Kort nyt

Chokoladecigaretter vækker vrede

> Storbritannien

Der er lagt pres på den britiske regering for at den skal sætte en stopper for, at tobaksfirmaer tilsætter smagsstoffer til cigaretter.

Det sker efter at det er kommet frem, at British American Tobacco (BAT) har udført forsøg med cigaretter tilsat chokolade- og alkoholsmag, ligesom firmaet har testet smagstilsætning af vanilje, sherry og ahornsirup.

Kritikerne mener, at det vil kunne opmuntre børn til at begynde at ryge, hvilket afvises af en talsmand for firmaet til BBC. Han påpeger endvidere, at BAT ikke er alene om at eksperimentere med cigaretternes smag og at de »ikke lægger skjul på det«.

Den britiske lægeforening finder det »afskyeligt, at tobaksindustrien forsøger at friste børn til at begynde at ryge«.

Ny befrugtningslov lagt på køl sommeren over

> København

At revidere loven om kunstig befrugtning er så svær en politisk manøvre, at Folketinget udskyder den bebudede lovændring til efteråret.

Grunden er, at der er så mange uafklarede spørgsmål, som politikerne ikke mente de kunne nå at behandle færdig, inden de forleden gik på sommerferie.

Regeringen har foreslået, at opbevaringstiden for æg i fryseren forlænges fra to til fem år, at det offentlige kun skal tilbyde hjælp til ét barn, og at lægerne skal vurdere, om de barnløse er egnede til at modtage kunstig befrugtning.

Dertil kommer, at et flertal uden om regeringen ønsker, at alle kvinder skal kunne donere æg - ikke som i dag kun kvinder der selv er i fertilitetsbehandling. Desuden går Socialdemokraterne, De radikale og SF ind for at give lesbiske og enlige adgang til kunstig befrugtning.

Mange psykisk syge ubehandlede

> Schweiz

I mange europæiske lande og USA går mennesker med alvorlige psykiske lidelser rundt uden at modtage behandling.

Det fremgår af en stor undersøgelse, som verdenssundhedsorganisationen WHO har udført, og som er publiceret i Journal of the American Medical Association.

Undersøgelsen viser, hvor udbredt psykiske lidelser er i verden, og at knap halvdelen af dem, som er syge - til trods for mange tilgængelige behandlingsmetoder - ikke bliver behandlet.

Data er indsamlet i perioden 2001-2003 fra så forskellige lande som USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Colombia, Mexico, Belgien, Holland, Spanien, Kina og Japan - i alt 60.000 mennesker verden over er blevet er interviewet. Prævalensen af mennesker som i 2003 havde haft en eller anden form for psykisk lidelse, varierede fra 4,3 procent i Kina til 26,4 procent i USA.

Mellem 33 og 80 procent af samtlige tilfælde blev kategoriseret som milde psykiske lidelser. Alvorlig psykisk lidelse blev i undersøgelsen defineret som ikke at kunne klare at leve et normalt liv.

Mellem 35,5 procent og 50,3 procent fra denne kategori fik ingen behandling overhovedet.

Læs mere i JAMA 2004;291:2581-90

Stort tv-forbrug kan medføre søvnproblemer

> Storbritannien

Teenagere, som tilbringer mere end tre timer om dagen foran fjernsynet, har risiko for at udvikle søvnproblemer senere i livet. Det konkluderer forskere på baggrund af interviews med 759 mødre og deres afkom tre gange i løbet af teenageårene. Blandt de 14-årige, som havde mindre besvær med at få en god lang nattesøvn, var dem, som så tv mindst tre timer dagligt, mere end dobbelt så tilbøjelige til - når de blev 16 og 22 år - at have svært ved at falde i søvn og til at vågne op flere gange i løbet af natten.

De teenagere, der som 14-årige så tv mindst en time dagligt og som i sekstenårsalderen begrænsede fjernsynskigningen til mindre end en time, viste sig at reducere risikoen for søvnproblemer, når de blev ældre.

Flere undersøgelser har beskæftiget sig med sammenhængen mellem tv-forbrug og søvnproblemer, men kun få har koncentreret sig om, hvorvidt man ser tv, fordi man ikke kan falde i søvn, eller om tv-kigningen i sig selv skaber søvnproblemer.

Læs mere i Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine

Sundhedsstyrelsen på mælkekartoner skaber kritik

> København

Sundhedsstyrelsens direktør Jens Kr. Gøtrik beklager en tekst på mejeriproducenten Arlas økologiske mælkekartoner, hvor en projektleder i styrelsen fortæller, at økologi er godt, og at det altid er økologiske varer, der havner i indkøbskurven, når hun køber ind.

Det har fået både politikere og eksperter til at kritisere styrelsen for bl.a. at promovere et enkelt firmas produkter.

Jens Kristian Gøtrik erkender i P1-Morgen, at styrelsen har begået en fejl. At det slet ikke har været meningen, at Arla skulle bruge Sundhedsstyrelsens navn på mælkekartonerne, men at styrelsen alene ønskede sig en partner, der ville hjælpe dem til at få budskabet om 30 minutters daglig motion ud til danskerne: »Min opfattelse var, at Arlas gevinst var, at de ville bruge det internt i virksomheden og dermed fremstå som en sund virksomhed ... Der er helt klart sket en fejl internt i Sundhedsstyrelsen i og med at de tekster, der står på kartonerne, er godkendt,« udtaler medicinaldirektøren.

Ikke et eneste af de fire budskaber på mælkekartonerne fortæller, at alle skal bevæge sig mindst »30 minutter om dagen«, men kampagnelogoet optræder dog på siden af kartonen.

Lægetidsskrifter lavprioriterer større globale sygdomme

> Schweiz

Kun få kontrollerede, randomiserede undersøgelser i de førende internationale lægetidsskrifter tager fat på de store sundhedsproblemer, som berører hovedparten af verdens befolkning. Det fremgår af en analyse af publicerede undersøgelser i seks førende lægetidsskrifter i 1999.

Kun 16 procent af de publicerede undersøgelser beskæftigede sig med mindst en af de ti største hovedårsager til sygdom. Syv af de 35 mest dødelige og invaliderende sygdomme var ikke genstand for undersøgelse i nogen af de publicerede artikler.

Af de 286 publicerede undersøgelser tog de 43 procent fat på en af 35 vidt udbredte sygdomme. Af disse var iskæmisk hjertesygdom, hiv og aids de mest undersøgte sygdomme.

Ifølge Global Forum for Health Research bliver mindre end ti procent af midlerne til forskning i sundhed anvendt til sygdomme, som udgør 90 procent af verdens samlede sygdomsbyrde.

Mangel på relevant forskning, vanskeligheder med publikationsprocessen - som fx manglende evne til at skrive på engelsk - og redaktionel præference for vestlig kultur er ifølge forskere fra ulandene nogle af barriererne.

Læs mere i CMAJ 2004;170:1673-88

12 mio. kroner til stamcelleforskning

> Odense

Fyns Amts økonomiudvalg har netop bevilget 12 mio. kroner over tre år til forskning i behandling med stamceller. Forskningen vil ske i samarbejde med andre amter og Syddansk Universitet.

Ifølge Fyns Stiftstidende er Center for Stamcellebehandling murstensløst og opbygges af et samarbejde mellem eksisterende afdelinger på Odense Universitetshospital under ledelse af professor Henning Beck-Nielsen.

Konkrete formål med centret er bl.a. at påbegynde et program med forskningsbaseret protokolleret eksperimentel behandling af visse sygdomme med voksne stamceller fra patienten selv, og at udvikle embryonale stamceller til uddifferentiering in vitro med henblik på transplantation.

Forskningen retter sig i første omgang mod behandling af koldbrand hos diabetikere og blodprop i hjertet.

Forkert brug af medicin er sundhedsudøvernes ansvar

> København

Ansvaret for at patienterne tager deres medicin korrekt, påhviler i høj grad almen praksis, hospitaler og apoteker. Når således cirka hver 3. patient ikke tager sin medicin som foreskrevet, skyldes det udelukkende sundhedsudøvernes uopmærksomhed.

Det mener Susanne Engstrøm, formand for Farmakonomforeningen, hvis cirka 3.000 farmakonomer støtter op om intentionerne i Apotekerforeningens undersøgelse af »forkert brug af medicin«, der bl.a. viser en forekomst af lægemiddelrelaterede indlæggelser på op til 14 procent.

De »skræmmende tal« viser ifølge Susanne Engstrøm, at det kun kan gå fremad. Ud over dosisdispensering og de medicinske patientjournaler - som vil gøre det nemmere for sundhedspersonale at håndtere de forskellige typer medicin, som patienter med flere sygdomme skal indtage - består den største udfordring ifølge Farmakonomforeningen i forbedret kommunikation.

Det gælder både dialogen med patienten i almen praksis, på hospitaler, plejehjem og på apoteket. Men endnu vigtigere er kommunikationen mellem de forskellige sundhedsudøvere: »Det er som om samarbejdet - f.eks. mellem patientens praktiserende læge og lokale apotek - næsten er fraværende«, udtaler Susanne Engstrøm.

Alternative behandlere godkendes

> København

Zoneterapeuter, akupunktører og andre alternative behandlere kan fremover med godkendelse fra deres respektive brancheforeninger kalde sig Registreret Alternativ Behandler (RAB). En godkendelse vil ifølge Politiken blandt andet kræve mindst 660 undervisningstimer samt et kendskab til psykologi og etiske retningslinjer på området. Sundhedsstyrelsen hilser godkendelsesordningen velkommen: »Brugere af alternativ behandling kan være sikre på, at registrerede behandlere skal overholde visse basale krav til uddannelse og skal overholde et sæt etiske regler.

Disse krav opfyldes bestemt ikke af alle, som udøver alternativ behandling i dag«, siger overlæge Michael von Magnus, formand for Sundhedsstyrelsens råd vedrørende alternativ behandling, til avisen.

BMJ-redaktør træder tilbage

> Storbritannien

Redaktøren for British Medical Journal igennem de seneste 25 år, Richard Smith, træder tilbage til fordel for en stilling som leder for en nyoprettet europæisk afdeling af det amerikanske selskab UnitedHealth Group - det største amerikanske selskab inden for private sundhedstjenester.

Præsident for selskabet er Simon Stevens, tidligere sundhedspolitisk rådgiver for premierminister Tony Blair.

Ifølge en repræsentant for British Medical Association har Richard Smith været en fremragende redaktør og leder i BMJ, som har formået at forbedre BMJ's indflydelsesevne og omdømme verden over.

De første danske paramedicinere

> Silkeborg

Tolv erfarne ambulancereddere har som de første færdiggjort uddannelsen som paramedicinere på SOSU Skolen i Silkeborg.

Hermed har det danske ambulancevæsen ifølge landsklubformand Palle Thirstrup fået et længe savnet kvalitetsmæssigt løft: »Paramedicinerne vil fremover kunne løse en lang række mere komplicerede opgaver, end dem vi i dag løser med almindelige ambulancer.

Det kan f.eks. være at ledsage patienter til specialsygehuse eller specialafdelinger ... Men også på det akutte indsatsområde vil paramedicinerne kunne løse en række opgaver, som traditionelt har været løst af tilkaldte læger«, udtaler Palle Thirstrup.

Drenge med kønsmisdannelser undersøges for miljøgifte

> København

Forskere på H:S Rigshospitalet tager nu fat på at måle koncentrationen af en lang række miljøstoffer i fedtvævet hos drengebørn, der lider af kryptorkisme.

Baggrunden for undersøgelsen er, at et stort antal drenge i Danmark fødes med kønsmisdannelser som fx kryptorkisme. Også dårlig sædkvalitet og høj hyppighed af testikelkræft er kendetegnende for Danmark: »Vi ved ikke præcis, hvorfor så mange danske drenge fødes med kønsmisdannelser. Men kemikalier i vores miljø - såkaldte hormonforstyrrende stoffer - kan være medvirkende«, udtaler Katharina Main, projektansvarlig afdelingslæge på Rigshospitalet ifølge Ritzau. Hidtil har man kun målt koncentrationer af miljøstoffer i fedtvævet hos forsøgsdyr.

Inge Genefke kommandør i Chile

> København

Den internationalt anerkendte danske forkæmper i kampen mod tortur, læge Inge Genefke fra Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), bliver nu chilensk kommandør. Hun dekoreres som kommandør af den fornemste chilenske orden, Bernardo O' Higgins ordenen. Inge Genefke har gennem mange år haft et tæt forhold til Chile. Der var mange chilenere blandt de første torturofre, som kom i rehabilitering, efter at den danske læge havde etableret verdens første rehabiliteringscenter for torturofre i København.

Inge Genefke er tidligere blandt andet udnævnt til fransk kommandør som modtager af »Commandeur de la Légion d' Honneur«, og hun har fået den alternative Nobelpris, The Right Livelihood Honorary Award.