Kort nyt

Advarsel mod antidepressiva til børn

> Storbritannien

Antidepressive midler kan ikke sikkert anbefales som en behandlingsmulighed for børn og unge med depression.

Det er australske forskere, der i British Medical Journal afdækker foruroligende mangler i undersøgelser af nyere antidepressiva for præcis denne patientgruppe.

Forskerne har gennemgået seks publicerede undersøgelser af nyere antidepressiva anvendt på børn. De analyserede de anvendte metoder i hver undersøgelse, og i hvor stor udstrækning forskernes konklusioner var understøttet af data.

Medicinalfirmaer betalte for undersøgelserne, ligesom de i mindst tre eller fire af de større undersøgelser aflønnede forfatterne på anden vis.

Alle undersøgelserne overdrev konsekvent fordelene ved de undersøgte medikamenter og bagatelliserede bivirkningerne.

Ensidig rapportering og skråsikre anbefalinger i behandlingsvejledningerne kan vildlede både læger, patienter og deres familier, vurderer forskerne. Dertil kommer, at mange vil undervurdere ikkemedikamentelle behandlinger, som ifølge forskerne formentlig er både mere sikre og effektive.

Læs mere i BMJ 2004;328:879-883

Dårlig hygiejne gør en ud af ti mere syg

> København

Hver 10. patient bliver syg af en infektion under indlæggelse på sygehuset. Årsagen er dårlig hygiejne og for ringe rengøring. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Statens Serum Institut, som Søndagsavisen refererer.

Med cirka en million indlæggelser om året betyder det, at 100.000 patienter bliver mere syge af infektioner, mens de ligger på hospitalet.

Af rapporten fremgår det, at hver patient i gennemsnit får forlænget sit ophold som følge af infektionen med cirka syv dage. Det giver omkring 700.000 ekstra sengedage om året, mens udgifterne til medicin, pleje og tabt arbejdsfortjeneste beløber sig til godt en mia. kr. Den dårlige hygiejne skyldes både, at læger og sygeplejersker ikke vasker deres hænder tit og grundigt nok, og at det mange steder kniber med rengøringen.

I 1999 foretog Seruminstituttet en tilsvarende undersøgelse, der viste, at knap otte procent af de indlagte blev syge af en infektion. Siden har Seruminstituttet sammen med en række eksperter udarbejdet en række hygiejnestandarder, som imidlertid endnu ikke er gjort obligatoriske.

Rapporten fra Statens Serum Institut er udarbejdet af den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne (CAS).

Nordjysk lægestudium klar næste år

> Aalborg

Aalborg Universitets bestyrelse bifalder nu Aalborg Universitets plan om at åbne en ny medicinuddannelse i september 2005. »Helge Sander ved det ikke endnu. Men vi håber og forventer, at når videnskabsministeren besøger Aalborg Universitet ved universitetets 30-års fødselsdag den 23. oktober i år, vil hans gave til os være, at vi kan åbne medicinstudiet næste år«, udtaler universitetets rektor, Jørgen Østergaard til Nordjyske Stiftstidende.

At også Sundhedsministeriet skal give sin tilladelse, undrer rektoren, når alle andre studier kan nøjes med at blive godkendt i Videnskabsministeriet: »Planlægningen af antallet af lægestuderende er en af de sidste rester af planøkonomi i dagens Danmark. ... Men ligesom det var tilfældet i Østeuropa, hvor datidens planøkonomier jo spillede fallit, har den plan-økonomiske styring af lægestudiet heller ikke været en succes. Det kan man se på den nuværende lægemangel«, siger Jørgen Østergaard til avisen.

Det nye lægestudium skal efter rektorens opfattelse være en hjørnesten i udviklingen af fremtidens Nordjylland. Målet er, at man gennem et samarbejde mellem universitet, sygehus og private virksomheder kan udvikle sundhedsteknologien til en dynamo i den fremtidige nordjyske erhvervsudvikling.

Derudover skal etableringen af et nyt medicinstudium afhjælpe den omfattende mangel på især speciallæger i det nordjyske.

Amterne vil af med Løkkeposer

> København

Når amter og regering i næste måned sætter sig ved forhandlingsbordet for at diskutere næste års økonomi, vil de statslige meraktivitetspuljer på sygehusområdet - de såkaldte Løkke-poser - blive et centralt emne. Amterne forventer, at puljerne, der blev indført i 2002, nu skal stoppes.

Formanden for Amternes Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), udtaler til Amtsrådsforeningens Mandat, at man i sidste års aftale blev enige om, at 20 procent af sygehusenes aktivitet skulle takststyres. Og at det derfor er en naturlig konsekvens, at pengene bliver lagt over til sygehusenes almindelige bevillinger, som aftalen også lægger op til. Målet med de statslige puljer er at give sygehusene incitament til at sætte aktiviteten i vejret for at komme ventelisterne til de planlagte behandlinger til livs. Sygehusene har som konsekvens øget antallet af planlagte behandlinger væsentligt.

Men Bent Hansen mener, at de statslige puljer har betydet for kraftig fokus på de behandlinger, der udløser puljemidler, hvorfor pengene skal lægges ind i de øvrige bevillinger.

Ved at flytte de statslige puljepenge ind i de almindelige sygehusbevillinger, undgår man, at budgettet retter sig mod den lille del af budgettet, der er puljebelagt: »Det er bare to procent. Vi synes, det er mere hensigtsmæssigt at se alle sygehusenes aktiviteter i en sammenhæng«, siger Bent Hansen til Mandat.

Sundhedspersonale uddannet i de nye EU-medlemslande

> København

Fra den 1. maj, hvor EU udvides med ti nye medlemslande, vil EU-direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for en række sundhedsuddannelser derfor også være gældende for statsborgere i de nye medlemslande, som ønsker at arbejde i Danmark.

EU-Kommissionen er for tiden ved at udarbejde retningslinjer for anerkendelse af sundhedspersoner med uddannelser fra de nye EU-lande og lister over, hvilke eksamensbeviser, certifikater, kvalifikationsbeviser, der kan anerkendes. Listerne forventes at foreligge inden den 1. maj 2004, hvorefter oplysninger om de enkelte uddannelser vil blive lagt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen mangler i øjeblikket et grundlag for at vejlede sundhedspersoner fra de nye medlemslande om vilkårene for at få autorisation efter den 1. maj 2004. Nye oplysninger vil løbende fremgå af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Nye Yngre Læge-lønninger pr. 1. april 2004

> FAYL

De nye Yngre Læge-lønninger inden for amt, H:S og stat kan ses på www.fayl.dk, ligesom det er muligt at tjekke sin løn i lønberegningsprogrammet på hjemmesiden.

Yngre Læger behandler ømme tæer

> FAYL

Arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene spås af Yngre Læger til at blive et af de helt centrale emner på sundhedsområdet i de kommende år.

En optimal og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet for færre (special)læger vil derfor være altafgørende for, at det faktisk lykkes at behandle stadig flere og mere behandlingskrævende patienter på færre og mere specialiserede sygehuse - for færre økonomiske midler.

Det kan ske ved i større grad at tage hensyn til den enkelte læges ønsker og interesser. Der skal være større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, som kan få arbejdsliv samt familie- og fritidsliv til at hænge bedre sammen. Eksemp elvis forskellige mødetidspunkter og mulighed for at vælge enkeltstående fridage frem for friuger.

Der skal være muligheder for lokalt at tilpasse arbejdstilrettelæggelsen til særlige lokale - specialeafhængige/organisatoriske - forhold, hvis begge parter er enige herom.

De uddannelsessøgende lægers behov for relevant deltagelse i lægearbejdet skal respekteres og indtænkes i alle de forskellige arbejdsopgaver.

Arbejdstilrettelæggelse og vagtplaner skal i højere grad tage højde for den enkelte læges erfaring og kompetence, der således skal udnyttes langt bedre i arbejdstilrettelæggelsen.

Det er nogle af de forslag, der fremgår af et debatoplæg fra YL's arbejdsgruppe om arbejdstilrettelæggelse, ATAG, der blev nedsat i december 2003 med det formål at kigge nærmere på muligheder og modeller for tilrettelæggelse af lægernes arbejde på sygehusene. ATAG's debatoplæg til drøftelse på YL's repræsentantskabsmøde i april 2004 kan læses på FAYL's hjemmeside: www.fayl.dk

Børn under to år bør ikke se tv

> USA

Børn under to år bør ikke se tv overhovedet, mens børn over to år højst bør sidde foran fjernsynet to timer dagligt. Det fremgår af en amerikansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Pediatrics. Hver time tilbragt foran et tv forhøjer et barns risiko for at udvikle koncentrationsvanskeligheder og rastløshed med ti procent. Undersøgelsen, der omfatter 1.345 børn, viser, at tre timers fjernsynskigning forøger børns risiko for at udvikle opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsbesvær med hele 30 procent.

Tv kan forårsage, at det udviklende sind bliver udsat for unaturlige højder af stimulation. Og børn, som eksponeres herfor i den tidlige barnealder, fortsætter med at stille forventninger til denne form for stimulation senere i livet, hvilket kan føre til problemer, når barnet begynder i skole og dér oplever et mere langsomt tempo.

Læs mere i Pediatrics 2004;113:708-13

EU-forbud mod functional food udsat

> Bruxelles

Et lovforslag i Europa-Parlamentet, der skal forbyde fødevareproducenter at tilsætte vitaminer til slik, pomfritter og spiritus, er udsat på ubestemt tid.

I efteråret 2003 besluttede EF-Domstolen, at Danmark ikke længere notorisk kan afvise functional food - fødevarer beriget med vitaminer eller mineraler - som det ellers har været praksis herhjemme.

Til gengæld forventede danske eksperter, at EU-Parla-mentet inden sommerferien trods alt ville forbyde at vitaminberige meget usunde produkter. Men mod forventning har et flertal i EU-Parlamentets udvalg for miljø-sundheds-anliggender og forbrugerpolitik valgt at overlade behandlingen af forslaget til de nyvalgte parlamentsmedlemmer, der først tiltræder i september 2004.

Ifølge Berlingske Tidende er det opfattelsen blandt de tre danske EU-Parlaments-medlemmer, der sidder i udvalget, at der i parlamentet er politisk flertal for at indføre en begrænsning. Men at et ekstremt lobbyarbejde fra især de industrier, der producerer vin, fedtholdige og sukkerholdige varer, har påvirket beslutningen.

Lungekræft nu den hyppigste kræftform blandt kvinder

> USA

Antallet af kvinder, der dør af lungekræft, stiger. Alene i år ventes 68.500 amerikanske kvinder at dø af sygdommen. Dermed har forekomsten af lungekræft ifølge en netop offentliggjort amerikansk undersøgelse i Journal of the American Medical Association overhalet både brystkræft og kræft i underlivet.

Ifølge undersøgelsen er der i perioden 1990-2003 sket en stigning i forekomsten af lungekræft blandt kvinder på 60 procent. Til gengæld har kvinder en højere overlevelsesrate end mænd.

Den eksplosive stigning tilskrives rygning - men også såvel genetiske som hormonelle påvirkninger.

Læs mere i JAMA 2004;291:1763-8

Indsats mod madspild på sygehuse

> København

På flere sygehuse i Danmark har ledelse og køkken-chefer sat ny fokus på maden. Den skal være indbydende, i overensstemmelse med patientens ønsker og ikke mindst billig.

Initiativerne er ifølge Jyllands-Posten sat i værk for at begrænse det spild af mad, som i dag finder sted og som resulterer i, at op mod fem millioner kilo færdig-lavet mad hvert år ryger i skraldespanden. Samtidig kan indsatsen bidrage til at gøre patienterne hurtigere raske og dermed aflaste sygehusenes i forvejen stramme budgetter.

Økonomaforeningen har gennemført en undersøgelse, der viser, at op mod 50 pct. af den mad, sygehusenes centralkøkkener producerer, ender i skralde-spanden.

Amtssygehuset i Herlev har gennemført et projekt, som viser, at madspildet kan reduceres til næsten en tredjedel. Det skyldes, at patienterne kan vælge mellem en række retter, som er af højere kvalitet end tidligere. Samtidig er den mere nærende, så portionerne er blevet mindre. De foreløbige resultater viser, at patienterne spiser mere end før, målt i energi. Dertil kommer, at patienternes tilfredshed med maden er steget og at prisen på råvarerne, som indgår i aftensmåltidet, er holdt konstant på 10 kr.

I Ribe Amt er køkkenfunktionen decentraliseret, så der nu produceres mad på de enkelte afdelinger. Resultatet er en reduktion i madspildet fra 70 til 50 ton om året.