Kort Nyt

Forskere presset til ikke at publicere> USA

Computerfirmaet IBM har nedlagt forbud mod at to epidemiologer publicerer en undersøgelse, der skulle dokumentere en øget dødelighed som følge af hjerne-, nyre-, blod- eller hudkræft blandt ansatte hos IBM og lignende virksomheder, der producerer materialer med halvledere og andre giftstoffer.

Ifølge Science - som beretter historien - har IBM hyret sin egen ekspert til at udføre en analyse af data.

Forfatterne har bl.a. gennemgået 33.000 dødsattester for tidligere IBM-ansatte, der har arbejdet for IBM i mere end tre årtier.

Materialet er udleveret af IBM i forbindelse med at flere tidligere arbejdere og deres familier har anlagt sag mod IBM, og det er disse advokater der har betalt for den kontroversielle undersøgelse, som bl.a. er udført af epidemiologen Richard Clapp fra universitetet i Boston. Artiklen var planlagt til at udkomme i en kommende specialudgave af tidsskriftet Medical Clinics of North America.

Fire peer reviewere havde godkendt artiklen, men pludselig trak forfatterne den tilbage, efter han af en af IBM's advokater var blevet advaret mod at publicere sit arbejde. En advarsel, der ifølge redaktøren for tidsskriftet antaster den videnskabelige og akademiske frihed. Nej, siger IBM's advokater: De anvendte data er fortrolige. Derudover beskriver en IBM-advokat undersøgelsen som »junk science«.

Genfejl kan måske forklare ringe sædkvalitet
> Portugal

En fjerdedel af mænd med dårlig sædkvalitet har ifølge en portugisisk undersøgelse vist sig at have fejl på det samme gen. Ifølge udtalelser fra en af forfatterne til en artikel i New Scientist, hvor undersøgelsen er offentliggjort, kan det betyde, at andre gener heller ikke virker.

Forskerne ved ikke, om genfejlen er den direkte årsag til det lave antal sædceller, men de er sikre på, at der er en forbindelse, og at genfejlen er arvelig. Jo færre sædceller der er, jo større er risikoen for at videreføre det defekte gen.

Genfejlen kan også have alvorlige konsekvenser for fostret. Forskerne mistænker det defekte gen for at påvirke udviklingen af moderkagen, hvilket kan influere negativt på, hvordan det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen og på selve udviklingen af fostret.

Læger bør gå i hvidt
> Storbritannien

Mens hvide kitler ikke er synderlig populære blandt læger, er det den påklædning, deres patienter foretrækker at se dem i.

En britisk undersøgelse af henholdsvis 276 patienters og 86 lægers præferencer har i British Medical Journal fundet, at hvide kitler er mere end dobbelt så populære blandt patienterne som blandt lægerne.

Præferencen for hvide kitler er størst blandt patienter fra 70 år og opefter.

Kun hver ottende læge der indgik i undersøgelsen, bærer den hvide kittel. Syv ud af ti læger finder, at kitlen udgør en infektionsrisiko, mens seks ud af ti finder kitlerne både for varme og ubekvemme at bære.

Ældre læger samt kirurger og gynækologer er mere tilbøjelig til at foretrække hvide kitler, mens psykiatere og pædiatere er de mindst tilbøjelige til at gå ind for det traditionelle look.

Halvdelen af de læger, der mener, at hvide kitler er den rette dresscode, bærer dem aldrig. Kun syv ud af de 86 læger trækker i den hvide kittel hver dag.

Mens patienterne vurderer, at hvidkitlede læger er nemmere at spotte, gør forfatterne til undersøgelsen opmærksom på, at adskillige andre sundhedspersoner også går i hvidt, hvorfor den hvide kittel ikke er særlig god til at identificere en læge.

Læs mere i Postgrad Med 2004;80:284-6

Tobakken rammer de fattige
> Schweiz

Af verdens 1,3 milliarder rygere er hele 84 procent bosiddende i udviklingslandene.

I stedet for at købe mad bruger de fattige en stor del af deres sparsomme indtægt på tobak.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er der tale om en ond cirkel, idet rygningen fører til lavere indtægt, lavere produktivitet, sygdom og død. Således bruger fx de fattigste husholdninger i Bangladesh næsten ti gange så mange penge på tobak som på uddannelse.

Ifølge WHO's beregninger kunne disse penge brødføde 10,5 millioner mennesker svarende til, at 350 børn under fem år dagligt ville kunne undgå at dø af sult.

Også i ilandene er det de fattige, som ryger mest.

Danske kvinder har den højeste dødelighed i Norden
> København

Dødeligheden for danske kvinder ligger markant højere end dødeligheden for kvinder i de øvrige nordiske lande.

Det fremgår af en sammenligning af dødsårsager i de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige i perioden 1985 til 2000, som Sundhedsstyrelsen har foretaget.

Undersøgelsen indeholder tabeller over både den samlede dødelighed og dødeligheden som følge af fem forskellige sygdomsgrupper: Iskæmisk hjertesygdom, alle ondartede kræftformer, kræft i lunger, bronkier eller luftrør, kronisk leversygdom og cirrose samt sukkersyge.

I perioden fra 1985 til 2000 falder dødeligheden i alle lande for både mænd og kvinder. Fra 1985 til 2000 falder dødeligheden som følge af iskæmisk hjertesygdom, og for mændenes vedkommende ses også et fald i dødeligheden for kræft i lunger, bronkier eller luftrør. Dødeligheden som følge af alle ondartede kræftformer falder kun en smule, og blandt kvinder stiger dødeligheden som følge af kræft i lunger, bronkier eller luftrør.

I Danmark og Finland stiger dødeligheden hos både mænd og kvinder som følge af kronisk leversygdom, cirrose og sukkersyge.

Læs mere på: www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/doedsaarsager_norden_1985_2000.aspx?…

Sæt kryds i kalenderen for Lægedage 2004
> P.L.O.

Der er ikke noget som en god diskussion om et saftigt lægefagligt emne, som hyggeligt kollegialt samvær og nogle substantielle verbale vitaminer på den mentale efteruddannelseskonto. Lægedage 2004 er derfor et efterhånden særdeles stort arrangement for praktiserende læger, deres praksispersonale, yngre læger på vej i almen praksis, andre speciallæger og nu også skandinaviske kollegaer.

I år finder Lægedage sted den 8. til den 11. november i Bella Center i København. Kursusudbuddet kan allerede ses ved at klikke ind på www.laegedage.dk. Kataloget sendes ud i august og her gælder det om at være hurtig, når du skruer dit eget personlige kursusforløb sammen. Kursusprisen er stadig lav - 1.600 kr. om dagen. På gensyn på Lægedage 2004.

Pengene tilbage ved udebleven virkning
> Schweiz

Som det første medicinalselskab i Europa tilbyder det schweiziske Novartis at give pengene tilbage, hvis det blodtrykssænkende produkt Diovan ikke har tilstrækkelig virkning på patienten. Ifølge Berlingske Tidende Busines ser analytikere dette tiltag som et udtryk for, at medicinalindustrien er under hårdt politisk pres for billigere medicin, og de forventer »tilbagebetalingsgarantier« fra andre firmaer på blodtryksområdet og senere også inden for andre sygdomsområder.

Amterne har centraliseret kræftbehandlingen
> Københav n

I de allerfleste amter er der sket en samling af kræftkirurgien - eller det er besluttet at gøre det. Det sker hovedsageligt ved at koncentrere operationer på få kirurger på en enkelt afdeling eller ved rent fysisk at samle behandlingen af specifikke sygdomsområder på ét sted.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Amtsrådsforeningen har foretaget blandt amterne og Bornholms Regionskommune. Undersøgelsen har ifølge Mandat særligt fokuseret på brystkræft, lungekræft og tarmkræft, men der er også blevet spurgt til kræft i æggestokke og urinblære samt øvre gastrointestinal cancer.

Kun i to amter foretages operationer for brystkræft på mere end ét sygehus, og den kirurgiske behandling af lungekræft er nu samlet i alle amter.

Hvor der i 2000 i de fleste amter blev opereret for tarmkræft flere steder, er der i dag kun et enkelt amt, der foretager denne type behandling på mere end to forskellige sygehuse.

Undersøgelsen gør dermed op med de synspunkter, der blev fremført i forbindelse med evalueringen af Den Nationale Kræftplan, hvor CEMTV bl.a. pegede på den manglende samling af især den kirurgiske kræftbehandling.

Bibeskæftigelse
> FAS

Fra tid til anden problematiseres overlægers bibeskæftigelse, og sager herom finder vej til medierne.

I sommeren 2003 var det som bekendt en sag fra Gentofte og overlæger herfra, der havde bibeskæftigelse på »Ørestaden«, som kom på avisernes sider.

Det har hele tiden været Overlægeforeningens opfattelse, at overlæger har ret til bibeskæftigelse, når denne kan varetages i respekt for de regler, som findes i funktionærloven, tjenestemandsregulativer m.v.

Amtsrådsforeningen gennemførte i juni 2003 en analyse af overlægers bibeskæftigelse i alle amter, og sygehusledelsen ved Amtssygehuset i Gentofte gennemgik den konkrete sag (vedr. »Ørestaden«). Begge undersøgelser viste, at overlægerne overholdt de gældende regelsæt.

Der blev allerede i 1997 indgået en aftale mellem Amtsrådsforeningen, Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse. Aftalen blev revideret i 2003 og er optrykt i Overlægeforeningens samling »Overlæger - aftaler og overenskomster 2002«. Aftalen er en klarificering og vejledning i forhold til de regler, som gælder vedrørende bibeskæftigelse og eventuel oplysningspligt i forbindelse hermed.

Blandt andet foranlediget af sagen vedrørende »Ørestaden« ønskede Amtsrådsforeningen at udarbejde en præcisering af de allerede gældende retningslinjer for lægers bibeskæftigelse sammen med Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger.

Forhandlinger herom førte til »Vejledning i forbindelse med lægers bibeskæftigelse« af 17. december 2003, som kan findes på FAS' hjemmeside www.fas.dk eller rekvireres i sekretariatet.

Sagen vedrørende »Ørestaden« har med henvisning til tilvejebringelsen af ovennævnte vejledning og i overensstemmelse med de synspunkter, som Overlægeforeningen gjorde gældende i sagen, fundet en tilfredsstillende løsning. Overlægerne kan herefter fortsætte deres aktivitet.

Ny metode til screening for tarmkræft
> Aalborg

En mere skånsom og effektiv metode til screening for tarmkræft er på vej ud på danske sygehuse.

Metoden vil ifølge Nordjyske Stiftstidende på sigt gøre det muligt at gennemføre større folkeundersøgelser for tarmkræft.

Det er specialestuderende Morten Køhler og overlæge Henrik Gregersen fra Aalborg Sygehus, der er to af hovedkræfterne bag den nye og mere skånsomme screeningsmetode, hvor der bruges en elektronisk skanner, som på under et minut kan gennemføre skanningen.

Efterfølgende bliver data fra skanningen bearbejdet i en computer, og lægen kan undersøge hele tarmen på en tre-d-film - også for forstadier til sygdommen.

»Det er et krav, at vi ikke fejlagtigt udpeger kræft, som ikke findes. Omvendt er det katastrofalt, hvis vi ikke finder kræft, der faktisk er i tarmen. Men jeg tror, at hvis dette projekt falder heldigt ud, så kan metoden være i brug om nogle år«, udtaler overlæge Henrik Gregersen til avisen.

Læs evt. mere om projektet på www.control.auc.dk/~mpko00