftforeninger i Norden, vil satse godt 40 millioner kroner de næste fem år på at styrke forskning i kræftårsager, kræftforekomst og forløb af kræftsygdomme

Ingen andre steder i verden har man samlet så meget viden om kræftpatienter, deres sygdomshistorie, behandling og udfaldet af deres sygdom, som man har i Norden.

Det vurderes, at omkring 85 pct. af alle kræfttilfælde skyldes skadelige påvirkninger fra miljø og livsstil. Men i dag kender man kun til de konkrete årsager til 35 pct.

Endvidere: Flere og flere overlever sygdommen. Derfor stiger behovet for at undersøge, hvordan man bedst lever med de fysiske men fra behandlingerne og de psykiske og sociale eftervirkninger, der kommer af at have eller have haft en livstruende sygdom.

Områderne prioriteres efter NCU's opfattelse ikke højt nok i forskningen på universiteterne og i industrien.

Derfor får de højeste prioritet, når unionen skal vurdere forskningsansøgninger i perioden 2006 til 2010.

Kan vi rumme viden

> USA

Forskere på det amerikanske National Human Genome Research Institute, NHGRI, vil nu undersøge, om det gør os syge at høre sandheden om vores gener?

Fire hundrede frivillige har meldt sig til at få dele af deres DNA kortlagt. Forsøgspersonerne er raske i dag, men kortlægningen af deres gener vil formentlig afdække DNA-sekvenser, som giver en øget risiko for sygdom.

Inden testen vil alle forsøgspersonerne gennemgå omfattende fysiske og psykiske test, som vil blive gentaget løbende. Hele forsøget skal vise, om forsøgspersonerne med kendskab til en bestemt sygdomsrisiko udvikler sig anderledes end dem, der ikke har fået de dårlige nyheder.

Sygehusejerne først med fælles it-arkitektur i det offentlige

> København

Amtsrådsforeningen, amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har ifølge MANDAT netop fremlagt et fælles forslag til de arkitekturprincipper, der skal gælde for den omdiskuterede elektroniske patientjournal: EPJ. Det sker i rapporten »Fælles arkitekturprincipper for EPJ«. Sundhedssektoren er dermed den første sektor, der konkret udmønter det arbejde, som Videnskabsministeriets Hvidbog om it-arkitektur startede i 2003.

Ifølge formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), er rapporten endnu et bevis på, at amterne og H:S er i stand til at løse de udfordringer, som man står over for i fremtiden.

Læs hele rapporten på: www.arf.dk/NR/rdonlyres/em3obzdnhnsihivl6psvfycu2d5kimriqi7kp5unx54xoiy…

Støtte til dansk biotekselskab fra EU

> København

EU har bevilliget 2,7 millioner kroner til det danske biotekselskab Virogates, så selskabet kan udvikle diagnoseværktøj til vurdering af tuberkulosebehandling. I dag er det ikke muligt effektivt at måle effekten af behandlingen. Bevillingen fra EU er ifølge Børsen givet inden for rammerne af et initiativ, der skal være med til at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i bekæmpelsen af fattigdomsrelaterede sygdomme. Virogates projektforslag er udarbejdet sammen med Bandim Health Project i Guinea-Bissau.

Hjemmetest for klamydia kan bremse smittespredningen

> Århus

Et forsøg i Århus Amt, hvor man har udsendt hjemmetest for klamydia til unge i alderen 21-23 år, har ført til, at 19 gange så mange mænd og fire gange så mange kvinder blev testet, som når de praktiserende læger følger deres sædvanlige procedurer. Der blev dermed også påvist og behandlet flere klamydiasmittede blandt dem, der fik tilsendt hjemmetest, end i kontrolgruppen. Og på længere sigt kan man ifølge amtet forvente, at screening forebygger tilfælde af ufrivillig barnløshed.

Screening af unge i hele landet er således en mulig strategi til at bremse smittespredningen.

De unge får tilsendt en pakke med udstyr, så de selv kan tage en prøve og sende den videre til et laboratorium. Hvis det viser sig, at de har klamydia, skal de kontakte deres læge, som kan behandle infektionen og samtidig tilbyde at sende et hjemmetestsæt til deres partnere.

Det skønnes, at op mod 40.000 danskere kan være smittet med kønssygdommen klamydia. Men mange får ingen symptomer, opdager det ikke og smitter med stor sandsynlighed deres partnere.