Kort nyt

Sex på tv styrer unges sexliv> USA

Teenagere, som ser meget fjernsyn med seksuelt indhold, er dobbelt så tilbøjelige til at indlade sig på et samleje end de jævnaldrende, som kun ser få udsendelser af denne type. Ligesom de også er mere tilbøjelige til at afprøve andre seksuelle varianter som fx oralsex. Og det uanset om der er tale om programmer, hvor der kun bliver talt om sex eller udsendelser, hvor sex er udtrykt mere eksplicit.

Det fremgår af en amerikansk undersøgelse af 1.792 unge i alderen 12-17 år, som er blevet udspurgt om deres seervaner og deres seksuelle adfærd.

Der er ifølge forskerne selv tale om det hidtil stærkeste bevis på, at det seksuelle indhold i fjernsynsudsendelser opmuntrer unge til at tage initiativ til samleje eller anden seksuel aktivitet. Faktisk er tv's påvirkning så stor, at selv kun en moderat ændring i det seksuelle indhold vil have betydelig effekt på de unges seksuelle adfærd.

Amerikanske børn ser i gennemsnit tre timers fjernsyn om dagen, og hovedparten af de udsendelser der handler om sex sendes ikke sent om aftenen eller efter midnat - men i prime time.

Tidligere undersøgelser har påvist, at to tredjedele af samtlige underholdningsprogrammer på tv har sex som omdrejningspunkt.

Læs mere i Pediatrics 2004;11:280-289

Fokus på lægers anvendelse af tortur
> USA

Den britiske organisation Medical Foundation for the Care of Victims of Torture, har ifølge British Medical Journal bedt den amerikanske lægeforening, American Medical Association, om at iværksætte en officiel undersøgelse af sundhedspersonale - herunder amerikanske læger ansat i forsvaret.

Baggrunden er de beskyldninger, som for nylig blev fremsat af professor Steven Miles i tidsskriftet Lancet. På baggrund af dokumenter fra amerikanske myndigheder, konkluderede han, at amerikanske militærlæger ikke har værnet om menneskerettighederne for de irakiske og afghanske fanger, der er i amerikansk forvaring. F.eks. ved at samarbejde med forhørsledere eller voldelige vagter, og kun i ringe grad vidererapportere de skader og dødsfald, som har været følgerne af den voldelige adfærd. Medical Foundation for the Care of Victims of Torture har endvidere anmodet om, at der sættes ind med disciplinære straffe over for medlemmer, som bevidst har forbrudt sig mod medicinsk-etiske principper.

Stofmisbrugeres gennemsnitlige levetid forhøjet
> København

Mens gennemsnitsalderen ved død for en stofmisbruger er cirka 42 år, er den blandt resten af befolkningen 74,9. Og mens dødsårsagen blandt ikkestofmisbrugere primært er kræft og hjerte-kar-sygdomme, er det død som følge af ulykker og skader, der er de største dødsårsager blandt stofmisbrugere.

Det fremgår af opgørelsen »Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996-2002«, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

Men faktisk er den gennemsnitlige levetid for narkomaner steget med godt syv år i den undersøgte periode. Kvindelige narkomaner bliver i gennemsnit 44,5 år, mens mændene kun når at runde de 41 år.

I Sundhedsstyrelsen mener man, at methadonbehandlingen har haft afgørende betydning. Men også muligheden for, at stofmisbrugere kan få gratis sprøjter, har haft en positiv effekt, idet risikoen for infektioner mindskes betydeligt. Derudover bliver misbrugerne ifølge Sundhedstinget ældre, inden de begynder med injektion, fordi de starter med rygeheroin. Dette betyder igen, at infektionstilfældene mindskes.

Læs mere på http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2004/14_04.pdf

Ansatte i form præsterer mest
> USA

Jo bedre i form man er, desto mere præsterer man på sit arbejde. Den fysiske form påvirker i høj grad både kvaliteten og kvantiteten af ens arbejde. Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse, hvor forskerne har set på helbreds- og livsstilsfaktorer hos 683 ansatte inden for forskellige erhvervsområder.

De medarbejdere, der var meget eller moderat fysisk aktive, præsterede mere arbejde og af en højere kvalitet end deres mere slappe kolleger.

Overvægt havde en markant negativ indflydelse på arbejdet, mens svær overvægt desuden var forbundet med et større antal sygedage.

Læs mere i J Occup Environ Med 2004:46:19-25

Lungekræftpatienter udredes ikke inden for tidsfristen
> København

Ingen af landets amter er i stand til at udrede lungekræftpatienters sygdom inden for de fire uger, der er sat som standard for god behandling. Det fremgår af nye tal, som Det Nationale Indikator Projekt (NIP) netop har offentliggjort for hele 2003.

På landsplan venter en tredjedel af patienterne mere end fire uger, hvilket også var tilfældet i første halvår af 2003.

Et andet kvalitetsproblem, som rapporten peger på, er, at man mange steder i landet er langt fra at efterleve den standard, at 25 procent af lungekræftpatienterne bør kunne henvises til operation med helbredende sigte.

Tallene på såvel landsplan som for de enkelte amter kan læses på www.sundhed.dk

Atkins-diæt er ikke farlig
> København

Der er øjensynlig ingen grund til at være nervøs for at gå på en kortvarig slankekur af den slags, som den nu afdøde amerikanske diætguru Dr. Atkins har fristet verdens overvægtige med. Kuren, der tillader et stort indtag af kød, smør og andre fede mælkeprodukter og kun få kulhydrater, kan give et betragteligt vægttab på kort sigt - ikke kun af væske, men af fedt. På længere sigt er der ingen dokumentation for ekstra vægttab i forhold til andre kure, ligesom risikoen for bivirkninger ved denne og andre tilsvarende lavkulhydratkure øges: fx hovedpine, muskelsvaghed, kramper og diarré.

Det er konklusionen i en dansk undersøgelse af den videnskabelige litteratur, der vedrører kure, hvor der - som i Atkinskuren - er skåret ned på indtaget af kulhydrater og skruet op for proteinerne.

»Atkinskuren er på mange måder bedre end sit rygte. Alt dette med, at den er skadelig og måske endda direkte farlig at følge, kan vi ikke finde belæg for - i hvert fald ikke, så længe kuren følges på kort sigt. Det passer heller ikke, at det kun er væske, man taber, for det er faktisk fedt. Ved længere tids brug er perspektiverne straks mere usikre, både hvad angår vægttab og eventuel skadelighed,« udtaler en af forfatterne, ernæringsforsker, professor, dr.med. Arne Astrup, Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen, til Politiken.

Læs mere i Lancet 2004;364:897-899

Sundhedspersonale skal lære om islam
> København

I slutningen af september sætter en gruppe sygeplejersker, læger og andre ansatte inden for sundhedsområdet sig på skolebænken for at lære mere om islam. Det er Islamisk-Kristent Studiecenter, der ifølge Kristeligt Dagblad har taget initiativ til at lade muslimer forestå et kursus om islams forhold til sygdom, lidelse og død. Initiativet er et led i et større projekt, der har som mål at etablere en egentlig omsorgstjeneste blandt patienter og pårørende med muslimsk baggrund, så de kan rykke ud på hospitalerne og tale med patienter i krise. Senere på efteråret arrangeres der derfor en kursusrække om omsorg, der retter sig mod muslimer, der gerne vil stå til rådighed som samtalepartnere.

Mammografi nedbringer risikoen for at kræften kommer igen
> Finland

De kvinder, der får påvist brystkræft via mammografi, har lavere risiko for, at kræften vender tilbage efter afsluttet behandling, end tilfældet er for dem, hvor tumoren opdages på anden vis.

Sidstnævnte gruppe har ifølge en finsk undersøgelse 90 procent højere risiko for, at kræften dukker op igen andetsteds i kroppen inden for de næste ti år.

Undersøgelsen baserer sig på 2.842 kvinder udvalgt fra det finske cancerregister, som fik diagnosticeret brystkræft i 1991 eller 1992, og som gennemsnitligt har været fulgt i næsten ti år.

Læs mere i JAMA 2004; 292:1064-1073

Passiv rygning kan ikke fjernes ved frivillige ordninger
> København

Et totalt forbud mod rygning i restauranter og barer vil være den billigste og mest effektive metode til at afværge, at man udsættes for passiv rygning. Bekymringen for økonomisk tab har vist sig ikke at være rigtigt. Der er flere kunder, der angiver, at de hyppigere vil besøge restauranter og barer med rygeforbud, end der er kunder, der siger, de vil besøge restauranter og barer i mindre omfang. I Danmark dør hvert år 47 af passiv rygning på arbejdspladsen. Det er især medarbejdere i restaurationsbranchen, der er udsat.

Det fremgår af en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet, der har beregnet, at der i restaurationsbranchen i Danmark forekommer mellemfem og ti dødsfald og 86 sygdomstilfælde pr. år, der kan tilskrives udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen.

Risikoen for lungekræft ved passiv rygning for ikkerygere er øget med omkring 25 procent i forhold til ikkeudsatte, og risikoen for de mest udsatte job er omkring 100 procent over risikoen for ikkeeksponerede ikkerygere.

Risikoen for hjertesygdom ved passiv rygning for ikkerygere er øget med 30 procent, og for de mest udsatte grupper på arbejdspladsen tyder undersøgelser på, at risikoen er omtrent tre gange større end for ikkeudsatte.

Læs mere i rapporten »Passiv rygning - et problem i restaurationsbranchen«, der kan downloades via www.ami.dk

Bevar forskningstræningen
> Danmark

Ugeskriftet videnskabelige redaktion er stærkt bekymrede over de verserende rygter, der taler om afskaffelsen af de 12 ugers forskningstræning, der var planlagt som et obligatorisk element i fremtidens speciallægeuddannelse.

»Hvis ikke læger ved, hvordan man skal bruge nye forskningsresultater, er det ikke muligt at opretholde kvaliteten af behandlingen i det danske sundhedsvæsen.

Vi kan i Danmark ellers være stolte af, at der i lægernes nye videreuddannelse er defineret, at en af de syv roller, der skal tillæres, er akademikerrollen.

Denne stolthed skal også ses på baggrund af en international bekymring over den medicinske uddannelses mangel på forskertræning. British Medical Journal har f.eks. initieret en kampagne ,to improve academic medicine` (BMJ 2003 p 1001 og 2004 p 597). Det vil være trist, hvis vi slukøret må slutte os til det kor, fordi der nu bliver lukket for kassen,« udtaler professor, dr.med. Torben Schroeder, chefredaktør for den videnskabelige del af Ugeskrift for Læger.

Han opfordrer Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, som holder møde på onsdag den 15. september, til ikke at beskære de 12 ugers forskertræning.

Børns vægt registreres ikke
> København

Ingen ved nøjagtigt, hvordan det egentlig ser ud med danske børns vægt. Og det selv om alle børn regelmæssigt måles og vejes, når de går i skole. Der laves nemlig ikke statistik på tallene.

»Det er simpelthen rablende vanvittigt, at vi ikke kan få en samlet, landsdækkende opgørelse,« udtaler professor i børneernæring ved Landbohøjskolen, Kim Fleischer Michaelsen til Information.

Specialkonsulent Ulla Hølund fra Sundhedsstyrelsen er enig i, at en national statistik ville være et vigtigt værktøj: »Vi har nogle tal fra et repræsentativt udsnit af kommuner, men da er de 7-8 år gamle,« udtaler hun til avisen, der skriver, at den manglende statistik skyldes, at sundhedsplejen på skolerne foregår i kommunalt regi. Det betyder, at Sundhedsstyrelsen ikke har mulighed for at pålægge skolelægerne bestemte opgaver.

Tidligere H:S-direktør ny forskningschef i Lundbeck
> København

Erik Juhl, tidligere administrerende direktør for H:S i perioden 1995-2002 - og senest overlæge ved H:S Enhed for Patientsikkerhed - er udnævnt til forskningschef i Lundbeckfonden. Erik Juhl tiltræder stillingen pr. 1. november 2004 og afløser Henrik Hertz, som går på pension ved årsskiftet.